Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Man siger at Autister kan have svært ved at få venner, sådan har jeg altid haft det, og sådan vil jeg altid blive ved med at have det, det kan der ikke laves om på.

For mit vedkommende kommer jeg her, med en beretning der igen vælter alt med storm, jeg har nemlig fået mig en ny ung ven, jeg har det åbenbart bedst med de yngre venner. Denne nye unge ven B er blot 23 år, og jeg er 44 år. Men det er ikke det vigtige her.

Det startede med et fotografi af denne unge mand, for et års tid siden – siden da har det udviklet sig stille og roligt, hen over 2016 er der forskellige uger med aktiviteter i det her Aktivitets- og samværscenter som vi begge er i, en af ugerne er der sans – det at de skal smage, røre ved ting, føle, lugte, høre og se. Jeg havde til opgave at tage billeder, og i en situation hvor det handler om at føle ved noget, får jeg taget et knald godt billede af denne unge mand, jeg ved lige hvad han hedder, men det er også det hele, hen over tid vælger han mere til at ville prøve, og en dag deltager han til kørestolsdans og jeg får lov til at hjælpe ham rundt. Det ender ud i smil både fra ham men også fra mig af, og vi får flere gange lov til at være sammen til kørestolsdans…

Lige for en god ordensskyld så er jeg forsat der for min anden ven som jeg jo har kendt i snart 19 år, og jeg har snakket med min ven A om det at jeg har fundet mig en ven mere, han syndes det er dejligt for mig, men min ven A ved også at jeg er der forsat for ham, min ven A er også klar over at jeg har andre ting at gå op i hvor han ikke kan være med. Og det skal lige med at begge mine venner A og B ikke har verbalt sprog som sådan, men med lidt lyde og mimik kommer man altså meget langt. Jeg må desværre ikke vise billeder af mine venner, det er for at beskytte dem, jeg må kun hvis de selv og deres pårørende giver lov til det.

Min nye ven, ven B havde fødselsdag onsdag i sidste uge, men ugen forinden havde han spurgt mig direkte om jeg ikke ville være med til at fejre ham, og jo det ville jeg da meget gerne. Dagen oprandt og jeg have lige fået printet lidt billeder af ham, og dem fik han i onsdags – han vidste ikke at jeg kom med billeder af ham, sikke et blik han sad med der – hvor han så sig selv.

Det var så fedt at se ham, og hvordan han reagerede, han er ret hæmmet af sine handicaps, men sikke en glæde, personalet i teamet og jeg havde snakket om hvornår jeg skulle køre hjem, jeg havde snakket om at tage hjem når hans mor kom, men det endte med at jeg kom til at sidde og snakke med hans mor, og vi fik faktisk udvekslet telefonnummer, jeg tror at jeg har skrevet lidt om det tidligere i et andet blog indlæg.

Min nye ven B og jeg er pt. afsted samme dage, så da det blev fredag og det viste sig at der var en del uro i det team jeg normalt er i, jamen så spiste jeg frokost i det team min nye ven B er i, efter frokosten kom vi ind på om jeg skulle besøge ham en første gang, og jeg skrev med det samme en SMS til hans mor, og jeg fik svar på den da jeg var kommet hjem til min egen mor. Det skal med at min nye ven B også er kørestolsbruger.

I lørdags besøgte jeg så min nye ven B, og jeg blev budt på mad, men ikke Dansk mad – min nye ven B er muslim – sikke et kvantespring at tage, jeg fik en meget krydret Linse suppe, hans mor opdagede at hun måske lige her en første gang havde hældt for meget op til mig, hun spurgte om jeg ikke hellere ville smage det andet, og vupti var hun væk med den skål, retten bagefter var noget kød i noget dej ala pasta og noget yoghurt, jeg have ca. fire en halv time sammen med denne nye ven og havde det rigtigt hyggeligt. Trods alt – og vi fik lavet lidt sjov med sugerør.

Jeg spurgte min ven B om vi skulle fortælle hvad han var blevet udsat for om fredagen, det gik han med til – at skulle drikke med 2 sugerør sat sammen til et langt. Det gik – jeg fik en idé med hans lillebror som vi kan lege med til foråret og til sommer. De ved endnu ikke hvad jeg har i tankerne, men det indebære en slange til vand, noget halv højt, mindst en beholder gerne to beholdere – gerne gennemsigtige.

Efter maden sad vi og kiggede på hans hjemmeside og de ting han gerne vil være med til, han så blandt andet min hjemmeside så vi lidt på opskrifter, jeg kunne dog se han blev lidt lækker sulten efter min lasagne. Helt klart skal jeg ud og besøge min nye ven igen.

selvom man har autisme så kan man godt skabe nye sociale relationer, grunden til at jeg skriver det, er faktisk en lille teaser til det næste blogindlæg jeg vil udgive på fredag.


Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.