PDA, eller Pathological Demand Avoidance, beskriver en profil inden for autismespektret, hvor en person oplever en ekstrem undvigelse af krav – selv krav, som vedkommende egentlig ønsker at opfylde.

På dansk oversættes PDA ofte til "Ekstrem Kravundgående Adfærd", hvilket fanger kernen i, hvordan krav kan udløse stærke reaktioner.

Hos mig viser PDA sig ved, at krav – både ydre og indre krav – kan udløse massiv stress, angst og modstand, uanset om kravet er stort eller lille. Det kan gælde alt fra praktiske gøremål til sociale forventninger.

Denne kravundgåelse er ikke udtryk for vilje eller trods, men snarere en refleksiv beskyttelse mod overbelastning. Forståelsen af min PDA-profil har været nøglen til at finde metoder, der minimerer pres og skaber mere handlefrihed i hverdagen.

Siden opdateres løbende. Vi kan derfor ikke love, at alle emner allerede er fuldt belyst.