Open menu
Syltetøj, Marmelade  og Kompot

Syltning (6 opskrifter)

Fremhævet
Dronning syltetøj
  • tirsdag, 24. august 2021
Dronning syltetøj
Den her Dronning syltetøj er himmelsk, og den slår nemt en god brombær sytetøj, smagen er fantatisk og ja himmelsk. Kært barn har mange navne oprindeligt hedder den Dronninge syltetøj, men skidt pyt med det. Og hvorfor det lige hedder Dronning eller Dronninge syltetøj aner jeg ikke, men det kunne måske hænge sammen med at blåbær findes mange steder i den Svenske natur. Der er delte meninger om hvovidt man vil bruge konseveringsmidler, men jeg er tilhænger af det, dels så har jeg begrænset mulighed for at opbevare det i køleskab og så vil jeg gerne have nok til, at kunne give væk af, det er jo også netop pointen i det med at jeg har denne opskrift side. Jeg kunne godt tænke mig, at flere gav sig i kast med at lave deres egne ting, frem for at man går ud og køber ting der er produceret på store fabrikker. Og hvortil der er brugt  mange forskellige tilsætningsstoffer. Jeg håber at jeg giver inspiration til dig om selv at prøve at producere dine ting du vil have at spise. Lige lidt ekstra bonus information om blåbær. Blåbær er blå eller næsten sorte og dækket af et vokslag, der giver skindet en lettere dugget overflade. Der findes over 450 arter i slægten Bølle (Vaccinium). Den plante der i Danmark sælges som "blåbær" er den nordamerikanske art Storfrugtet Blåbær (Vaccinium corymbosum). Den vilde, danske blåbær Vaccinium myrtillus kaldes enten for Almindelig Blåbær eller blot Blåbær. Frugtkød og saft fra Almindelig Blåbær er meget violet, men mens den dyrkede Storfrugtet Blåbær har mere hvidligt eller grønligt kød. Smagen er mild og aromatisk. Bærrene anvendes til desserter, i kager og til syltetøj. Bærret indeholder C-vitamin, karotin, jern og magnesium. Bæret anvendes også i naturmedicin, og det menes at have en lægende og desinficerende virkning. Kogt blåbærsaft er blevet anvendt mod diarré. Til gengæld kan blåbærrets farvestoffer være skadelige, hvis man spiser for store mængder. I Rema1000 kan man ofte købe vilde svenske blåbær på frost og tilmed...
Kategori: Syltning
ingredienser: 1 kg Blåbær, 1 kg Hindbær, 800 g Sukker, 2 dl Vand, 4 tsk Rød melatin
Fremhævet
Fynsk Æbleflæsk
  • onsdag, 11. august 2021
Fynsk Æbleflæsk

Intet julebord eller anden frokost uden en god Æbleflæsk... Jeg aner ikke om min version slår andres, men den jeg her har fusket mig frem til, gør det godt efter min mening, man kan smage en let brændt karamelsmag.

Æbleflæsk er en gammel dansk ret, der tilberedes af æbler, stribet flæsk, løg. Æbleflæsk anses som en fynsk egnsret, men serveres i andre egne af landet. Æbleflæsk var en af kandidaterne til Danmarks Nationalret, da fødevareminister Dan Jørgensen i 2014 udskrev en konkurrence om denne titel.

Kategori: Svinekød Tilbehør Syltning
ingredienser: 500 g Store æbler (Sort underordnet), 150 g Vand, 250 g Bacon i tern, 200 g Sukker (Melis), 150 g Kogende vand
Fremhævet
Karamel æblesmør
  • mandag, 9. august 2021
Karamel æblesmør

Æbelsmør uden smør, lyder det skørt? både og - men fordelen her er at det ikke indeholder fedt af nogen art. Men hvad er det så - det er æblemos der koges ind så den bliver tyk, i mit førsteforsøg brændte den på, dvs. det var sukkeret der brændte på - men det gør intet for det smager bare skønt.

Hvor jeg har jeg fået ideen fra, det har jeg set hos syltedronningen, hun har lært at lave den af en i Sverige, Karamel Æblesmør stammer et sted fra mellem USA og England. Så har jeg kortet det ned i korte træk.

Hvorfor jeg har lavet det, for at finde på noget nyt og meget anderledes, og så er det sådan at jeg slapper af når jeg står enten og bager eller laver noget helt andet i mit køkken. Jeg ved godt at det kan lyde ynderligt i nogens øjne, men det er nu sådan jeg har det med min krop. Og så er det jo sådan at jeg gerne vil give væk af min erfaring, og inden længe kommer der æbler mange steder når de modnes her i sensommeren og til efteråret.

Bortset fra det så syndes jeg opskriften er super nem, for æblerne skal ikke skrælles. Har du mod på at fortsætte. 

Hey hey hey - Karamel Æblesmøret kan bruges alle de steder hvor du normalt bruger smør, og egner sig særdeles godt som nyt smør under en skive ost, mums siger jeg bare.

