Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Lige om en lille måned, er det kun 2 år siden, jeg fik min Autisme diagnosen, sikke en stor forståelse for mig selv jeg har fået, bare på grund af den diagnose, men det har også været en lang sej kamp at komme dertil. Og det er temmelig meget der er dukket op, min mor og jeg snakker om i det engang imellem om hvad jeg har været igennem af stort og småt. Bare lige for at få det plads så er det Atypisk Autisme jeg har.

Hvilke udfordringer jeg har taget bare for at være en del af samfundet, og jeg har just ikke ligget på den lade side, selvom mange mener det, jeg forsøgte at få en uddannelse som kok tilbage i 1988-89 dengang på Dalum Tekniske Skole. Men pga. ryg problemer blev det frarådet på det kraftigste, så jeg måtte vælge mejerist – der blev jeg udfordret på det sproglige – her mener jeg engelsk, men også kemi. Så jeg måtte droppe en uddannelse inden for Levnedsmiddel.

Jeg har også taget følgende grunduddannelser (1 års skolegang)
1990-91 EFG Bygge og anlæg
1991-92 EFG Jordbrug

I sommeren 1994 er jeg over og besøge min mormor i København og på det tidspunkt boede min ældste storebror også i København, han arbejdede i et bageri på Strandboulevarden, hvor jeg var heldig at komme i lære som bager, men heldet blev hurtigt til flere uheldige hændelser, jeg præsterede at ødelægge en røremaskine, fordi jeg var fraværende af forskellige årsager, i nytåret 1994-95 er jeg uheldig at falde 3 trin ned ad en trappe, det er her jeg for førstegang stifter bekendtskab med det første handicap, jeg får diagnosen Epilepsi, jeg blev fra Rigshospitalet anbefalet at stoppe uddannelsen som bager. På røremaskiner er der ikke dødmandsknap monteret, så jeg måtte stoppe. At tænke sig til at komme til skade som følge af arbejdet som bager og med epilepsi kunne jeg ikke forestille mig.

Nu begyndte den første store kamp med det offentlige, jeg flyttede tilbage til Odense kommune og kom først på sygedagpenge, og allerede den gang kunne man ikke være længe på sygedagpenge, pga. min epilepsi blev jeg anbefalet at søge førtidspension, men det kunne jeg ikke få dengang fordi epilepsi kunne man ifølge Odense Kommune dengang ikke bare få, det var noget man skulle være født med, men de skulle blive klogere, i 1998 fik jeg pensionen, efter utallige forsøg med revalidering og kontanthjælps perioder.

Det gik op for Odense Kommune hen over sommeren 1998 at der ikke var noget at stille op, det skal nævnes at jeg på det tidspunkt også rystede på mine hænder, den gang jeg fik bevilliget min førtidspension der var det Fyns Statsamt der bevilligede min pension.

Mod sædvane havde jeg fået lov til at møde op og fremføre min sag, sagsbehandleren var meget overrasket over at se mig, men Fyns Statsamt vægtede bevillingen på min pension på et område som kom bag på mig, det var mine hænder og den gang i 1998 sagde sagsbehandleren de hænder du har der bliver invaliderende for dig siden hen og derfor skal du have førtidspension. Jeg var efterfølgende derinde og sige tak for hjælpen.

Men hvor må jeg indrømme at den sagsbehandler i det daværende Fyns Statsamt fik ret med hensyn til mine handicaps, dog mest mine hænder.

Hvor jeg dog savner den tid hvor det var mere lokalt med de ankenævn, i dag er alt blevet alt for centraliseret og kun placeret et sted i landet, det er umenneskeligt det der sker i dagens Danmark.

Mit liv har været udfordret, der har været mange bump undervejs indtil nu, både med Epilepsi, Klinefelter Syndrom – som jeg skriver om en anden gang, min håndrysten som måske kan vise sig at være noget helt andet og mere alvorligt, og endelig en Autisme diagnose i 2014. Jeg har i dag en del forskellige hjælpemidler som jeg også kommer nærmere ind på en anden god gang. Blandt andet kan nævnes Armstrækkeskinner og Fodkapsler.

Under en social sag om et botilbud, kommer jeg i kontakt med en Socialjurist i sensommeren 2013 og hun får i sensommeren 2014 mistanke til at jeg kan have Autisme, jeg undersøger markedet for at finde et sted at få en diagnose, og mistanken bliver bekræftet i november 2014, det har i den grad været en lang sej kamp at komme så langt som jeg er kommet. Jeg sad lidt tidligere i dag og kiggede på min Sundheds profil på nettet, og tænkte hvorfor skulle der gå så mange år inden det blev opdaget. Jeg har jo indtil flere gange været sammen med psykiatere og til forskellige undersøgelser, hver gang har jeg fået underlige psykiske diagnoser, jeg ser så i dag at de er blevet fjernet fra min journal.

Næste gang skriver jeg om mine hjælpemidler – godt og skidt…