Om denne artikel
Denne side er lavet som en oversigt til dig, der gerne vil vide mere om de forskellige typer epilepsi og epilepsisyndromer. Jeg har selv Juvenil Myoklon Epilepsi og Juvenil Absence Epilepsi og skriver ud fra egne erfaringer. Andre former for epilepsi beskrives kun kort – og med link til faglige kilder som f.eks. Epilepsiforeningen. Artiklen er skrevet med støtte fra AI-assistenten ChatGPT (OpenAI), som hjælper mig med at strukturere og formidle indholdet.
Epilepsi findes i mange former – nogle meget sjældne, andre mere almindelige. Herunder får du et kort overblik over de mest kendte syndromer og typer. Der er kun givet en ultrakort forklaring på hvert syndrom. Hvis du vil vide mere, kan du klikke videre til eksterne faglige kilder.
🔸 = Syndromer, jeg selv har erfaring med og har skrevet om her på siden.
🔸 Juvenil Myoklon Epilepsi (JME)
En type idiopatisk generaliseret epilepsi, som ofte debuterer i ungdomsårene. Karakteriseret ved pludselige ryk i musklerne (myoklonier), især om morgenen.
🔸 Juvenil Absence Epilepsi
Debuterer oftest i puberteten og giver kortvarige fraværsanfald (absencer), hvor personen bliver “væk” i få sekunder.
Børneabsence epilepsi
Opstår typisk i alderen 4–7 år. Mange korte fraværsanfald dagligt, som kan påvirke koncentration og indlæring.
Rolandisk epilepsi (BECTS / SeLECTS)
Godartet barneepilepsi, som typisk forsvinder i puberteten. Giver ofte natlige anfald og påvirker tale og ansigt.
Lennox-Gastaut syndrom (LGS)
Svær epilepsiform med mange forskellige typer anfald og betydelig udviklingshæmning. Starter typisk i barnealderen.
Dravet syndrom
Alvorlig, genetisk epilepsi med debut i spædbarnsalderen. Giver langvarige og hyppige anfald.
Myoklon-Astatisk epilepsi (MAE / Doose syndrom)
Starter ofte hos børn mellem 1–5 år og er præget af pludselige muskelryk og fald.
Infantile spasmer
Epilepsiform med anfald (salaam-kramper) hos spædbørn. Ofte forbundet med udviklingsforstyrrelser.
SeLAS / Panayiotopoulos syndrom
Fokal epilepsi med autonome symptomer, som opkast og bleghed. Debut omkring 3–6 årsalderen.
Jeavons syndrom
Generaliseret epilepsi med øjenlukningsudløste myoklonier. Starter typisk i barndommen.
PCDH19 syndrom
Sjælden genetisk epilepsi, primært hos piger. Kan give alvorlige anfald og kognitive vanskeligheder.
ADNFLE (Autosominal dominant natlig frontallaps epilepsi)
Epilepsi med natlige fokale anfald. Kan være genetisk betinget og have et dramatisk forløb.
Landau-Kleffner syndrom / D/EE-SWAS / CSWS
Sprogudviklingen regresserer, ofte sammen med epileptisk aktivitet i hjernen under søvn.
Rasmussens encephalitis
Inflammatorisk hjernesygdom med fokale anfald, der gradvist forværrer sig. Meget sjælden.
Mesial temporallaps epilepsi (MTLE)
Ofte forbundet med ar i hippocampus. Kan give auraer og komplekse partielle anfald.
Sturge-Weber syndrom
Sjælden medfødt lidelse med misdannelser i hjernen og huden. Kan give fokale anfald og udviklingsproblemer.
Early Infantile Epileptic Encephalopathy (EIEE / Ohtahara)
Meget sjælden epilepsi hos spædbørn med svære anfald og dårlig prognose.
Gelastisk epilepsi
Sjælden form for epilepsi med ukontrollerbar latter som anfaldssymptom.
Post-stroke epilepsi
Epilepsi som følge af en blodprop eller blødning i hjernen.
Transient epileptisk amnesi (TEA)
Gentagne tilfælde af midlertidigt hukommelsestab hos ældre. En sjælden epilepsiform.
Mere viden?
Vil du vide mere om de enkelte epilepsiformer, kan du besøge Epilepsiforeningens temaside:
👉 https://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsi/syndromer-epilepsiformer/