Kategori: Syltning
ingredienser: 1500 g Æbler, 150 g Sukker, 250 g Vand, 0.5 tsk Salt
Fremhævet
Piccalilli - Pickles
  • tirsdag, 14. september 2021
Piccalilli - Pickles
 Efterår, er tid til syltning og varme retter.Her får du opskriften på den lækreste hjemmelavede pickles. Som jeg husker den fra hele min barndom og ungdom og ja som ung voksen. Det skal nævnes at mine forældre og jeg ikke har lavet den i de seneste mange år, det er mindst 25 år siden vi sidst har lavet den og nu giver jeg mig i kast med kunsten at lave en god lækker pickles eller Piccalilli.(Som man jo netop kan lave året rundt – du behøver ikke at vente til efteråret). Pickles er grøntsager i mindre stykker, syltet i en krydret eddikelage, og bruges som tilbehør i det salte køkken.Denne udgave er en senneps-pickles, med sennep, karry og gurkemeje – en piccalilli, som den kaldes på engelsk.Bagtanken er, at disse pickles skal være basis for hjemmelavet remoulade. Jeg husker at den mine forældre og ja min mormor hakkede den i kødhakkeren, på den mellem grove / fine skive. Pickles er en super måde at få brugt resterne i grøntsagsskuffen på, her kan du få brugt stokken fra broccolien, det sidste af blomkålen, rodfrugtresterne eller… I denne opskrift bruges gulerødder, blomkål, løg (zittauerløg - de alm. guleløg), drugeagurker og perleløg.jeg har snydt lidt og købt drugeagurker på glas det er så nemt og man slipper for at stå og skulle salt og kogte dem først. Du kan sagtens bruge andre grøntsager f.eks. blomkål, grønne bønner, grøn peber, squash, grønne tomater, hvidkål, pastinak, persillerod, ærter… du kan bruge det du lige har lyst til, dog ikke frugter. I den remulade som du ofte går ned og køber i supermarkedet, består for det meste af hvidkål og så stort set ikke andet, det er en billige måde. Brug de grøntsagsrester, du lige har i grøntsagsskuffen eller på køkkenbordet, som du ikke har lyst til at bruge i en salat, men gerne vil have brugt, så de ikke bliver dårlige og ryger i skraldespanden. Men eftersom jeg ikke er den store tilhænger af rødpeber og jeg også syndes at rødpeber ikke høre hjemme i en remoulade så er der hverken gul-, grøn- eller...
Kategori: Vegetar / Vegansk Tilbehør Syltning
Sæsoner: Alle
ingredienser: 2 kg Gulerødder, 2 kg Blomkål, 600 g Løg, 800 g Drue agurk (på glas), 380 g Perleløg (På glas), 2500 g Lager eddike, 1000 g Sukker, 30 g Sennepspulver (Colemans), 20 g Gurkemeje, 20 g Østindisk karry (mild smag), 6 g Spidskommen, 6 g Korriander, 40 g Gule sennepsfrø, 250 g Majsstivelse, 2 dl Eddike lage
Syrlig Sveskekompot til kager
  • tirsdag, 2. februar 2021
Syrlig Sveskekompot til kager
Svesker er for det meste kun fremme på bordene ved jul, men måske man skal overveje at spise svesker hele året rundt. De små tørrede blommer har et højt indhold af antioxidanter og kostfibre, og er i begrænsede mængder et godt alternativt til slik.

Som variation til morgengrøden, og til dem med en sød tand, er denne sveskekompot ideel som topping. Eller som fyld i en fastelavnsbolle, eller i en pandekage - men den kan også gå i en lagkage. Du kan også lave en lækker trifli.
Kategori: Desserter Kager Syltning
ingredienser: 600 g Svesker, 200 g Sukker, 2 stk Citroner, 250 g Vand
Fremhævet
Sød krydderlage
  • søndag, 12. september 2021
Sød krydderlage

En simpel syltelage er ofte det der er bedst, det er også det jeg har fundet frem til i denne som jeg skulle bruge til syltede rødbeder, den er simpel sammensat med krydderier som jeg gerne vil have det. Jeg har brugt laurbærblade, nelliker, sennepsfrø og hel hvidpeber. Og så har jeg brugt sukker, men det er jo ikke et krydderi.

Man kan bruge denne lage til mange ting såsom til syltede rødløg, agurkesalat, syltede rødbeder eller til andre grøntsager - lige til rødbeder egner den sig rigtigt godt - og måske skal jeg nævne at det er første gang i mit liv, jeg selv har syltet rødbeder, dog med lidt hjælp fra min mor til at skære dem i skiver.

Det at have en syltelage stående klar til brug gør sit til at det gør det nemt og hurtigt hvis man lige står og skal bruge en syltelage her og nu. 

I princippet kan man vælge alle de krydderier og kombinationer du lyster. Men jeg anbefaler at du holder dig til tre og højest fem forskellige. Du skal kunne smage forskellige ingredienser, uden at blive bombarderet med så mange at det hele roder lidt. Så hellere få men rigtigt afstemte krydderier.

Den klassiske krydder blanding til sur syltning er peber, gule sennepsfrø og laurbærblade.

Kategori: Syltning
ingredienser: 2 L Lager eddikke, 800 g Sukker (melis), 1 spsk Gule sennepsfrø, 1 tsk Hel hvid peber , 10 stk Laurbærblade , 10 stk Krydder nelliker