Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Nogen vil mene det er pladder at selvskade kan være godt, men mig som der jo gør det, mener at det er dejligt at kunne føle fysisk smerte frem for psykisk smerte. Indlægget her er blevet til efter opfordring af min Psykiater.

I februar 2016 skrev jeg faktisk om selvskade, nu tager jeg det op igen fordi jeg har lovet min psykiater at skrive om det, sidste år skrev jeg derfor således;

Jeg kan godt li mig selv, det er heller ikke en straf, men det er mere at kunne få flyttet den indre smerte til det ydre, når man har det røv elendigt med sig selv som jeg har det ofte, ja hverdag - så kan man have behov for at flytte smerte til det ydre. Det lyder måske skørt og tosset - for nogen at man kan have det bedre med en ydre smerte end en indre, men hvis man ikke kan fortælle hvordan man har det, med de indre problemer og den indre stemme der siger du er dum, du er ikke god nok eller bare det at man tænker at man har det elendigt, ja så kan en ydre smerte - at kradse sig faktisk flytte sit fokus fra det indre til det ydre og dermed kan man få det bedre med sig selv på længere sigt.

Det at skade sig selv, ja jeg kradser mig - jeg har aldrig kunne finde på at skære i mig selv, min krop skal ikke skades unødigt. At kradse sig er jo ikke det samme, men det giver lige den smerte jeg har brug for - for at få flytte det indre tanke mylder væk og få smerte udvendigt, men ok selvskade kan vel også være at spise - jeg kan finde på at gå i køkkenet og lave mad sent, bare for sjov - men måske også som en selvskade. Selvskade er vel også et råb om hjælp mig - jeg har problemer, mit problem er at jeg får tankerne ofte sent om aftenen.

I dag vil jeg så skrive mere på, det at jeg kradser mig, kan i realiteten være et råb om hjælp, til mine omgivelser at jeg har brug for mere hjælp end sædvanligt, og nej det er ikke nok at folk siger til mig at jeg skal komme op på hesten igen, det er ikke nogen hjælp, jeg har prøvet uden held. Og det er ikke mine venner og familie der skal hjælpe mig, det er de sociale myndigheder og behandlerne (Sygehuse, læger og min psykiater). å er din tanke at jeg skal komme op på hesten igen og se at komme videre, så glem at skrive det - du vil ikke få svar der relatere til det, og jeg vil så med det samme skrive hvad er din viden til at du kan udtale dig om problemet. Psykisk smerte kan i værste tilfælde være mere alvorligt end fysisk smerte. Jeg har fundet nogle forskellige forklaringer på internettet, der måske kan bringe lys over hvorfor jeg gerne vil skade min krop.

Men først hvorfor selvskade…
Selvskade er en form for følelsesregulering, der ofte handler om at reducere den indre spænding – uanset om den handler om vrede, angst, forladthedsfølelse eller tomhedsfølelse – om at opnå følelsen af kontrol eller om at mærke sig selv. Jeg tror at min selvskadende adfærd skyldes mobning i folkeskolen hvor jeg blev mobbet på forskellige måder, der blev også spyttet efter mig, og jeg tror det er fordi jeg var meget anderledes end alle de andre.
Det underbygges i dette citat; Mobning og social mistrivsel er risikofaktorer i forbindelse med udviklingen af selvskade. Når børn og unge oplever mobning og social mistrivsel, har det en negativ indflydelse på deres selvværd og selvtillid, hvilket kan være en medvirkende faktor i forhold til udvikling af selvskade både i barndommen, men også senere i livet.

Her er en anden måde at skrive det på: Hvis dagligdagens aktiviteter ikke kan dække borgerens sansesult, vil han selvstimulere, som f.eks. at føre hånden til mund/læber, at putte genstande i munden eller vedvarende at have hånden i bukselommen. Skubber eller gnubber kroppen mod enten genstande, vægge eller andre mennesker. Insisterer på at have en eller flere genstande i hænderne. Vikler sig ofte ind i tøjet eller sengetøjet, da dette giver et fast input til nervesystemet og hjælper med at kunne tolerere input. Giv borgeren mere af denne type stimuli med faste tryk. Når taktilsansen er meget forstyrret, vil borgeren søge at overdøve disse kropssignaler ved at påføre sig selv smerte i form af at kradse, nive eller bide sig selv. Der ses også adfærd som at trække håret ud, slå sig selv til blods, eller bide sig selv i hånden. Denne selvskadende adfærd er et kraftigt signal til os om at dække ”sansesulten” ved at ”fodre” med passende stimuli. Kuglebad har ofte en hæmmende indflydelse og hjælper borgeren til at finde ro.
Kilde: VISS Skanderborg

Nu skrives der om kuglebad i ovenstående, i mit tilfælde er det nok at jeg får armstrækkeskinnerne på, det får mig til at kunne føle min krop, og det er uden at gøre skade på min krop, men problemet er at finder jeg først fristelsen for stor til at kradse mig, fortsætter jeg med at kradse mig også selvom jeg bløder, jeg fortsætter uden at kunne stoppe, selvom der kommer hjemmehjælp hos mig kan jeg fortsætte, når de er gået – ja måske begynder jeg først at kradse mig når de er gået.

Men et andet problem med armstrækkeskinnerne, er at jeg ikke vil kunne få noget at drikke eller spise, det er altid en vurdering fra mig af om jeg skal eller ikke skal tage dem af, hvis jeg bliver tørstig er det et valg om tørsten skal slukkes her og nu eller om det skal vente. Ofte kommer det til at skulle vente, fordi jeg så måske døser hen og får måske hvilet eller sovet. En ting er sikkert med armstrækkeskinner på og fodkapslerne på så kan jeg ikke bare nemt skade mig selv.

Når jeg føler at det bløder så fortsætter jeg i lang tid, jeg kan også finde på at trække hår ud af kroppen. Ja det gør ondt, men ikke nok til at jeg stopper.

Jeg stopper når den fysiske smerte, overstiger den psykiske smerte, når jeg så efterfølgende kigger på mine fingre, så ser jeg dem meget blodige. Steder jeg kradser mig er steder der nemt kan skjules, det er for det meste på mine arme og rigtig meget på min ryg. Ud over at kradse mig så bider jeg meget i fingre og især fingernegle. Jeg kan også sidde og rode med mine tæer og fødder.


Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.