“Vi har sendt afgørelsen – resten er op til dig.”
Sådan lød det, da jeg i min egen sag om botilbud forsøgte at få svar på, hvordan jeg kunne få inddraget ny dokumentation eller stille spørgsmål til afgørelsen. Men ingen fortalte mig, hvordan jeg skulle gå videre. Ingen nævnte muligheden for partshøring. Ingen forklarede, hvad jeg havde ret til. Og det er netop dét, vejledningspligten skal forhindre.
Et af de vigtigste principper i dansk forvaltningsret er vejledningspligten. Myndigheder har pligt til at vejlede borgerne om deres rettigheder, pligter og muligheder.
I min egen sag om botilbud oplevede jeg, hvordan manglende og vildledende vejledning førte til fejl i sagsbehandlingen – og i sidste ende til en uretfærdig afgørelse.
Hvad er vejledningspligten?
Efter forvaltningslovens §5 har myndigheder pligt til at:
-
Give korrekt og fyldestgørende vejledning.
-
Informere om relevante muligheder, fx klageadgang.
-
Rådgive borgeren, hvis sagen kan fremmes ved vejledning.
Som Folketingets Ombudsmand skriver:
"Vejledningspligten betyder, at borgeren skal have den bistand, som er nødvendig for at kunne varetage sine interesser i sagen."
(Kilde: Ombudsmandens Årsberetning 2022)
Hvorfor er vejledningspligten vigtig?
-
Den beskytter borgere mod at lide retstab.
-
Den udligner magtbalancen mellem borger og myndighed.
-
Den sikrer, at regler anvendes korrekt og rimeligt.
Mit eget eksempel: Mangel på vejledning i botilbudssagen
Under behandlingen af min sag undlod Odense Kommune at vejlede om, hvordan jeg kunne få supplerende dokumentation vurderet, og hvordan jeg kunne bruge specialiserede erklæringer.
De informerede heller ikke korrekt om mulighederne for at forlange partshøring eller indhentning af lægefaglig vurdering.
Denne mangel på vejledning gjorde det langt sværere for mig at varetage mine interesser i sagen.
Hvad sker der, hvis myndigheder svigter vejledningspligten?
-
Afgørelser kan blive ugyldige.
-
Borgerens klagemuligheder kan styrkes.
-
Tilliden til myndighederne undergraves.
Borgerens ansvar – men kun med den rette information
Myndigheder taler ofte om, at borgerne har “eget ansvar” for at søge og forstå regler. Men uden korrekt vejledning bliver dette ansvar meningsløst. Man kan ikke tage ansvar for noget, man aldrig har fået at vide. En person med kognitive vanskeligheder, sproglige udfordringer eller svækkede ressourcer har særligt behov for tydelig og tilgængelig information. Det er ikke et særligt privilegium – det er en juridisk ret.
Eksempler fra andre borgere
En familie fortalte mig for nylig, hvordan de blev vildledt i en bilsag: De fik aldrig besked om muligheden for at søge igen med opdateret dokumentation – og først da de talte med andre borgere, opdagede de, at vejledningen havde været mangelfuld. En anden pårørende oplevede, at kommunen undlod at informere om klageadgang efter en afgørelse om hjemmeboende voksen søn – en fejl, der i sig selv kunne have gjort afgørelsen ugyldig.
-
Afgørelser kan blive ugyldige.
-
Borgerens klagemuligheder kan styrkes.
-
Tilliden til myndighederne undergraves.
Når andres ord spejler vores virkelighed
For nylig satte Maria Alstrup i et opslag på LinkedIn ord på en følelse, som mange med komplekse funktionsnedsættelser kender alt for godt: følelsen af ikke at ønske at dø – men heller ikke at kunne holde livet ud, som det ser ud, når systemet svigter. Den sætning ramte mig. For det er netop dér, vi står, når hjælpen udebliver, og myndighedernes fejl får lov at stå uimodsagte.
Serien “Rettens forsvundne hjørnesten” forsøger at dokumentere, hvordan retssikkerhedens principper bliver tilsidesat – og hvilke konsekvenser det har for de mennesker, der står allermest udsat. Når vi som borgere genkender os selv i hinandens historier, giver det både styrke og håb. For gensidig spejling og solidaritet er en forudsætning for, at vi kan rejse os – også i modvind.
