Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Det er meget længe siden, jeg sidst har skrevet her på min blog, og der er sket alt for meget siden sidst, den største grund er at, jeg desværre har måtte tage afsked med min ene storebror og har sendt ham ud på hans sidste rejse, han blev desværre kun 59 år og 38 dage gammel. Fra han fik lungecancer diagnosen til han tog sit sidste åndedrag gik der kun 6 uger, da han fik diagnosen, var han på det tidspunkt i stadie 4.

Og jeg har det som om at jeg går i et tomrum. Det var alt for tidligt at han tog herfra. Men som jeg ser det, så er det trods alt værst for min mor, der i december 2016 sagde farvel til min far, og nu sin ældste søn.

Min mor har mig og min anden storebror tilbage nu, han er 9 år ældre end mig. Men ja vi er tyndet af sorg over tabet af min storebror, og ham der aldrig har røget, man fatter det ikke og hvor er det uretfærdigt. Der er så forhold fra undergrunden der kan være årsag til at han desværre fik lungecancer. Det er her Radon jeg hentyder til, men ikke at jeg skal gøre mig klog på det.

Derfor vil i også i fremtiden komme til at se og høre at jeg støtter blandt andet Kræftens Bekæmpelse, fordi vi netop alle sammen kan blive ramt af cancer.

fb default

Nok om død, nu skal det handel lidt om mig, og mine andre udfordringer især på sanseområdet. Hvor jeg pt. er meget udfordret på synssansen, men også balancesansen samt kropsansen, jeg kan ikke forklare hvordan og hvorfor, men udfordret er jeg.

 

"Sanserne er afgørende for vores evne til at færdes i verden og opfatte, hvad der foregår omkring os. Sanserne gør det muligt for os at beslutte, hvilket tøj vi skal have på, nyde duften af en nybagt pizza og gå på line uden at falde ned. Sanserne gør os i stand til at kommunikere med omverdenen og overleve."

 

Som de fleste af mine følgere nok ved så har jeg jo både min autisme men også mine fysiske udfordringer at kæmpe og slås med, noget af det som jeg har det meget svært ved, så er det lys især om aften og så om natten samt al det lys der er alt for meget af, en anden aften (19. april 2019) var det fuldmåne og helt klart, der måtte jeg for en gangs skyld rulle mine persienner ned fordi lyset fra månen var så kraftigt, at det var til meget stor gene.

At have en sanseforstyrrelse, er ikke som sådan en diagnose, men snare en profil ved siden af ens ordinære diagnose, om det er så er autisme, ADHD, ADD, Epilepsi eller noget helt andet så er det nu bare sådan, det er ikke ens for alle, vi er alle lige så forskellige som NeuroTypiske, det vil sige personer som ikke fejler noget især inden for Autisme spektrum forstyrrelserne.

Lys fra lamper og især de gamle lysstofrør dem der blinker et par gange når man tænder dem, har jeg det endnu mere svært ved, dels blinket når de tænder og så det at det brummer / summer når de er tændt er endnu værre, derfor er jeg så glad for de nye led pærer.

Lys fra alle vores forskellige elektroniske ting såsom skærme og ikke mindst smartphones og tablets er også en god stor udfordring for mit vedkommende. Men samtidigt er det også svært, at lade være med at bruge, dog har jeg på min smartphone og min PC skærm, eller rettere i Windows 10 opsat nattelys, som netop fjerner hovedparten af det blå lys, som bevirker at det derved kan være nemmere at falde i søvn, for det er netop det blålys eller rettere de ultraviolette farver i lyset som gør at os med sanseforstyrrelser har søvnbesvær.


Hvilke sanser er det nu engang vi mennesker har, der er de klassiske fem sanser; – syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen – er alle rettet mod vores omgivelser. Derudover har vi også balance- og kropssans, der fortæller os, hvor vi er i forhold til omgivelserne. Sanserne er afgørende for vores evne til at færdes i verden og opfatte, hvad der foregår omkring os. Sanserne gør det muligt for os at beslutte, hvilket tøj vi skal have på, nyde duften af en nybagt pizza og gå på line uden at falde ned. Sanserne gør os i stand til at kommunikere med omverdenen og overleve.

Nedenfor kommer jeg kort og godt omkring de 7 sanser.

Kilde: https://illvid.dk/mennesket/kroppen/her-er-vores-syv-vigtigste-sanser

Synssans Vores øje har en kameralignende struktur, hvor pupillen styrer mængden af lys, der kommer ind i øjet, og linsen fokuserer lyset på nethinden bagest i øjet. Nethinden indeholder over 100 millioner lysfølsomme receptorer – stave – og seks millioner receptorer, der opfanger rødt, blåt og grønt lys – tapper – der tilsammen skaber alle de farver, vi kender.

Lugtesans Lugtesansen er speciel, fordi nerverne fra næsen løber direkte til et primitivt område i hjernen kaldet det limbiske system. Det har med basale følelser som angst, seksualdrift og sult samt hukommelsen at gøre. Det er formentlig derfor, dufte ofte udløser minder og stærke følelser i højere grad end andre sanseindtryk.

Høresans Hørelsen opstår, når ørets fimrehår omsætter trykbølger i luften til lyde. Øret og hjernens opgave er at omsætte bølgernes størrelse og hyppighed – frekvens – til forskellige lydstyrker og toner og samtidig beregne, hvor lyden kommer fra. Lydkildens lokalisering beregnes ud fra tidsforskellen i lydens ankomst til ørene. Vi kan opfange forskelle helt ned til 1/10.000 af et sekund.

Smagssans Smagsløg på tungen indeholder receptorer, der reagerer på de kemiske molekyler i maden. Vi har ca. 10.000 smagsløg, hver med omkring 1.000 receptorer. I princippet kan vi dermed genkende ti milliarder forskellige smagsindtryk. I virkeligheden er vi ikke særlig gode til at skelne mellem forskellige smage, og smagssansen er meget afhængig af lugtesansen.

Følesans Sansen sender information til hjernen om det, der er i umiddelbar kontakt med kroppen, dvs. tryk, stræk og bevægelse samt temperatur og smertepåvirkning. Det sker vha. receptorer, der sidder overalt i huden – især på fingrene, på fødderne og i ansigtet – og lidt færre i de indre organer. Følesansen hjælper os med at undgå skader og tilpasse fx vores påklædning til temperaturen omkring os.

Kropssans Sanseindtryk fra vores muskler og led holder hele tiden hjernen orienteret om placeringen af de forskellige dele af vores krop. Derfor ved vi altid, hvor vores fødder er, og om munden er åben eller lukket.

Balancesans Fortæller os, om vi går, sidder, har hovedet nedad eller er ved at falde. Små, væskefyldte kanaler i buegangene i øret registrerer hovedets bevægelser og position i forhold til tyngdekraften og ændringer i bevægelsestempoet. Hvis balancesansen ikke fungerer optimalt, bliver man svimmel og får kvalme.

 


Jeg håber at, du vil dele min historie med dine venner og din omgangskreds.

Husk at tilmelde dig nyhedsbrev her på min side.