Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

I dag den 2. april er det Verdens Autismedag – eller som jeg skriver International Autismedag.

Hvem skulle tro at jeg har svært ved at klare mig, men det har jeg fordi min autisme fylder så meget og især de følge symptomer der er med, jeg har problemer med lyde, syn og generelle følelser, jeg forstår knap min krops signaler, selvom jeg både kan køre bil, lave mad, spise, drikke, skrive og snakke om alt muligt. Jeg er dog ikke højtbegavet - jeg kan kun snakke og skrive dansk, alle andre sprog er det rene volapyk for mig...

Jeg vil derhen med det at selv højtfungerende Autister kan have problemer med at færdes og trives blandt NTer. Jeg har hørt om Autister med IA at nogle er gode til at kunne klare sig, jeg ved ikke om det passer, men vi skal passe på med hvad vi siger og skriver om de forskellige former for Autisme.

Lige for tiden og april måned ud har jeg orlov fra det aktivitets og samværscenter jeg normalt er tilknyttet, det er min sagsbehandler der har givet mig orlov, fordi jeg har følt mig presset af omgivelserne. Jeg har ikke fået støtte nok, her forleden da min sagsbehandler valgte at give mig orlov, og jeg selv gik rundt og fortalte om det, følte jeg lidt at min sagsbehandler gav mig det på et forkert grundlag, jeg passer lidt på med hvad jeg skriver, fordi jeg føler lidt at man kigger mig over skuldre om hvordan jeg fortolker det, et personale mente absolut ikke, at min sagsbehandler så mig anderledes end som på et møde hvor jeg fik at vide at jeg skulle acceptere at jeg skulle være som en åbenbog over for andre.

Men jeg tror ikke at der er nogle personaler, der har set mig med en autisme, de har set mig som en person der ikke helt forstå de sociale regler, de er måske ikke helt vandt til brugerne siger fra når nogle andre handicappede borgere går for tæt på. Sådan som jeg har oplevet.

Der hvor jeg ofte ser at folk undre sig, er måske når jeg siger fra, jeg siger fra når nok bliver nok, og de ikke længere ser mig som en person med problemer, og de tror at jeg snyder dem. Jeg bliver ked af det når de mistror mine problemer. Jeg havde kort forinden denne orlov blev til sendt nogle skemaer og en anden mail til min sagsbehandler, når jeg får kaos – i mit hoved også det som mange kalder jor ”meltdown” – nedsmeltning, så er mit system overbelastet i det øjeblik har jeg brug for tryghed, den tryghed får jeg fra de hjælpemidler jeg har, det er blandt andet armstrækkeskinner, fodkapsler og så min kørestol. Min kørestol har nogle forskellige stofseler, som jeg også bruger, jeg kan tage dem af og på ved egen hjælp, så de er et hjælpemiddel i mine øjne. Men som udefrakommende kan det se voldsomt ud, at jeg må ty til den løsning. Man kan reelt sige at det er frivillig fiksering, på den måde kan jeg finde og nulstille min balance i livet igen. Nå jeg så sidder der i kørestolen så sover jeg også i kørestolen og det sker ret ofte, nogle gange 15 til 20 gange på en måned.

Godt nok er det International Autismedag i dag den 2. april – det er for øvrigt FN der har taget den beslutning at det er den 2. april der er International Autismedag det blev besluttet i 2007, men hverdag er det Autismedag hos mig, ikke kun den 2. april.

I forhold til FN’s konvention om mennesker med handikaps rettigheder, skal denne dag ses som en del af en række af handlinger, der skal skabe en bedre tilværelse for alle. Resolutionen om den Internationale autismedag opfordrer alle medlemsstater til at tage foranstaltninger, der skal øge opmærksomheden om autisme i samfundet.

Her i dag, har jeg gennem dagen på min Autismeliv Facebook side brugt forskellige billeder, for at vise lidt af hvordan jeg opfatter mine Autismedage hver dag – året rundt. De billeder kan du ser herunder, vil du se dem store? klik på dem så er de nemmere at se.

0204 autismedag ask konkret  spilleregler

Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, kan du klikke her.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.