Hvis du lige har siddet og læst den anden artikel om meltyper, så vil jeg i denne artikel gå mere ned i hvad de andre typer af mel er og hvor de bruges, for de kan bruges vidt forskelligt og måske også til forundring at lige en bestemt type mel faktisk er rigt god til f.eks. kager, pasta og pizza.
 
Så vidt som muligt så bruger jeg kun mel fra Valsemøllen dvs. mel af højkvalitet, jeg bliver hverken betalt eller får noget ud af at nævne Valsemøllens produkter, men jeg nævner det fordi jeg går op i kvalitet og gode råvare. Som er tilgængeligt for stort set alle i Danmark.
 
Jeg vil gå lidt i dybden om de meltyper som jeg bruger i mine bageopskrifter - her i denne artikel, som så er det jeg har valgt at bruge, det gør det også nemmere for jer at finde rundt i, når i så evt skal ud og handle ind. Endvidere vil jeg også komme med andre forslag til hvad du kan bruge melet til udover at bruge det bagværk.
 
 
 

Durum Mel

20210505 1723 3d durum 1 kg e6a7a
Durumhvedemel
 
Durumhvedemel er rustikt mel med en gylden farve.
Durumhvedemel er specialmel til pasta og italiensk inspireret brød. Med Durummel får du rustikt bagværk med en gylden farve og intens smag. Er også god i den hjemmelavede pasta dej, der bliver mere ”al dente” med durummel, end som hvis du bruger alm. hvedemel.
Jeg har tidligere selv lavet en masse lasagne og tagliatelle pasta med Durummel, det smager rigtigt godt og af mere når man selv står og laver det.

Fuldkorns Hvedemel

20210505 1723 3d fuldkorns hvedemel 1 kg 8b724
Dansk Fuldkornshvedemel
 
Dansk Fuldkornshvedemel er velegnet til grovbrød, madbrød og boller.
Fuldkornshvedemel er groft stenformalet og 100% fuldkorn. Det giver et fyldigt bagværk med en grovere struktur og masser af smag.
 
Du kan erstatte den traditionelle panering som jo laves med rasp - med denne Fuldkornshvedemel det giver det stegte en god fyldig smag efter min mening,

Groft Rugmel

20210505 1723 3d groft rugmel 1 kg 37392
Dansk Rugmel – Groft

Dansk Rugmel Groft er godt til rugbrød og andre grove fuldkornsbrød.
Rug er én af de mest udbredte kornsorter i Danmark. Den stenformalede danske rugmel er rigtig god til at blande med andre meltyper, og den giver en karakteristisk god rugsmag til dit bagværk. Rugmel er godt til rugbrød og andre grove fuldkornsbrød.
 
Også her kan du erstatte den traditionsrige panering som jo består af rasp, med denne Danske Rugmel

Hvedemel med fuldkorn

20210505 1723 3d hvedemel med fuldkorn 2 kg fff79
Hvedemel med fuldkorn
 
Bage kraftig hvedemel med 25% fuldkorn. Oplev samme flotte resultat og milde smag, som du kender fra almindeligt hvedemel.
 
Nu kan du få mere af det gode fuldkorn uden at gå på kompromis med den milde smag fra dit almindelige hvedemel. Prøv Hvedemel med fuldkorn næste gang du bager eller laver mad og oplev samme flotte resultat, som du kender fra hvedemel – blot med flere kostfibre. Prøv mine mange opskrifter på lækkert bagværk.

Hvid hvede

20210505 1723 3d hvid hvede 1 kg a5d98
Dansk Hvid Hvede Fuldkornsmel
 
Dansk Hvid Hvede er lyst fint formalet fuldkornsmel – rig på kostfibre og indeholder 98,5 % fuldkorn.
Dansk Hvid Hvede giver fiberrige brød og kager. Hvid Hvede Fuldkornsmel er lys i farven som almindelig hvedemel, men samtidig rig på kostfibre som fuldkornsmel, da alle skaldele bevares via en specieludviklet formalingsteknik.

Manitoba

20210505 1723 3d manitoba 2 kg 9ea49

Manitoba hvedemel
 
Kraftigt hvedemel med en unik bageevne, der giver luftige brød med sprød skorpe.
Manitoba er fint sigtet hvedemel med en unik bageevne. Du får en kraftfuldt hvedemel med et højt indhold af gluten, der gør dejen mere smidig og elastisk, og sikrer dig et ekstra luftigt brød med sprød skorpe – akkurat som når professionelle bager.
 
Navnet kommer fra regionen Manitoba i Canada, hvor man traditionelt har dyrket denne type af hvede.
 
Jeg bruger Manitoba melet til mine Juleboller og til min super gode hvede opskrift.

Skårne Rugkerner

20210505 1723 3d skaarne rugkerner 1 kg 255x300 fb93e
Danske Skårne Rugkerner
 
Skårne Rugkerner giver dit brød bid, og rugbrødet fylde og flotte synlige kerner.
Rugkerner skal koges eller sættes i blød inden anvendelse. Skårne rugkerner er hele rugkerner som er skåret på tværs, og derfor giver flotte skiver, når du skærer brødet.
 
Anvendes hovedsageligt i fuldkornsrugbrød, men er også gode i hvedebrød.

Tipo 00

20210505 1723 3d tipo 00 2 kg dc6a6

Tipo 00 hvedemel

Fint formalet hvede – efter italienske traditioner. Giver saftige brød med sprød skorpe og masser af bid
Tipo 00 er hvede malet fint efter italienske traditioner, og giver dig det bedste mel til saftige brød med sprød skorpe og masser af bid. Melets høje gluten indhold og den fine formaling øger melets evne til at optage vand og giver en elastisk dej. Det giver dit brød en sej krumme og den sprødeste skorpe.
 
Der findes en del andre Tipo formalinger end som jeg har valgt at skrive om lige her i dette punkt. Du kan endvidere læse om de andre Typer Tipo formalinger nedenfor.

Hvis du lige har siddet og læst om de typer som jeg anvender for det meste, så vil du nu også være klar over at jeg går efter specielmel. Når det så er sagt eller rettere skrevet så har jeg heller ikke gået i dybden med især den sidste type i listen ovenover, nemlig Tipo 00.

Tipo 00 har fået sit navn ud fra en særlig Italiensk lov for mel. Men lad os lige prøve at dykke ned i den lov.

Tipo 00

Tipo 00 er den fineste formalet Italienske mel og er mere hvid. Den har mindre protein og fiber indhold.

Tipo 00 er velegnet til kager, Foccacia, det Græske fladbrød Gyros samt til Pizza. Tipo 00 kan også bruges til brødfremstilling.

Tipo 0

Kornet er formalet omkring 70% og har et højere protein og gluten indhold end Tipo 00.

Tipo 0 er velegnet til brødfremstilling og kan bruges til Pizza.

Tipo 1

Er en mørkere mel type med indhold af eftermel. Tipo 1 er velegnet til brødfremstilling.

Tipo 2

Mørkere og grovere mel type. Tipo 2 er velegnet til brødfremstilling.

Intergrale

Er en fuldkornsmel hvor hele kernen og kim er formalet, Intergrale er velegnet til fuldkornsbrød og fuldkorns Pizza.

Siden opdateres løbende...