Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Der har været stille et stykke tid på bloggen, dette skyldes at jeg her i uge 34 har kørt projektuge, i det Aktivitets og samværscenter jeg er i. Og her kan du få en opdatering i hvad det hvad det er gået ud på, jeg kan vise naturbilleder fra området, men jeg kan af gode grunde ikke vise billeder og ej heller glædes lyde fra dem jeg har taget billeder af.

Det aktivitets og samværscenter jeg er i, har fået en pragtfuld natur at være i. Det foregår ude i Tarup-Davinde området som ligger op og ned af kommunegrænsen Faaborg-Midtfyn kommune og Odense Kommune, klik her for at se kort og beskrivelse for området - (åbner i nyt vindue).

Projektet handlede om at få taget billeder af de brugere, som der er tilknyttet dette særlige ude team også kaldet Team 5, det er lykkedes at få noget godt ud af det og ja, det er helt klart at der skal laves noget mere ude fra den skønne natur, nu har vi et sommer tema, mon ikke vi også skal have os et tema for de 3 andre årstider. Fordelen ved dette team er at der er meget højt til loftet. Her under ses noget af den natur som Team 5, oplever når de er derude.

De brugere der er med på de billeder som jeg ikke viser her, er der helt klart kommet et skønt forhold til, og sikke en glæde at blive mødt med, og så også at få ros for mit arbejde ikke bare af personalet, men også fra de pårørende, sætter det op i et helt andet perspektiv.

Projektet som er noget jeg har fundet på, er endt ud i 3 super gode film, hvor man ser køreturen ud til grusgraven og derefter en masse billeder af de brugere der var i grusgrave de 3 forskellige dage, har fået lagt noget musik på der passer til alle disse herlige stillbilleder. Personalet og brugerne har dog endnu ikke set det endelige resultat, da det jo tager tid at producere videoerne. Projektet startede tirsdag den 23 august 2016 og sluttede i går den 26 august 2016. Når der kørers projektuger så foregår det primært tirsdage, onsdage og fredage.

Jeg har været træt de dage jeg har været afsted, men det er helt klart min vurdering at det skal afprøves noget mere, dette var den første af i alt 5 projektuger her i dette andet halvår af 2016, og det første af sin art på Munkehattens Aktivitets og Samværstilbud. Det har været en udfordring at få det afviklet, men jeg har som ophavsmand til dette projekt i grusgraven ikke mødt mange uforudsete forhindringer som sådan, ikke som jeg ikke kendte til i forvejen, jeg kender jo mine egne begrænsninger.

I forhold til min Autisme så er det helt klart min nørdet tilgang til det tekniske såsom fotografering og den endelige redigering af video på computer som træder i karakter her, og fotograferingen ligger til min familie, eller rettere hos min mormor som i tidernes morgen var fotograf hos Fyens pressefoto. At taget det korrekte billede og så formidle budskabet på en måde som båden den der er på billedet men også pårørende kan se et formål med er alfa og omega for mig. Det er fedt at se den interesse der er fra de forskellige brugere og se hvordan de reagere over at se sig selv smile og være glade. På sin vis er det også et venligt sted for mig og min Autisme følgesvende hvis man tænker på mine sanseforstyrrelser, desværre er det ikke kørestols egnet, mange af stederne men det kan jo komme over tid.

Det gør at jeg finder ro i det jeg laver. Jeg ved at min sagsbehandler vil sige at jeg skal ud blandt andre end bare at være på Munkehatten, men hvorfor skulle jeg det når jeg nu kan bruges som formidler af glæde fra brugere til pårørende, og os brugere imellem. Og jeg har mest ud af at være på Munkehatten. Og lige for at slå en ting fast - i går fredag var jeg ude på Munkehatten og nogle af brugerne var kede af at jeg ikke skulle med, så meget mere er jeg blevet knyttet sammen med disse brugere, bare på grund af det her projekt i denne uge. 

Som jeg hele tiden har sagt, mine begrænsninger kan bruges til noget godt og meget positivt, at være sammen med andre der kan det samme som mig, eller som er bedre end mig gør det kun værre, hvorimod at jeg kan være sammen med nogen der ikke kan, det jeg kan – giver mig glæde i hverdagen. Med andre ord, så vil jeg hellere bruges der hvor mine kompetencer ligger over hvad de andre ikke kan, og ikke forstår. Jeg håber at dem der er i min omgangskreds nu forstår mig bedre.

Ganske kort, omkring det med kompetencer, hvis jeg placeres sammen med nogen på mit eget niveau eller bedre fungerende, så skal jeg leve op til en forventning om at jeg kan det samme som de andre, hvis jeg placeres sammen med nogen der ikke kan det samme som mig, så oplever jeg ikke stress eller symptomer der ligner stress. Og så oplever jeg en langt større glæde ved det jeg skal lave, lyder det helt tosset…

Lad os tage noget af debatten i kommentar feltet herunder.


Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.


Jeg kommer gerne ud og holder foredrag, om det at have gået med autisme i 42 år - uden at kende til diagnosen, se mere om mit tilbud her.

Kunne du tænke dig at få et nyhedsbrev, hver gang jeg udgiver et blogindlæg, så kan du tilmelde dig her, det er helt gratis.