Et bredere problem – også uden for handicapområdet
Vejledningspligten bliver ofte italesat i sager om udsatte borgere, men princippet er lige så afgørende i helt andre dele af forvaltningen. I byggesager har borgere oplevet at få afslag eller påbud uden at være gjort bekendt med, hvilke muligheder de har haft for at ændre eller lovliggøre deres byggeri. I miljøområdet klager flere grønne organisationer over, at der ikke gives klar og rettidig vejledning om aktindsigt, klagefrister og borgerinddragelse.
I 2023 kom Vurderingsstyrelsen i offentlighedens søgelys, fordi tusindvis af borgere modtog nye ejendomsvurderinger uden at få tilstrækkelig information om, hvordan de kunne klage eller søge aktindsigt i det datagrundlag, vurderingerne byggede på. Flere eksperter påpegede, at det var et brud på den grundlæggende vejledningspligt og satte borgernes retssikkerhed under pres.
I skattesager ser vi lignende mønstre. Klageadgang og muligheder for genoptagelse er ofte formuleret så teknisk, at selv ressourcestærke borgere har svært ved at forstå deres rettigheder. Det skaber en ulighed, hvor de, der har råd til rådgivere, klarer sig bedst – mens resten risikerer at lide retstab.
Det er netop derfor, jeg arbejder for oprettelsen af en dansk forvaltningsdomstol. Vi har brug for et sted, hvor borgerne kan få prøvet deres sag – uanset hvilket forvaltningsområde der er tale om – og hvor der er fokus på retssikkerhed, korrekt vejledning og gennemsigtighed.
Et blindt hjørne i digitaliseringen
I takt med digitaliseringen er det blevet endnu vigtigere, at vejledning gives tydeligt og tilgængeligt. Mange borgere modtager i dag afgørelser og informationer i e-Boks, men uden kontekst, forklaring eller kontaktoplysninger. Det kan være svært at gennemskue, hvad der kræver handling – og hvornår. For dem, der har kognitive udfordringer, sproglige barrierer eller lavt digitalt kendskab, risikerer det at føre til passivitet og tab af rettigheder.
Når vejledning bliver en kamp
Der er borgere, der i desperation må bruge uger på at få fat i den rigtige medarbejder, blot for at få svar på et simpelt spørgsmål. De får skiftende beskeder, eller bliver henvist fra afdeling til afdeling. Vejledningen bliver ikke en hjælp, men en kampplads. Og i den kamp taber de fleste – længe før sagen overhovedet bliver afgjort.
En fremtid med ansvarlighed og gennemsigtighed
Vi må kræve mere. Ikke bare regler, men efterlevelse. Ikke bare strategier, men reel forståelse for, hvordan det opleves at stå alene som borger over for et tungt system. Vejledningspligten er én af rettens hjørnesten – og det er netop derfor, vi må insistere på, at den håndhæves i praksis. Ikke kun for de stærke, men især for dem, der ikke selv har kræfterne til at råbe op.
Afslutning
Vejledningspligten er ikke en formalitet. Den er et levende princip, der skal sikre, at ingen borger står alene over for systemet uden klar og redelig information.
Om forfatteren:
Henrik Larsen (født 11. juni 1972) er handicapaktivist, debattør og personlig erfaren i kampen mod systemsvigt. Henrik lever med flere medfødte og kroniske diagnoser, herunder Klinefelter syndrom, atypisk autisme med PDA-profil, epilepsi og diabetes type 1. Gennem sit engagement sætter han fokus på retssikkerhed, social ansvarlighed og behovet for en reel reform af måden, vi behandler sårbare borgere på. Henrik arbejder for åbenhed, respekt og retten til et værdigt liv – og deler sin viden og erfaring for at styrke andre i samme situation.
Kort resume til SoMe:
Vejledningspligten sikrer, at borgere får korrekt information fra myndigheder. Jeg fortæller, hvordan svigtende vejledning kan føre til uretfærdige afgørelser – og hvad du kan gøre, hvis det sker.