Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Indlægget her er skrevet på baggrund af mine erfaringer fra 2 forskellige skånejobs, ja 2 vidt forskellige skånejobs. Det aller første Skånejob jeg var ude i, vil jeg denne gang ikke skrive om da det ligger mange år tilbage, og inden jeg fik stillet flere diagnoser end jeg har i dag.

Skånejobbet som gav mig fuld mening fik jeg, efter en super god Rehab Messe jeg tog til i maj måned i 2007, det var i Fredericia og jeg kom der over ved at jeg fik lavet en aftale med det da værende Handybus, den gang var jeg på et beskyttet værksted der hed Infohuset der hørte under Odense Kommune.

Og jeg nød at være ansat ved Autohuset Vestergaard A/S - jeg havde mine faste opgaver som bl.a. er at holde hjemmesiden opdateret. I starten af juni 2008 var jeg påbegyndt på et nyt spændende site for Autohuset Vestergaard A/S det omhandler varebiler - men det var endnu ikke offentliggjort i efteråret 2007. I sensommeren 2008 åbnede Autohuset Vestergaard i samarbejde med en anden Rehabiler A/S - deres hjemmeside arbejde jeg meget med frem til januar 2013, herefter skær jeg meget ned på hvad jeg arbejdede med at lave på deres hjemmeside, grunden var at der var et kæmpe massivt arbejde og fordi de gerne ville have en webshop.

Det var vanskeligt at få fritid, så jeg gik faktisk ned på et tidspunkt og blev tilbudt et behandlingsforløb, hvilket betød at webshop projektet blev sat i stå fra august 2011 og ca. 8 uger frem, det gav en del problemer, men ikke så meget for mig.

Mit store problem var forståelse for mine problemer, og man glemte til tider at jeg var ansat i skånejob, et skånejob jeg ellers var enormt glad for, men hen over tid fra omkring juletid i 2011 og frem gik det stødt ned ad bakke for mig, jeg blev mere og mere irriteret over støj og larm fra værkstedet, der var til tider problemer med at dem der bad mig om at lave noget på en hjemmeside, at det skulle hellere være færdigt i går end i dag, når jeg i dag ser tilbage på det så savner jeg det meget lidt, men savnet er der, men jeg orker ikke at skulle ud i et nyt skånejob.

I 2012 gik det rimeligt godt med mig på jobbet, jeg var forsat tilkoblet Rehabiler meget, og jeg roede med webshop, men så fik jeg at vide at jeg skulle stoppe projektet fra min lokale chef, det meddelte jeg ham jeg hjalp og så blev det diskuteret meget, og siden hen er det gået noget skævt mellem os, jeg droppede med at programmere og vedligeholde Rehabilers hjemmeside i sommeren 2012 og der var det allerede gået meget skævt for mig, jeg blev primært nu brugt til at hente/bringe kunders hjælpemidler ind i den lokale afdeling når de skulle bruges i forbindelse med ombygning af handicapbiler og minibusser.

Sommeren 2013 forsøgte jeg forgæves at få lidt flere timer på jobbet, det endte blot i den anden retning, i november 2013 var jeg nede på sølle 5 timer om ugen, 31 december 2013 havde jeg sidste arbejdsdag, det var nu helt slut med at være på arbejds market som lønmodtager, grunden er at jeg ikke på nogen måde tåler at folk kommer bagfra, høje lyde og min koncentration er ekstrem lav. Min skånejob konsulent i Kommunen mente ikke det var rentabel for Autohuset Vestergaard og mig at arbejde 3 timer om ugen som var mit ønske. Det blev aftalt at jeg skulle stoppe ved udgangen af 2013.

Hvad jeg ikke vidste i december 2013 er at jeg er autist, og hvad det ville indebære, jeg fik først diagnosen i november 2014, mit indlæg her i dag er ikke for at skade hverken Autohuset Vestergaard eller Rehabiler Specialindretning, det eneste det her kan bruges til, er at handicappede uanset hvilket handicap der er tale om, har brug for rummelighed på arbejdsmarkedet, min historie her i dag vidner om at det ofte kan være svært. At finde plads til os med handicap, arbejdspladsen her glemte til tider at jeg var ansat i et skånejob.

Jeg er led og ked af, at jeg ikke gik mere i kødet, på min daværende lokale chef, for at rette op på problemerne, jeg er måske klar over, at jeg måske ville have haft en job funktion hos enten Autohuset Vestergaard eller Rehabiler Specialindretning den dag i dag, men det kræver at arbejdspladserne kan rumme os med handicap hvis de ikke kan så er det ligemeget.

Men grundet min sanseforstyrelse, autisme og de andre fysiske handicaps jeg har, ser jeg mig ikke længere at kunne være tilgængelig på arbejdes market, men jeg håber at andre vil kunne det, både nu men også i fremtiden. Jeg har store problemer med sanse forstyrrelse som lyde, jeg har problemer med både mine fødder og armer og må bruge særlige hjælpemidler, sammen med alt dette så er jeg også kørestolsbruger. Og jeg har ikke nogen fin motorik, og skal jeg tvinges til at bruge den så går det først galt. Så nej herfra.

Skulle jeg havde gjort noget anderledes dengang i december 2013 så skulle jeg havde haft Direktøren for Autohuset Vestergaard med til et møde om min fremtid allerede den gang.

En sætning som gjorde min mor stolt, som blev sagt af Autohuset Vestergaards direktør i sensommeren 2007 ved åbningen af det dengang nye bilhus i Vejle. "Det her er ham der har lavet vores handicap afdelings hjemmeside", og der stod direktør og frue på hver min side og fortalte det til alle der kom ind, det var vigtigere for ham at fortælle, end at tale om sit nye flotte bilhus. Jeg mindes direktørfruen spørge, hvad min mor og jeg ville have og drikke, og fluks var hun borte, for at komme med sodavand til både min mor og mig.

Om jeg i dag ville ud i et skånejob, jeg ville overveje det meget nøje og vende det med personer der kender mig, jeg ville tage fat i min socialjurist og bede om dennes vurdering, jeg ville snakke med min psykiater, for med den viden jeg ligger inde med i dag - om at jeg er autist - skal tages med i overvejelsen, for vi skal huske på at jeg ikke blot kun er Autist, jeg er også fysisk handicappet på flere områder, jeg har nedsat gang funktion, min motorik i arme og hænder er ret elendig, det er der mange der kan skrive under på.

Jeg vil igen anmode om at debatten køre i kommentar feltet herunder og ikke på Facebook, der skal angives e-mail adresse for at deltage, men den kan ikke ses af andre og den udleveres ikke til andre, den bruges kun til at du bliver orienteret om nye svar.


Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.


Jeg kommer gerne ud og holder foredrag, om det at have gået med autisme i 42 år - uden at kende til diagnosen, se mere om mit tilbud her.

Kunne du tænke dig at få et nyhedsbrev, hver gang jeg udgiver et blogindlæg, så kan du tilmelde dig her, det er helt gratis.