Det hænder jeg bliver spurgt til hvad en nedsmeltning er, folk der har set mig have en nedsmeltning siger at det ligner et hysterisk anfald, men det er det altså ikke, en nedsmeltning kan komme hvis der er for mange modsatrettet informationer, eller at man få at vide at et møde er flyttet fra et sted til et andet sted på relativ korttid, det har både min nu forhenværende socialjurist og min nuværende sagsbehandler oplevet et par gange, de har set mig flippe ud set mig sidde råbe og skrige og trække hår ud af hovedbunden. Jeg trækker et eksempel frem fordi det er det jeg endnu husker mest tydeligt.

 

Min socialjurist er på vej for at mødes med mig, mødet skulle efter min og min socialjurist mening være afholdt i min lejlighed, det mente vi var mest logisk, men da min socialjurist står i toget fra Jylland og lige har forladt Middelfart station ringer min sagsbehandler til min socialjurist og informere hende om at mødet foregår et andet sted, dette sted kalder jeg her for X, min socialjurist når desværre ikke at tage telefonen, og hører derfor først beskeden da hun kommer til Odense, hvor jeg møder hede for at køre hende hjem til mig, hvor mødet skulle være afholdt, inden vi kører fortæller min socialjurist mig at mødestedet er ændret til X. Undervejs ud til min lejlighed skumler jeg indvendigt, og bruger ikke så fine gloser. Jeg får hentet noter hjemme hos mig selv sammen med min socialjurist, og kommer afsted til mødet, vi når det lige til tiden og mig der hader at komme for sent… Da mødet har været i gang i ca. 10 minutter så kommer sammenbruddet og nedsmeltningen er en realitet, det koster så meget energi for mig jeg er træt og helt ude af trit de næste par dage. Denne historie er ikke for at trampe nogen over tæerne men blot for at fortælle hvor lidt der skal til før en nedsmeltning er på vej.

Men en nedsmeltning kan også komme af andre årsager, det kan komme på grund af overstimulering, stress, uro – det er bare noget af det der kan udløse mine nedsmeltninger, eller bare noget så banalt som at tidspunktet fra hjemmehjælpen bliver flyttet – til et tidligere tidspunkt, vel og mærke uden at blive informeret om det på forhånd. Det var også en af grundende til at jeg har skiftet privat leverandør.

Hvad gør jeg så for at undgå at jeg får nedsmeltninger, det hedder struktur – massiv struktur, når min hjemmehjælper kommer er det aftalt til faste tider, kan jeg se at jeg er til et møde eller er i byen så aflyser jeg aftalen, simpelthen for at undgå nedsmeltninger, det samme gælder for min hjemmevejleder, uge efter uge samme tid, samme dag – dog er jeg lidt udfordret men de helligdage kan ikke flyttes, det er mandage at min hjemmevejleder kommer – det kan jeg godt lige klare men det er man jo også forberedt på, at der er noget der hedder 2 påskedag og 2 pinsedag engang imellem også jule dage der falder på mandage, men det er til at forstå.

 

Jeg er også ved at forberede mig på at det aktivitets og samværdscenter jeg er på holder ferie i 2 tvungne uger, men jeg nægter at tage enten 1 eller 2 ferieuger ekstra i forlængelse, det kan jeg simpelthen ikke klare som jeg er udfordret bare alene da der var juleferie var det lige en tand for meget for mig.

Så for mig kan Frustration, overstimulering og afbrydelser af rutiner udløse en nedsmeltning der måske ligner et raserianfald, men det er det bare ikke.

For mit vedkommende kræver det at kunne være mig selv, er jeg sammen med andre vil det kunne hjælpe at få mine armstrækkeskinner og fodkapsler på, blive hjulpet hen et sted hvor jeg kan få ro i sindet, gøres dette snilt og roligt - men også hurtigt kan jeg være tilbage til mig selv og normal tilstand i løbet af 15 til 30 minutter. Men det kræver at jeg lige få mine armstrækkeskinner på og at jeg kan være mig selv, jeg behøver ikke at skulle sidde for mig selv, men bare lidt ro så kommer jeg retur nemt og hurtigt.

Læs mere om, hvad en nedsmeltning er her.