Verden rundt er der i dag (2. april) og resten af april måned, fokus på at forbedre og udvikle levevilkårene for mennesker med autisme.
For et år siden havde jeg fået pålagt orlov frivillig tvang fra min sagsbehandler, fra det aktivitets- og samværscenter som jeg er tilknyttet, det gav så stor en afvigelse fra det normale at jeg ikke kunne lade være med at tage der ud alligevel, det var min sagsbehandler i SL§104 temmelig fortørnet over. Grunden til orloven var at min sagsbehandler ikke mente at jeg kunne acceptere andre med handicaps. Historien op til denne orlov er lang og kommer ikke helt dagen ved, og meget er jo sket siden sidste år, lige pt. ligger min SL§83 og SL§104 sag i ankestyrelsen.
Jeg føler ikke at mine sagsbehandlere og slet ikke myndigheden i SL§83, SL§85 og SL§104 har respekteret og anerkendt min Autisme diagnose, det er kommet så langt at Din Socialjurist og jeg har klaget over sagen og i klagen bruger vi Handicapkonventionen. Den klage er sendt til både sagsbehandler og til rådmanden i min kommune. Men det tager tid og det er vigtigt at huske på at Din Socialjurist også har andre klienter end bare mig, men det virker som om at mine sagsbehandlere absolut ikke er enige i det.
Læs også; International Autismedag 2017 - https://www.autismeliv.dk/nyblog/620-international-autismedag
Jeg føler at jeg med min blog er med til at udbrede kendskabet til Autisme – for har man mødt en autist – ja så har man kun mødt en med Autisme, det er sådan at alle os med autisme er lige så forskellige som Neuro Typiske (NT).
Ordet Neuro Typisk (forkortet NT) beskriver en person, hvis neurologiske udvikling er typisk og er ofte brugt til at henvise til ikke-autistiske mennesker.
Jeg oplever ofte at jeg får at vide at jeg ikke er Atypisk Autist – ikke hvis jeg skal lytte til hvad mine sagsbehandlere og myndigheden siger her i Odense Kommune, mange mennesker mener åbenbart at Autister er personer der enten står og rokker frem og tilbage, sidder på en stol eller i en seng og stirre ind i en væg og siger underlige lyde.
Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der rammer ca. 1 % af befolkningen. Man kan ikke se, hvis en person har autisme, men autisme medfører vanskeligheder i sociale sammenhænge, bl.a. inden for kommunikation og samspil med andre mennesker. Dertil kommer, at personer med Autismespektrumsforstyrrelser (ASF) har en anderledes måde at opleve verden på, idet de også har sanseforstyrrelser. Det viser sig bl.a. ved, at en eller flere sanser er markant skærpet eller dæmpet og sanseintegrationen forstyrret.
Udover min autisme som fylder rigtigt meget i min hver dag, så har jeg også et andet livslangt handicap og det er Klinefelter Syndrom, som nok mere er et for meget kvindeligt kønshormon, men jeg ser den som et handicap, fordi den medfører nogle problemstillinger som er i overflod. Oppe i menuen handicaps kan du finde mere information om de andre handicaps som jeg har og har haft, jeg har heldigvis ikke længere Epilepsi.
Med andre ord så savner jeg forståelse for, at os med Autisme og andre handicaps bliver hørt ude i kommunerne, jeg har sagt det før og siger det gerne igen; men desværre tror jeg at løbet er kørt. Inden kommunalreformen i 2007 sagde jeg, at det var forkert at nedlægge handicapfunktionerne i de gamle amter for så at flytte det hele til Kommunerne, mit ønske havde været at kommunerne ikke skulle havde haft handicapområdet overhovedet, alle de specialister der sad i amterne, som havde det store overblik, det er ødelagt for altid, og de store tabere er netop os med handicap og vores pårørende, kommunerne har kun en dagsorden og det er at spare penge, og de tror de kan gøre det på handicap området som de gamle amter kunne. Jeg håber at andre vil se lyset og opdage, at det var en fejl at kommunerne fik handicap området. Enten skulle handicap området havde ligget i Regionerne eller givet til staten, sammen med sundhedsvæsnet så det hang bedre sammen, og uden at kommunerne kunne bestemme.
Husk at du som altid er velkommen til at dele mit blogindlæg - du behøver ikke at spørge om lov...