Kategori: | Bagværk |
Sæsoner |
50 g Havregryn |
3.5 dl Vand |
0.5 tsk Salt |
200 g Fuldkornsmel |
1200 g Hvedemel med Fuldkorn |
30 g Tørgær |
20 g Bageenzymer (kan udelades) |
4 tsk Salt |
4 spsk Sukker |
5 dl Vand |
2 Stk Æg |
1 portion Havregrød |
100 g Raps Olie (kan udelades) |
Fremgangsmåde på havregrød:
Kom havregryn, vand og salt i en tykbundet gryde. Bring grøden i kog ved jævn varme og under omrøring. Kog grøden ved svag varme, stadig under omrøring i ca. 5 min. - til grøden har en passende konsistens. Afkøl grøden til den er håndvarm ca. 37°C.
- - -
Fremgangsmåde på dejen
Bland alle de tørre ting sammen.
Opløs havregrøden i det lunkne vand, og bland det godt, herefter tilsætter du æg samt olie.
Dejen æltes indtil den slipper kanterne på skålen, cirka 10 til 15 minutter – brug evt. en røremaskine. Det er muligt at der skal tilsættes lidt ekstra mel, men prøv dig frem, dejen er bedst når den er fløjs blød.
Lad dejen hvile overdækket i 20 minutter.
Del dejen i dejstykker på ca. 90 g pr stk. og tril dem til boller.
Sæt bollerne på en til to bageplader med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 60 minutter på et lunt sted, evt. over en skål med varmt vand fra vandhanen.
Bollerne kan med fordel pensles med sammenpisket æg inden de sættes til den sidste hævning.
Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 220 °C (varmluft 200 °C) på midterste rille i ca. 15 til 20 minutter. Bollerne er færdigbagte når de lyder hule, hvis du banker forsigtigt på dem.
Lad bollerne køle af på en bagerist.