- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Visninger: 0
Motoriske udfordringer er en del af mit liv, selvom de ikke altid bliver taget alvorligt. Det handler ikke bare om at være lidt klodset – det handler om, at min krop ikke samarbejder, som jeg gerne vil. At bevægelser kræver mere energi, mere koncentration og ofte bliver upræcise eller udmattende. Jeg har fået hjælp af ChatGPT til at få formuleret denne tekst, men det er mine egne erfaringer, der ligger bag.
Jeg har svært ved at koordinere bevægelser. Det betyder, at jeg bruger mange flere kræfter på helt almindelige ting som at tage tøj på, hælde vand op eller åbne en dør. Små ting, som andre tager for givet, kan tage mig lang tid og kræve planlægning. Jeg snubler nemt, taber ting og har svært ved at holde balancen – især på dårlige dage.
De motoriske vanskeligheder bliver forværret af mine andre diagnoser. Når jeg er overstimuleret, stresset eller har haft anfald, fungerer kroppen endnu dårligere. Jeg kan opleve rystelser, stivhed og tab af finmotorik. Det er frustrerende, for jeg ved godt, hvad jeg vil – men kroppen kan ikke altid følge med.
Det har været svært at få hjælp, fordi motoriske vanskeligheder ofte bliver overset. Når man samtidig har usynlige diagnoser, kan det være en kamp at få anerkendt, at kroppen faktisk er en barriere. Jeg har oplevet, at man bliver mødt med krav, man ikke har kræfter til at indfri. Og at man bliver stemplet som doven, selvom man i virkeligheden kæmper alt, hvad man kan.
For mig handler det ikke om at give op – men om at blive mødt realistisk. Jeg har brug for hjælpemidler, pauser og forståelse for, at min krop ikke altid spiller med. Og det skal være okay. For når man lever med motoriske udfordringer, har man ikke bare brug for træning. Man har brug for at blive set som et helt menneske – med både styrker og begrænsninger.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Visninger: 1
Fejlstilling af fødder lyder måske som en mindre udfordring, men for mig har det haft stor betydning i hverdagen. Det handler ikke kun om smerter eller gangbesvær – det påvirker hele min måde at bevæge mig på, og det forstærker andre helbredsproblemer, jeg lever med. Denne tekst bygger på mine egne erfaringer, med støtte fra ChatGPT til at få styr på formuleringerne.
Mine fødder er fejlstillede, hvilket vil sige, at de ikke støtter kroppen, som de burde. Det giver skæv belastning og gør det svært at stå eller gå ret i længere tid. Når jeg går, bliver jeg hurtigt træt, får ondt i knæ, hofter og ryg, og jeg kompenserer med resten af kroppen – ofte uden at tænke over det. Det giver spændinger, ubehag og gør mig endnu mere sårbar over for overbelastning.
Fejlstillingen betyder også, at jeg har svært ved at bruge almindelige sko og hjælpemidler. Jeg har brug for specialtilpasning og professionel støtte fra f.eks. bandagist og fodterapeut. Det er ikke luksus – det er en nødvendighed. For hvis jeg ikke passer på mine fødder, forplanter problemerne sig hurtigt til resten af kroppen, og det kan i sidste ende udløse anfald eller total udmattelse.
Jeg har selv betalt for nogle af de hjælpemidler, jeg har i dag, fordi jeg oplevede, at systemet ikke tog mit behov alvorligt. Det har gjort ondt – både fysisk og psykisk – at føle sig overset. Når noget så grundlæggende som at kunne stå og gå bliver svigtet, påvirker det selvværdet. Man føler sig glemt.
Det er ikke bare "dårlige fødder". Det er en del af en samlet funktionsnedsættelse, som kræver, at man ser helheden. For mig har kampen for støtte og forståelse været lige så stor som den fysiske belastning. Og jeg håber, at min historie kan være med til at nuancere, hvordan selv noget så konkret som en fod kan få hele kroppen – og livet – til at vakle.