Individuel vurdering – hvorfor hver sag er unik
Myndigheder har pligt til at se på den enkelte borgers situation – ikke bare sætte flueben i en standardskabelon. Uden en individuel vurdering mister vi det vigtigste kendetegn ved et retfærdigt system.
I dansk forvaltningsret er det et ufravigeligt krav, at hver sag skal behandles individuelt. Ingen afgørelse må træffes på baggrund af rutine eller standardskabeloner alene. Alligevel sker det alt for ofte.
I min egen sag om botilbud oplevede jeg, hvordan kommunen traf afgørelse uden reelt at inddrage mine samlede helbredsforhold, diagnoser og dokumentation. Det var, som om jeg blot var en brik i et regneark – ikke et menneske med et konkret behov.
Individuel vurdering er ikke bare en formalitet. Det er en hjørnesten i retssikkerheden. Hvis vi glemmer det, får vi et system, hvor reglerne følges – men borgerne svigtes.
Individuel vurdering betyder, at myndigheder skal se på borgerens konkrete forhold, relevante oplysninger i sagen og hvordan en afgørelse vil virke i praksis. Myndigheder må ikke beslutte ud fra standarder eller serviceniveauer alene.
Som Folketingets Ombudsmand skriver:
"Der skal ske en konkret og individuel vurdering af hver enkelt sag. Skematisk og rutinepræget behandling er i strid med god forvaltningsskik."
Alligevel ser vi gang på gang afgørelser, hvor borgerens forhold slet ikke er nævnt. Det skaber uret og undergraver tilliden til systemet.
I min egen sag brugte kommunen standardskabeloner og standardsvar. De forholdt sig ikke til, at jeg har en kompleks helbredstilstand med epilepsi, diabetes, rystelser, autisme, angst og kognitive vanskeligheder.
Der blev ikke inddraget specialiserede erklæringer. Der blev ikke vurderet, om hjælpen reelt dækkede mine behov. Tidligere forsøg med hjemmehjælp var utilstrækkelige – men det blev ikke taget med i afgørelsen.
Resultatet blev en afgørelse, som ikke handlede om mig – men om systemets behov for at spare penge. Det er ikke individuel vurdering. Det er afvisning efter skabelon.
En familie fortalte, hvordan deres barns sag blev afvist med en standardtekst, hvor diagnosen ikke var nævnt. En anden borger fik afslag på handicapbil med henvisning til "gængs praksis" – uden vurdering af hans konkrete situation.
Det er ikke bare tekniske fejl. Det er brud på retssikkerhed.
Manglende individuel vurdering går igen i hele forvaltningen. I byggesager behandles indsigelser som formaliteter. I aktindsigtssager gives afslag uden vurdering af formålet. I jobcentre sendes standardbreve uden hensyn til sygdom eller situation.
Det skaber et system, hvor borgeren mister betydning. Afgørelser træffes før sagen er forstået. Klagemuligheder bliver tomme, når ingen har vurderet det unikke.
God forvaltningsskik handler ikke kun om regler – men om at tage virkeligheden alvorligt. Derfor er individuel vurdering så afgørende. Det er modvægten til automatik og kassetænkning.
Vi har brug for en uafhængig forvaltningsdomstol, der kan sikre, at afgørelser hviler på reel og konkret vurdering. Ellers forsvinder retssikkerheden i statistik og skemaer.
Det er ikke forkælelse at forlange at blive set som et menneske. Det er ikke curling, når man beder myndigheder om at forholde sig til ens reelle livssituation.
Individuel vurdering er ikke en undtagelse for de svageste. Det er en ret for os alle. Og hvis vi accepterer standardsvar og skabeloner, risikerer vi, at ingen til sidst får den retssikkerhed, vi tror vi har.
Individuel vurdering er forudsætningen for et retfærdigt velfærdssystem. Vi skal ikke bare have adgang til hjælp – vi skal have hjælp, der giver mening i vores liv.
Myndigheder skal dokumentere, at de har vurderet sagen konkret. Det er ikke nok at henvise til en blanket. Der skal være blik for mennesket bag blanketten.
Når vi kræver det, beskytter vi også andres ret. Og holder fast i, at systemet skal tjene mennesker – ikke omvendt.
SoMe:
Enhver borger har ret til en individuel vurdering af sin sag. Men hvad sker der, når afgørelser bliver truffet med standardsvar og skabeloner? Læs om princippet, og hvorfor det er afgørende for retssikkerheden.
Om forfatteren:
Henrik Larsen (født 1972) er handicapaktivist og debattør. Han lever med flere medfødte og kroniske diagnoser og har mangeårig erfaring med myndighedskontakt og systemiske fejl i det sociale område. Henrik arbejder for åbenhed, respekt og retssikkerhed i mødet mellem borger og system. Han deler sin viden og personlige erfaring for at styrke andre i lignende situationer. Se mere på https://autismeliv.dk/news?view=article&id=1190:rettens-forsvundne-hjornesten-udgivelsesplan&catid=307:rettens-forsvundne-hjornesten.
✨ Hvis du har oplevet, at en myndighed har undladt at foretage en individuel vurdering, kan du skrive til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden fører tilsyn med alle offentlige myndigheder og kan tage stilling til, om du er blevet behandlet korrekt.
Se mere på: www.ombudsmanden.dk