Juleboller
0
0
Nem
Ingen jul uden juleboller af den gode gammeldags slags, som er lavet på en god gærdej, her har jeg brugt min opskrift på Hvedeknopper og er blevet spækket med rosiner, syltet appelsinskal, frisk revet appelsinskal, sukat og ikke at forglemme cocktailbær.
 
Det er første gang jeg selv har bagt dem her, så jeg er spændt på hvordan de er blevet, men alene duften af dem her efter endt bagning er vidunderlig.
Så jo de skal nok være blevet gode, men meget luftige er de ihvert fald.

Del denne opskrift

Kategori: Bagværk

ingredienser

Juleboller

100 g Gær
6 dl Vand
2 tsk Salt
5 tsk Kardemonde
3 spsk Sukker
2 stk Æg
1200 g Mel
1 stk Fint revet skal af appelsin
100 g Cocktailbær
100 g Kandiseret appelsinskal
100 g sukat
100 g rosiner

Juleboller fremgangsmåde

Gæren smuldres i fadet og udrøres med lunkent vand (35 °C). Salt og sukker tilsættes, ægget piskes let samme (evt. med piskeris) og blandes i gær blandingen.

 

Cocktailbær hakkes mellemfint og appelsinen rives fint.

 

Tilsæt kardemomme, og alle frugter og cocktailbær, der skal lige røres rundt et par minutter herefter tilsættes melet, dejen æltes, det er vigtigt at der ikke tilsættes mere mel end absolut nødvendigt, hvis julebollerne skal blive luftige. Når dejen er blank og smidig, dækkes den med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i 45 minutter.

Derefter slås dejen ned og formes til 27 - 30 lige store boller ca. vægt på 90 g. pr. stk. bollerne sættes på plader med bagepapir. 

For at julebollerne skal blive ekstra luftige foregår efterhævningen over damp, dette gøres således: en stor skål eller gryde placeres i vasken og her tilsættes varmt vand i denne beholder eller skål, MÅ IKKE VÆRE KOGENDE sæt derefter pladen med Julebollerne over gryden eller skålen, og på denne måde hæver de nemt og kan blive ekstra luftige.

Det anbefales at pensle dem med vand eller æg inden de sættes til efterhævning!


Julebollerne skal efterhæve i 15 til 30 minutter.

Og sættes i en varm ovn på ca. 225 °C almindelig ovn (ved varmluft dog kun 200 ºC) i 15 til 20 minutter, julebollerne skal kun brunes ganske let.

Du kan høre om de er færdige ved at banke på dem, lyder det hult når du banker på dem så er de færdige.

Velbekomme.

Del denne opskrift