Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Emnet har sin oprindelse ud fra tre oplevelser, af hvad andre forventer at man skal gøre efter deres overbevisning, fordi de mener det er det rigtige.

Jeg håber ikke at jeg træder dig voldsom meget over tæerne med det her indlæg, men det er 3 hændelser jeg har oplevet uafhængigt af hinanden i denne weekend men omhandlende det samme. 2 steder på Facebook og et sted i det rigtige liv.

Lad mig understrege, det rager mig langsomt, at nogle mennesker vil leve på en bestemt måde. Dem om det, Jeg er pisse hammerende ligeglad. Når de vil tvinge mig til at leve som dem, fordi de tror at det er "godt" for mig, så stejler jeg. De kender mig ikke godt nok til at tro at de kan bestemme noget som helst.

Men hvad der er værst, er at de forventer at jeg sætter mig i et hjørne og klapper i mine hænder samtidigt med at jeg skal takke dem, fordi de vil tvinge mig. Man har forventning om at man bøjer sig for deres ideologi og lever efter deres ideologi, som jo kan være forkert i mine øjne – nej jeg siger at den nødvendigvis ikke er forkert, men det kan den være i min optik. Men ofte stopper det bare ikke her, for det er jo ofte, at de på deres side ikke har i sinde at være forstående og imødekommende, ene og alene fordi de mener at jeg har valgt den forkerte levestil og fordi det ikke er godt nok for mig.

Jeg ser mig selv som ret imødekommende og forstående og villig til at gå på kompromis, og gøre hvad jeg kan for at andre kan få det som de vil, men det er ikke altid lige så gensidigt. De har frihed til at leve som de vil, men jeg må ikke have frihed til at leve som jeg vil. Jeg skal bare bøje nakken eller rettere indordne mig og være yderst taknemmelig på deres bekostning.

Men hvorfor er det så mig der skal bøje nakken og ikke dem? Man må jo kunne forvente at de så bare vil passe sig selv, men sådan er verden bare ikke sat sammen.

Den ene oplevelse gik på at et produkt er blevet dyre hen over de seneste par år, det er et produkt der kan spises, men man slog på at os der køber det billigere produkt, burde tænke sig om og så spare på sine penge den ene måned, jamen så kunne vi have råd den næste måned. Men jeg tror desværre ikke at folk der har få penge mellem hænderne kan leve på den måde, modsat tænker folk med mange penge i lommen ikke på at os med færre penge er tvunget til at vende hver en mønt før vi kan købe, nej vi er nød til at købe et måske ringere produkt i deres øjne, bare for at vi kan få mad på bordet, det ene forslag gik på at så kunne man bare lave en kødløs dag, men at spise kødløst koster også penge. Måske skulle dem med mange penge tvinges til at prøve at leve med få penge i et halvt år, så kunne det være de holdt op med at sige sådan.

For at sige det mildt, det rager mig en høstblomst i hvad folk mener om hvordan jeg lever, fordi det rager mig en høstblomst i hvordan de lever. Kan vi bare ikke få lov til at leve hvert vores liv i stedet for. Jeg er træt af at man skal leve efter andres undskyld mig sørgelige liv, hvem siger at deres ynkelige liv er bedre end mit.

Jeg vil gerne her på fald rebet beklage mit sprog, men husk på at det er min hjemmeside og jeg bestemmer selv sproget.


Jeg håber at, du vil dele min historie med din omgangskreds.

Husk at tilmelde dig nyhedsbrev her på min side.