Formålet med denne side er at give information om hvordan det er at leve med Autisme i hverdagen, jeg har gået med denne ukendte faktor siden fødslen og helt frem til december 2014 i en alder af 42 år. Hvor jeg har fundet en psykiater der har kunne hjælpe mig til at få diagnosen Atypisk Autisme.

Det har - det er en stor gave at havde fået denne diagnose, der er så mange ting der ligger åbenlyst for mig nu. Jeg har fået svar på ting som jeg aldrig har haft tænkt på. Det underlige i mit liv er at alle mine diagnoser er opdaget sent i mit liv, neden for kan du se en kort liste over diagnose og hvornår den er opdaget / eller jeg har fået diagnose for den.

Min epilepsi bliver opdaget omkring nytåret 1993/94 da jeg er igang med en bager uddannelse i København, jeg må droppe uddannelsen da epilepsi og farlige maskiner ikke er forenligt. Frem til jeg fik diagnosen epilepsi har man troet at det var for lavt blodsukker og en masse andre ting, jeg har fået målt mit blodsukker masser af gange, hver gang lå det normalt, og alt for ofte skulle det tages om, fordi de nægtede at acceptere at det var normalt.

I Juni 2003 finder man ud af at jeg har en genetisk fejl, denne fejl er Klinefelter Syndrom, som blot betyder at jeg har et ekstra kvindeligt kønshormon i kroppen, så min DNA er 47XXY mod normalt 46XY. En af måderne at stille diagnosen på er at man som barn og ung har overvejende mindre testikler end andre unge, jeg har omkring 20 års alderen fået bundet mine testikler op fordi de er så små at de kan vandre op i underlivet, til trods for at lægerne har stået med mine testikler, i mellem deres fingre, har de ikke haft mistanke om, at der kunne være noget andet galt.

I august 2014 får jeg mistanke til noget autisme diagnose og prøver at få en diagnose på Psykiatrisk afdeling på Odense Universitets Hospital (OUH) men i Region Syddanmark stiller de ikke sådan en diagnose på afd P, det er uden for deres område, jeg finder en privat psykiater i Middelfart og får i december 2014 en Autisme diagnose, i starten sættes den til at være Asperger Syndrom, men den er her i starten af 2016 ændret til Atypisk Autisme.

Jeg begynder igen at skrive dagbog i August 2014, og jeg kan via dagbogen skrive om mine følelser, som jeg jo har meget svært ved at udtrykke verbalt (mundtligt), ifølge min psykiater er jeg kommet langt fordi jeg åbner mig ved at skrive blog. Og i har nu fået grunden til at jeg skriver blog, om mine udfordringer i min hverdag.

Det er en gave i sig selv, at få diagnosen til hvorfor jeg er den jeg er, jeg er den samme som før diagnosen, men en diagnose giver mig en chance til bedre selvforståelse, jeg har tit undret mig over hvorfor jeg altid har skulle præsentere mig som Henrik, fra den adressen i den by. Gang på gang, og selv til personer som jeg godt ved at jeg er den persone som jeg nu engang er. Det er faktisk ret træls at have det på den måde. Min daværende socialjurist som hjælp med en sag opdagede det og ved et opkalde tog socialjuristen oderne ud af munden på mig, og jeg mistede al forbindelse til hvorfor jeg ringede til socialjuristen. Der blev jeg paf, og socialjuristen anbefalede mig derfor at blive undersøgt for autisme, siden har jeg mødt mange der arbejder med autister og jeg har fået at vide at jeg er meget typisk autist.

Så VelkommenAutismeliv og fysiske handicaps, med blog fra en autistisk hverdag og sær interesser i form af madopskrifter og fotografier.