Knækbrød med nødder
0
0
Super nem

Rundt om på internettet findes der et hav af opskrifter på knækbrød. Mange af dem kan virke noget ”tørre” i konsistensen og det så samler sig til en kugle i munden der end ikke er til at få ned. Ok jeg ved det godt at knækbrød er tørre, men der skal nu være forskel på købe og hjemmebagt knækbrød. Her er en god opskrift, som jeg håber du kommer til at elske, den tager ikke lang tid at lave, og så håber jeg at både dine gæster og børn vil spise til der ikke er flere. Jeg ved bare at jeg skal have en lås på min beholder!

Del denne opskrift

Kategori: Bagværk

ingredienser

Dejen

1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 dl chiafrø
1 dl havregryn
1 dl pekannødder (eller anden nød)
1 dl majsmel
2.5 dl Ølandshvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
1 dl olie
2 dl vand

Knækbrød med nødder fremgangsmåde

Bland alle de "tørre" ting sammen i en skål, eller i din køkkenmaskine.
 
Tilsæt så olie og vand. Rør det godt sammen med f.eks. en gaffel. Hvis dejen er lidt for tør, så tilsæt lidt mere olie. Konsistensen skal være som en alm. dej (dog med en masse kerner).
 
Del dejen i 2 lige store dele.
 
Rul hver del ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 2-3 mm. jeg kan nemt rulle dejen ud, uden at bruge 2 stykker bagepapir, men jeg har også en rullepind.
 
Kom den udrullede dej over på en bageplade og "rids" dejen i passende stykker (brug f.eks. en pizzaskærer el. lignende).
 
Bages i 15-20 minutter ved 200 grader. Tages ud når de begynder at blive lidt mørke i farven. 
 
Lad dem afkøle på en bagerist

Recipe notes

Lad dem køle helt af inden brug, så bliver de også "sprødere".
 
Du kan godt lave flere plader ad gangen hvis du bruger varmluft. Rotér og byt evt. pladerne rundt, hvis din ovn varmer lidt ujævnt.
 
Et andet tip er at bruge mere majsmel i stedet for f.eks. halvdelen af hvedemelet. Det giver en lidt flottere farve, og jeg synes også de bliver lidt sprødere... jeg vil nemlig næste gang erstatte 2/3 af melet med majsmel så der kun kommer 1 dl hvedemel i.
 
Knækbrødene er også gode, hvis du lidt af forstoppelse.

Del denne opskrift