Baggrund
Danmark er et af de få EU-lande, der endnu ikke har en forvaltningsdomstol – selvom Grundlovens § 63 siden 1953/1957 har givet hjemmel til domstolsprøvelse af forvaltningsmyndigheders afgørelser. Mange europæiske demokratier som Sverige, Tyskland og Frankrig har for længst indført specialdomstole på området. I Danmark overlades borgere til administrative klageinstanser uden reel domsmyndighed, og retssikkerheden lider under det.
Problematik
Det nuværende klagesystem er ikke uvildigt. Klageinstanser som Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand har ingen beføjelser til at omgøre afgørelser, og domstolene er for mange borgere urealistiske pga. pris, lang ventetid og kompleksitet. Det rammer især udsatte grupper og fører til retsløshed i sager om:
-
socialstøtte og handicapydelser
-
sundhedsydelser og fejlbehandling
-
skatteforhold og ejendomsvurderinger
-
miljøtilladelser og byggesager
Løsning
Vi foreslår, at Folketinget vedtager en lov om oprettelse af en uafhængig og specialiseret forvaltningsdomstol. Den skal have kompetence til at behandle klager over afgørelser fra kommuner, regioner og statslige myndigheder. Domstolen skal:
-
være uafhængig af forvaltningen
-
kunne omgøre ulovlige eller urimelige afgørelser
-
være tilgængelig og overskuelig for almindelige borgere
-
dække både social-, sundheds-, miljø- og skatteområdet
Dokumentation
Forslaget er i overensstemmelse med Grundlovens § 63 og FN’s anbefalinger. Det bakkes op af nationale erfaringer og internationale henstillinger.
Dette forslag stilles af Henrik Larsen med opbakning fra seks medstillere (maj 2025). Se mere: www.autismeliv.dk/rfh
Begrundelse for forslaget om en forvaltningsdomstol
Baggrund
Danmark har en stolt tradition for retsstat og velfærd. Alligevel er vi et af få EU-lande uden en forvaltningsdomstol, selvom Grundlovens § 63 har muliggjort dette siden 1953/1957. Det betyder, at borgere med behov for at få omgøre en afgørelse fra fx kommunen, SKAT eller en region ofte må opgive at få en reel prøvelse.
Problematik
Det nuværende administrative klagesystem er ikke uvildigt og har begrænsede beføjelser. Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og interne klagenævn kan ikke omgøre ulovlige afgørelser. Borgere står alene mod systemet og oplever, at retssikkerheden er illusorisk.
Konkrete eksempler
Flere konkrete sager illustrerer, hvordan det nuværende system lader borgerne uden reelt retshjemmel:
-
Afslag på botilbud (2023): En borger med omfattende handicap og dokumenterede behov fik afslag på døgnstøtte trods tidligere vurderinger.
-
Handicapbil (TV2 Bornholm, 2023): Familier får afslag uden retsgaranti for uvildig prøvelse.
-
Ejendomsvurderinger (DR, 2024): Minister indrømmede systematiske fejl i de nye vurderinger.
-
Fejlbehandling og bæltefiksering: Borgere klager til systemer uden sanktionskraft.
-
Miljøskandale (TV2, 2024): Nordic Waste-sagen i Randers viser, at ingen tager ansvar.
-
Overvågning (SL vidensportal, 2023): Pårørende afviser at kunne sikre deres voksne familiemedlemmer mod fare uden adgang til teknologiske løsninger.
Statistik og dokumentation
-
Ankestyrelsen (2023): Over 50.000 klagesager årligt – men få omgøres
-
Rigsrevisionen (2024): Sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen forlænget fra 13 til 30 uger
-
FN’s CRPD-komité (2022): Kritik af Danmarks manglende retsmidler og effektive klagemuligheder
Løsningen
En forvaltningsdomstol, der:
-
har bindende kompetence
-
er uafhængig af forvaltningen
-
er bredt tilgængelig for alle borgere
-
sikrer retssikkerhed på tværs af sektorer
Kildeliste (udvalg)
-
TV2 Bornholm (2023): Handicappede skal have bedre adgang til retten
-
DR (2024): Skandalen om de nye ejendomsvurderinger
-
TV2 (2024): Nordic Waste: Den perfekte shitstorm
-
SL vidensportal (2023): Ret til at være forældre – også med overvågning
-
Rigsrevisionen (2024): Notat C108/25 om Ankestyrelsens ventetider
-
CRPD-komitéen (2022): Afsluttende bemærkninger vedr. Danmark
Dette forslag er stillet af Henrik Larsen med opbakning fra seks medstillere (maj 2025). Dokumentationen er et udvalg af et bredere datagrundlag.