Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Her i dag har jeg været hos min psykiater, det var en dejlig samtale jeg havde med ham, endelig kunne jeg åbne mig mere op end jeg tidligere har kunne.

Jeg fik ikke lukket helt op, jeg er forsat på grådens rand, men i dag lysnede det en lille smule. Jeg er ekstremt skuffet over min kommune og hvordan de behandler os, os borgere bliver bare sat ud på en stor pine bænk som det er nu. Min socialjurist skrev til kommunen den 18. januar den 19. januar fik socialjuristen svar på at rådmanden ville vende tilbage hurtigst muligt. Efter 14 dage rykkede socialjuristen for svar men fik ikke noget svar, jeg må indrømme at jeg er så skuffet, nej jeg er gal, sur vred og meget skuffet.

Rådmanden er folkevalgt, valgt af folket - det er alle politikkerne, de har et job og ikke mindst et ansvar de skal leve op til. Men i det her tilfælde gør de det ikke, jeg har brev fra en ortopædkirurg der frygter for mit liv, pga de hjælpemidler jeg nu engang har og som jeg bruger rigtigt meget. Er uheldet ude og der sker noget der kræver hurtig handling og jeg sidder med armskinnerne på så er det sket for mig. det er som om at de leger med ilden og sætter borgernes liv på spil. Eller rettere hasard med liv.

Her er mine armskinner 

 
Her er mine fodkapsler

Min psykiater er da også enig med mig i at der forlængst skulle havde været et svar fra min kommune, så nu vil han rykke for svar og evt. sammen med min socialjurist, det skal da nævnes at jeg ikke har haft problemer med at få disse nye hjælpemidler som både Armskinnerne og Fodkapslerne er, de er nye for mig, med de hjælper virkelig store problemer, jeg bliver ikke sløv af dem, som jeg ville blive hvis det var medicin. Medicin kan have mange bivirkninger.

På længere sigt er det jo heller ikke sundt at tage al den medicin, så hellere de hjælpemidler man kan få. Den rysten jeg lider af - giver mange bivirkninger og mine muskler er efterhånden så slidte at jeg dårligt nok kan løfte mine arme op i skuldre højde, det er så slemt at selv mine fjender vil jeg ikke ønske denne sygdom, den er så ødelæggende, det værste er jo at man faktisk ikke ved hvad den skyldes, jeg har fået lavet et hav af forskellige undersøgelser, på nogle punkter ligner det Muskelsvind men er det ikke, den ligner også en Mitokondri sygdom - men er det heller ikke, Mitokondrier er cellernes - og dermed hele kroppens - kraftværk, der producerer energi. Jeg ved bare at jeg er træt af det.

Og netop pga. at jeg kan mindre og mindre, søger jeg bla. botilbud så jeg kan komme ud blandt andre unge mennesker, ligestillede som har et handicap, jeg har brug for ekstrem ro, og meget krav frit miljø, Odense Kommune bad efter opfordring fra mig om en VISO rapport, denne rapport anbefaler på det kraftigste et botilbud og et aktivitetscenter med minimale krav, faktisk ingen krav til hvad det er jeg skal.
At det så siden hen, har vist sig at der er noget, Autisme af en eller anden slags er så en anden ting. Jeg omtaler mig som fuldblods nu hvor jeg er klar over  Autisme, alle de andre er mugglere eller Neuro Typiske. At have Autisme er at sammenligne os med Autisme blot med et andet styresystem, vi tænker anderledes. Ofte, når jeg ikke at tænke færdig, før jeg har sagt eller skrevet noget der kan opfattes, forkert af de Neuro Typiske.
Så jeg ser det som om, at velfærdsamfundet er kommet i knæfald, det er som om at handicappede og ældre skal gemmes væk, man må ikke være synlig længere.