Min diagnose med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) blev stillet i december 2014 under den klassifikation, der stadig følger ICD-10. ASF dækker over en bred variation af autismesymptomer, hvor kriterierne kan opfyldes i forskellig grad og sammensætning.
Hos mig betyder det, at jeg har betydelige udfordringer med social forståelse, kravhåndtering og fleksibilitet – men i en atypisk og fluktuerende form, der ikke altid følger de klassiske beskrivelser.
ASF påvirker min evne til at aflæse sociale signaler, regulere energi og håndtere krav i hverdagen. Samtidig betyder det, at mit behov for struktur, forudsigelighed og respekt for egne grænser er større end mange umiddelbart kan se.
Siden her tager udgangspunkt i den forståelse af ASF, som anvendes under ICD-10. På et senere tidspunkt kan vi også berøre ændringerne, der følger med ICD-11, hvor autismeforståelsen samles i ét samlet spektrum.
Siden opdateres løbende. Vi kan derfor ikke love, at alle emner allerede er fuldt belyst.