Fedme bliver ofte opfattet som noget, man selv er skyld i – et resultat af dårlige vaner. Men når vægtøgning skyldes hormonel ubalance, er det langt mere komplekst. For personer med endokrinologiske diagnoser som Klinefelter syndrom eller lavt stofskifte, er fedme ikke blot et livsstilsproblem, men en biologisk konsekvens.
Hormoner og fedtfordeling
Når kroppen mangler vigtige hormoner som testosteron eller insulin, påvirkes forbrænding, appetitregulering og fedtlagring. Det betyder, at:
-
Kroppen lettere lagrer fedt, især omkring mave og bryst.
-
Muskelmassen reduceres, hvilket sænker stofskiftet.
-
Træthed og lav energi gør det sværere at være fysisk aktiv.
Min oplevelse
Jeg har oplevet, at min krop modarbejder mig, selv når jeg gør alt det "rigtige". På grund af min hormonelle sammensætning er det ekstremt svært at tabe sig, og endnu sværere at holde vægten nede. Når man samtidig har lav muskeltonus og nedsat funktionsevne, bliver vægten både en fysisk og psykisk belastning.
Det er sårende at blive mødt med holdninger som “du skal bare tage dig sammen”, når man i virkeligheden kæmper med en krop, der biologisk set er ude af balance. Jeg har brug for støtte, ikke skam.
Behov for forståelse og individuelle løsninger
Vægten må ikke vurderes isoleret. Der skal tages hensyn til det endokrinologiske billede, den samlede helbredstilstand og den psykosociale virkelighed. Standardråd om kost og motion er ikke nok – og i nogle tilfælde direkte skadelige.
Denne artikel er baseret på egne erfaringer med hormonelt betinget fedme og skrevet med hjælp fra ChatGPT (OpenAI) for at sikre en tydelig og respektfuld formidling.