Ugens indlæg omhandler kropslige følelser, jeg tager det op fordi det har været oppe og vende i en Autisme gruppe på Facebook.
Jeg har for et stykke tid siden været til en "nerve lednings undersøgelse" (ENG). Den var normal – jeg var til den undersøgelse fordi jeg på huden ikke føler det ens hvis jeg bliver berørt på huden på mine skinneben, for at tage et eksempel. Og eftersom jeg skriver at jeg er blevet undersøgt for problemet, så kan det ikke være noget fysisk. Men jeg kunne nu godt tænke mig at jeg blev screenet for et problem med det ekstra X jeg har, men hvis man ikke ved hvad man skal lede efter så er det også et stort problem.
Grunden til at jeg fremhæver det på den her måde er, at mange med autisme kan have sanseforstyrrelser på flere forskellige måder.
Ca. 20 procent af befolkningen hører til dem, man kalder ”særligt sensitive”. Det er mennesker, som er disponeret med en stor følsomhed. De er meget modtagelige for forskellige sanseindtryk og udtrættes derfor lettere end de mennesker, som ikke er lige så sensitive. Det er derfor ikke kun mennesker med autisme, der udfordres stærkt på deres sanser.
Men et meget højt antal autister oplever jævnligt sanseforstyrrelser, og ofte opleves det i ekstrem grad. Jeg er ekstra følsom på lugte og lyde – jeg kan høre den mindste lyd som mange i min daglige omgangskreds ikke kan høre. Det er særdeles udtrættende og jeg bliver hurtigt træt og jeg kan have brug for hvile i løbet af en dag.
Når jeg skriver lyde, så kan jeg nævne at jeg her til aften sammen med min mor har været henne og måle temperaturen på min mor hund, dette digitale termometer kom med bip-lyde som kun jeg kunne høre min mor kunne ikke høre det. Sådan har jeg det generelt med lyde, men jeg har også problemer med lys og andre former for de her sanser, det bevirker at jeg udtrættes meget hurtigt. Hvilket betyder at jeg ofte er tvunget til at tage powernap eller små korte hvil.
Og nu hvor min psykiater, her i onsdags med 7 tommer søm, har slået fast at jeg er Autist, så må personer omkring mig både i familien og udenfor lære at acceptere at jeg er den samme som før, nu ved jeg og andre blot hvor man skal passe på og hvad der må siges uden at det giver problemer.
Men jeg kan måske ikke, tillade mig at skrive at det er autismen der er 100 % skyld i, at jeg har disse sanseforstyrrelser, for jeg har lige her under skrivningen af dette blogindlæg læst at, der også kan opstå sanseforstyrrelser når man har Klinefelter Syndrom – og jeg har også Klinefelter Syndrom.
Det er vigtigt for mig, at slå fast at det jeg oplever, ikke nødvendigvis er noget andre, med hverken Autisme eller Klinefelter Syndrom oplever på noget tidspunkt i deres liv.
Inden for et par dage, udgiver jeg et sær indlæg, jeg hverken kan eller vil skrive hvad det handler om.
Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.
