Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Jeg har her til aften været ude og handle, normalt handler jeg om morgenen, men det er ikke altid, butikkerne lige har det har brug for fra tidlig morgen, eller også skal jeg nogle andre ting om morgenen eller om formiddagen, det kan være sygehus besøg eller bare noget helt andet som er vigtigere end at handle.

Som du nok har læst, og kan huske så er jeg kørestolsbruger, og nogle situationer kan være ekstra belastende såsom at stå ved kassen og skal betale. Noget af det værste at folk står bag ved mig, og beder mig om at skynde mig med at blive færdig, og det er til trods for at folk kan se at jeg sidder i kørestol, jeg bruger for det meste selvbetjenings kassen i BILKA. Her til aften var det ikke en undtagelse, men jeg blev også stresset af kassen, da den blev ved med at minde mig om, at jeg skulle fjerne de købte vare fra vægten/pladen. Bagved mig stod en meget utålmodig dame, jeg sagde at der var andre kasser der var åbne. Hun blev sur over at jeg sagde noget til hende, men jeg prøvede at fortælle at det er belastende at man står og herser med andre. Hende om det – jeg kan ikke skynde mig mere end jeg gør.

At være social er også at komme ud og handle-, være sammen med familie-, være sammen med venner- eller være sammen med kollegaer. Ja at være social kan være en belastning for systemet, især når systemet i hjernen ikke er normalt men autistisk. Man kan også sammenligne det med at NeuroTypiske (herefter NTer) hjerner bruger Windows, mens autister bruger Linux. Det er da lidt nemmere at forstå ikke?

Lige pt. er jeg ikke sammen med kollegaer, fordi min sagsbehandler har sat mig på orlov fra Aktivitets og Samværscentret, det er jeg faktisk rigtigt meget ked af. Så jeg har i dag været på besøg på Aktivitets og Samværscentret, og hvor var jeg glad for at jeg gjorde det. Jeg havde ikke så meget tid til at besøge dem, men jeg fik dog at vide, at jeg lige skulle sætte mig ned, og tage noget at drikke og snakke lidt for at fortælle hvordan jeg har det. Men jeg fik dem også ønsket en god påske. Og jeg kunne køre, meget glad hjem til min mor, og hygge sammen med hende og få noget god aftensmad. Det var så inden jeg kørte ud for at handle.

At være social kan også være at skrive blogindlæg, dette indlæg har jeg skrevet ved, at tale til min Android telefon. Det er meget få gange at jeg skal ind og laver ændringer i det jeg indtaler, men det er faktisk meget nemt, især når det hele er bare lidt svært i det almindelige daglige liv, mange af jeg som følger mig, kan måske huske at jeg har skrevet, at jeg ryster temmelig meget på mine hænder.

I skrivende stund, er jeg meget træt jeg har måske ikke lige helt taget hensyn til min autisme og mine fysiske udfordringer, men med til det skal det også siges at jeg føler mig stolt af at spørge om hjælp til at nå vare jeg ikke kunne nå. At være meget social, kan for mig ende med, at jeg bliver overstimuleret og det kan resultere i, at jeg skal laver selvskade - det kan for eksempel være, at kradse sig i hovedbunden-, på ryggen eller på overarmene, jeg kradser mig til det bløder og så finder jeg et nyt sted og fortsætter der. Og gentager det gerne flere gange til jeg føler mig klar igen. Men lige i dag sidder jeg massivt overstimuleret og skriver blogindlæg, samtidig med at jeg høre Mike Oldfield – se et eksempel på et nummer fra det album jeg sidder og hører lige nu, klik på Play knappen, i boksen herunder.

Men jeg kan også blive så overstimuleret, at jeg falder i søvn siddende i min kørestol. Men så opstår der et nyt og meget stort problem, og det er at jeg ikke kan sove om natten, så det er en meget svær balancegang hvor meget jeg skal beskæftige mig med i løbet af en dag. Men der opstår nye situationer hele tiden for mig.
I dag har jeg fået brev om at jeg skal starte på ny medicin, medicin der er meget vigtig for min krop, jeg har valgt at lytte til denne læge denne gang, fordi min krop er være så meget i underskud af Testosteron. Jeg skal starte på den mindste dosis som muligt, som skal smøres på inderlår eller maven hver morgen.
Jeg mindes endnu – tilbage til september 2003 hvor jeg også fik Testosteron men dengang fik jeg det i fuld dosis for voksne fra dag et, jeg blev hysterisk, jeg kunne tænde af som et lys fra en klar himmel, og jeg kunne ikke holde ud af at være i min krop, jeg valgte sammen med min egen læge at stoppe behandlingen i april 2004. Min mor beskrev mig som at have 100 teenagere i samme værelse på samme tid… det var frygteligt dengang, det kunne tyde på at det bliver anderledes denne gang. Det har jeg jo lov til at håbe på. Jeg har valgt at gå på Rigshospitalets Vækst og reproduktion klinik, selvom det er langt fra min bopæl. Men for mig handler det om at være tryg og at blive hørt.


Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, kan du klikke her.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.