Partielle anfald
De partielle anfald optræder som følge af en forstyrrelse i en del af hjernen. Anfaldene kan udvikle sig på to måder: De kan enten ophøre inden for få sekunder op til et par minutter eller udvikle sig til et krampeanfald.
Når et partielt anfald udvikler sig til et krampeanfald, spredes den epileptiske aktivitet og involverer hele hjernen. Dette kaldes sekundær generalisering.
Et sekundært generaliseret anfald er altid et tonisk-klonisk krampeanfald.
Det er en meget voldsom type anfald, hvor man først bliver stiv i hele kroppen og mister bevidstheden. Herefter kommer der blandt andet rytmiske trækninger i hele kroppen, og vejrtrækningen ophører midlertidigt.
Partielle anfald inddeles i simple partielle anfald og komplekse partielle anfald.
Simple partielle anfald
Hvis man er helt vågen under et epileptisk anfald, kaldes anfaldet et simpelt partielt anfald. Et simpelt partielt anfald starter i et afgrænset område af hjernen. Den måde, anfaldet kommer til udtryk på, afspejler funktionen i det pågældende hjerneområde.
For eksempel kan et anfald vise sig ved krampe lokaliseret i den ene arm, hvis anfaldet udløses fra den del af hjernebarken, som styrer armens bevægelser. Hvis anfaldet starter i sprogcentret i hjernen, vil anfaldet vise sig ved, at man ikke kan tale. I nogle tilfælde kan anfald vise sig ved pludselig ændring i sanseoplevelsen fra hud, syn, smag eller hørelse, eventuelt drømmefornemmelse eller hallucinationer.
Komplekse partielle anfald
Ved et komplekst partielt anfald, bliver man bevidsthedspåvirket og kan ikke reagere normalt. Et komplekst partielt anfald kan enten starte i hjernens tindingelap eller i pandelappen:
Når et partielt anfald starter i hjernens tindingelap, bliver man fjern, som regel med et stirrende, glasagtigt blik, eventuelt med smasken eller gryntelyde. Der kan være fumlende, automatiske bevægelser af hænder og arme. Af og til kan man foretage sig usædvanlige ting som for eksempel at gribe fat i andre personer, tage tøjet af eller vandre formålsløst omkring. Efter anfaldet kommer man gradvist til sig selv og vil først være sig selv efter nogle minutter. Det er almindeligt, at man efter anfaldet føler sig træt og ikke er klar over, at der har været et anfald.
Når et partielt anfald starter i pandelappen, kaldes det et frontallapsanfald. Anfaldet er præget af ret voldsomme bevægelser. Typisk ses sving med armene, spark eller cyklebevægelser med benene, eventuelt grynten, andre lyde eller ord. Denne type anfald optræder ofte om natten og ofte flere gange på en nat. Til forskel fra anfald udløst fra tindingelappen vil personen med frontallapsanfald hurtigt være sig selv efter anfaldets ophør.
Bemærk jeg kan ikke stå til ansvar for hvad jeg skriver. Det jeg skriver i nedenstående artikel er min egen erfaring og indsamlet viden.
Informationerne på denne hjemmeside er ikke beregnet på rådgivning eller til at stille en diagnose inden for Klinefelter Syndrom, Autisme, Epilepsi, Diabetes eller andre nævnte diagnoser her på siden.
Skulle du have spørgsmål til diagnoser eller behandling eller er du bekymret for at være syg, vil jeg råde dig til, at opsøge din egen læge eller lægevagten.