Open menu
Luksus brunsviger
Nem
 
En fynsk specialitet, som bare smelter på tungen. Husk, at brunsviger skal spises helt friskbagt – faktisk inden for de første 5–6 timer – da den hurtigt bliver tør.
 
Kender jeg kagen ret, bliver det ikke noget problem.

Del denne opskrift

Kategori: Kager
Sæsoner

ingredienser

Dejen

15 g Tørgær
20 g Bageenzym Optimax (Kan udelades)
10 g Salt
100 g Sukker
900 g Hvedemel
5 dl Vand
2 stk Æg
100 g Raps olie

Remonce

100 g marcipan (kan udelades)
250 g smør
250 g brun farin
0.5 dl mørk sirup (lys sirup kan godt bruges)
1 dl brød rasp

Fremgangsmåde for Luksus brunsviger

Bland alle de tørre ingredienser sammen, pisk gerne æggene sammen med vandet og tilsæt langsomt væsken mens du eller røremaskinen ælter dejen sammen, når halvdelen af væsken er tilsat, tilsættes olien, herefter kan resten af væsken tilsættes. Dejen æltes ca. 8 minutter i alt.

Hvis du bruger røremaskine, skal du ælte, til dejen slipper skålens kanter. Lad dejen hvile evt. natten over i køleskab. Ellers en time i køleskab.

Rul dejen ud på et mel drysset bord, så den passer i en ovnbradepande. Løft dejen over i bradepanden, som er smurt med lidt olie eller er forret med bagepapir. Tryk med fingrene små fordybninger over hele dejen – de skal opfange den gode remonce, så vær ikke nærig med fordybningerne.

Remonce

Rør marcipan og brun farin sammen, så der ikke er nogen klumper. Rør det bløde smør i massen, og tilsæt så sirup. (Den skal ikke koges sammen).

Smør remoncen ud over hele dejen med en smal paletkniv, og drys til sidst lidt raps  oven på remoncen.

Lad brunsvigeren hæve lunt på køkkenbordet, til den når næsten op til bradepandens kant, det tager ca. 1 time.

Bag brunsvigeren ved 200° i ca. 18–20 minutter. Afkøl den i bradepanden, og pynt evt. med glasur eller slik før servering.

Noter

Tip 1
Den rå brunsviger kan fryses, når den er smurt med remoncen, og efter optøgning kan den hæve og derefter bages. Så er den friskbagt, når du skal bruge den.

Tip 2
Du vælger selv om du vil bruge bagepapir i formen eller om du vil smøre formen med rapsolie.

Vær den første til at skrive en anmeldelse

Din e-mail-adresse bruges ikke på nogen måde

Del denne opskrift