Open menu
Fremhævet
Dronning syltetøj
Nem

Den her Dronning syltetøj er himmelsk, og den slår nemt en god brombær sytetøj, smagen er fantatisk og ja himmelsk. Kært barn har mange navne oprindeligt hedder den Dronninge syltetøj, men skidt pyt med det.

Og hvorfor det lige hedder Dronning eller Dronninge syltetøj aner jeg ikke, men det kunne måske hænge sammen med at blåbær findes mange steder i den Svenske natur.

Der er delte meninger om hvovidt man vil bruge konseveringsmidler, men jeg er tilhænger af det, dels så har jeg begrænset mulighed for at opbevare det i køleskab og så vil jeg gerne have nok til, at kunne give væk af, det er jo også netop pointen i det med at jeg har denne opskrift side. Jeg kunne godt tænke mig, at flere gav sig i kast med at lave deres egne ting, frem for at man går ud og køber ting der er produceret på store fabrikker. Og hvortil der er brugt  mange forskellige tilsætningsstoffer. Jeg håber at jeg giver inspiration til dig om selv at prøve at producere dine ting du vil have at spise.

Lige lidt ekstra bonus information om blåbær.

Blåbær er blå eller næsten sorte og dækket af et vokslag, der giver skindet en lettere dugget overflade. Der findes over 450 arter i slægten Bølle (Vaccinium). Den plante der i Danmark sælges som "blåbær" er den nordamerikanske art Storfrugtet Blåbær (Vaccinium corymbosum). Den vilde, danske blåbær Vaccinium myrtillus kaldes enten for Almindelig Blåbær eller blot Blåbær. Frugtkød og saft fra Almindelig Blåbær er meget violet, men mens den dyrkede Storfrugtet Blåbær har mere hvidligt eller grønligt kød. Smagen er mild og aromatisk. Bærrene anvendes til desserter, i kager og til syltetøj.

Bærret indeholder C-vitamin, karotin, jern og magnesium. Bæret anvendes også i naturmedicin, og det menes at have en lægende og desinficerende virkning. Kogt blåbærsaft er blevet anvendt mod diarré. Til gengæld kan blåbærrets farvestoffer være skadelige, hvis man spiser for store mængder.

I Rema1000 kan man ofte købe vilde svenske blåbær på frost og tilmed på tilbud, men ellers er de andre mere udbredt. Du kan bruge begge dele i denne opskrift, men jeg foretrækker selv de vilde blåbær. De vilde nordiske blåbær er mere sorte indeni end de andre man kan få i handlen. 

Del denne opskrift

Kategori: Syltning
Sæsoner

ingredienser

Dronning Syltetøj

1 kg Blåbær
1 kg Hindbær
800 g Sukker
2 dl Vand
4 tsk Rød melatin

Fremgangsmåde for Dronning syltetøj

Frosne bær bør optøs evt. natten over. Men man kan sagtens koge dem næsten direkte fra fryseren, det gjorde jeg her i denne opskrift.

Tilsæt ca. to dl vand, kun nok så det lige dækker bunden (jo større din gryde er i bunden, jo mere vand skal der bruges til at dække bunden).

Hæld bærrene og sukkeret i en passende stor syltegryde, ca. 5 L. Hvis det fylder meget i gryden så tilsæt dine bær ad flere omgange.

Varm op til kogepunktet ved middelvarme (trin 6 af 9) med låg på, og småkog i 5 minutter indtil bærrene er godt møre men ikke udkogte.

Imens blander du rød melatin og lidt sukker sammen i en lille skål. Start evt. kun med 3 tsk. rød melatin, selvom man bruger frosne bær så kan fortykningen være forskellig fra gang til gang, lidt som vejret er det.

Buldr kog i 2 minutter.

Skum af hvis der opstår skum.

Smag til.

Foretag en test af om din syltetøj er tyk nok, dette kan gøres på flere måder, men mange af dem kan jeg ikke selv bruge, på grund af min funktionsnedsættelse, så jeg plejer at have en underkop, hvor jeg kommer en lille smule af syltetøjet på, og så stiller koldt et øjeblik og så vipper jeg underkoppen på skrå og ser efter om syltetøjet løber, gør det det så skal den have lidt mere Rød melatin. Ellers kan jeg varmt anbefale dig at følge denne vejledning.

Fyldes i rengjorte glas låg og flasker – skold dem og skyl dem med Atamon. Brug 2 tsk. flydende Atamon til 1 dl varmt vand. Glassende lukkes straks efter påfyldning.

Jeg bruger nogle glas der ligner et jordbær, dem kan du køber her, og jeg bruger de her låg som du også kan købe i samme webbutik.

Noter

Serveringsforslag: nybagte boller, kagebord, en ostemad, ristet brød, scones, i kager, til pandekager, til æbleskiver, til friskbagte vafler og som topping på yoghurt, jeg kan varmt anbefale græsk yoghurt.

Vær den første til at skrive en anmeldelse

Din e-mail-adresse bruges ikke på nogen måde

Del denne opskrift