Fremhævet
Worcestershire Sauce (Engelsk sauce)
0
0
Meget svær

Er du ligesom mig vild med engelsk sauce? der er mange forskellige smage i engelsksauce og det er det der giver den umami smags oplevelse som der er, men hvor stammer den fra, mange skriver at den ikke er engelsk, men tværtimod dansk, men den er altså ikke Dansk.

På den store Danske skriver de
Engelsk sauce, forskellige stærkt krydrede saucer udviklet i England i 1800-tallet af hjemvendte fra kolonierne. Hovedingredienserne er eddike, hvidløg, løg, Tamarindfrugt og krydderier, bl.a. peber og spansk peber. Worcestersauce er det første handels produkt af typen, produceret siden 1838. ( Kilde: Fakstorp, Jørgen: engelsk sauce i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. august 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/engelsk_sauce)

Lea & Perrins - Den originale Worcestershire
Den slanke glasflaske med den sorte pikante væske og den karismatiske orange mærkat har haft sin faste plads i det britiske køkken i umindelige tider. Og i dag er den engelske sauce fra Worcester blevet et begreb verden over. I England kalder de den worcester sauce, udtales "wuster sauce" - mens vi andre kalder den "engelsk sauce". Mange har med mere eller mindre held forsøgt at efterligne den gennem tiden, men hvis det ikke er Lea & Perrins Worcestershire Sauce, så er det ikke den ægte og originale.

Bag om saucen
Og det er gennemgående for ingredienserne i saucen - at de er friske og de fineste af slagsen. Den præcise opskrift for saucen er kun kendt af få personer, men det er sluppet ud, at hovedingredienserne er vineddike, skalotteløg, hvidløg, Tamarind, ansjoser, salt, sukker og en række krydderier - men ingen kunstige farvestoffer, sødestoffer eller konserveringsmidler.

Den originale opskrift på Lea & Perrins originale Worcerstershire Sauce blev efter sigende hjembragt fra Østen af en britisk guvernør, som bad de to lokale apotekere John Lea og William Perrins lave en prøveproduktion. Men selvom Lea & Perrins fulgte opskriften nøje, var resultatet en grim skuffelse, og man afskrev opskriften som ubrugelig. Nogle år senere skulle der ryddes op, og man stødte igen på saucen, der var gemt væk på trætønder. Nu var smagen helt anderledes. Lagringen havde modnet saucen til en pikant og velsmagende kryddersauce, som hurtigt blev populær blandt apotekets kunder. Og siden 1837 er saucen blevet produceret efter den samme gamle opskrift på en lille fabrik i byen Worcester i Worcestershire. En lagrings tid på to år giver altså sammen med udsøgte ingredienser den originale krydrede sauce dén særlige smag, der kan pifte middagsretter op til både hverdag og fest. ( Kilde: https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/en-krydret-krabat-men-ganske-ufarlig-1194)

Nå men skal vi komme igang med opskriften?

PS: min opskrift her er meget tæt på at være som den originale L&P Worcestershire Sauce men ikke helt.

Del denne opskrift

Kategori: Saucer Essenser og olier

ingredienser

Opskriften

2.5 dl Æble eddike
2 fed Hvidløg
60 g Hakket løg
15 g Ansjosfiletter
30 g Honning
30 g Rørsukker eller Melasse
30 g Tamarind pasta
1 tsk Chili pulver
0.5 tsk Stødt Nelliker

Worcestershire Sauce (Engelsk sauce) fremgangsmåde

Tilsæt æble eddike, pillede og hakkede løg, pillet fint hakket hvidløg, ansjosfiletter, rørsukker eller Melasse, Tamarind pasta, chili pulver, stødte nelliker og honning i en gryde.
 
Brug en stavblender til at bearbejde alle ingredienser, indtil det er meget fint nærmest som en pasta.
 
Opvarm saucen ved medium varme ca. trin 7, indtil den koger, reducer varmen til trin 3, og lad væsken simre i 15 minutter under omrøring regelmæssigt. Herefter er der 2 metoder til videre bearbejdning. 
 
Metode 1 (den Originale)
Fjern gryden fra varmen eller sluk for kogepladen, og hæld evt. væsken gennem et filter placeret i en tragt over en kanden.
Filtret kan være en stofble eller andet filter, kaffefiler kan ikke bruges.
 
Lad dette stå og dræne. Giv pastaen en let omrøring en gang i mellem, for at få al væsken til at løbe gemmen klædet eller filtret, for at få al væsken til at dryppe igennem.
 
Efter en times tid vil pastaen være temmelig tyk og vil også være afkølet. Så den kan hælde på en flaske til opbevaring. 
 
Tilsæt 3 teskefulde af den tilbageblevne pasta i væsken, som derefter hældes på rengjorte skolede flasker. Opbevares på et mørkt og køligt sted - helst ikke køleskab da det er for koldt. 
 
Metode 2
I stedet for at stå og filtrere det ovenstående, så valgte jeg at hælde alle herlighederne på rengjorte skolede flasker. Opbevares på et mørkt og køligt sted - helst ikke køleskab da det er for koldt. 
 
Uanset om du anvender metode 1 eller 2, vil jeg anbefale at Worcestershire sauce skal stå og modne mindst 2 mdr. før du bruger den, smagen skal lige have lov til at stå og trække og blive fyldig.

Recipe notes

Gem den resterende pasta for at tilføje til evt. supper, gryderetter eller til bug i en bøfsauce.

Similar Recipes

Del denne opskrift