En af de mest grundlæggende rettigheder i dansk forvaltningsret er retten til partshøring. Alligevel ser vi igen og igen, at borgere, navnlig dem med handicap, oplever afgørelser truffet hen over hovedet på dem – uden at de har haft mulighed for at blive hørt.
Jeg oplevede det selv i min sag om botilbud. Odense Kommune traf en afgørelse uden at partshøre mig korrekt om sagens oplysninger og uden at give mig reelt indblik i, hvad de lagde vægt på. De henviste i stedet til egne notater og en forudindtaget vurdering.
Det er ikke blot en ærgerlig procedurefejl. Det er et brud på retsgrundlaget.
Hvad er partshøring?
Partshøring betyder, at myndigheden skal informere dig, hvis der er oplysninger i sagen, som kan have væsentlig betydning for afgørelsen, og som du ikke selv har bidraget med.
Først når du har haft mulighed for at udtale dig om disse oplysninger, må myndigheden træffe en endelig afgørelse.
Hvorfor er partshøring vigtig?
-
Den sikrer, at sagens oplysninger er korrekte.
-
Den beskytter borgeren mod misforståelser og fejl.
-
Den åbner mulighed for at tilføre nye fakta, som myndigheden ikke kendte.
-
Den skaber tillid til forvaltningen.
Hvad sker der, hvis partshøring undlades?
Hvis en myndighed undlader partshøring, kan afgørelsen blive ugyldig. Borgere kan klage, og sagen kan blive sendt tilbage til fornyet behandling. Det er derfor ikke en "ligegyldig detalje" – det handler om fundamentale rettigheder.
Klagefrist – og hvordan du kan forlænge den
Normalt er klagefristen 4 uger fra det tidspunkt (28 dage), du modtager en afgørelse. Men hvis der har været alvorlige fejl i sagsbehandlingen – for eksempel manglende partshøring – kan det give grundlag for at få genoptaget sagen, selv efter fristens udløb.
Hvordan kan du forlænge klageadgangen?
-
Dokumentér fejlen (fx at du ikke blev partshørt korrekt).
-
Henvis til forvaltningslovens §25 om partshøring.
-
Forklar, hvorfor fejlen er væsentlig for afgørelsens resultat.
-
Anmod om genoptagelse eller ekstraordinær klagebehandling.
Mit eget eksempel: Den manglende partshøring i botilbudssagen
I min sag havde kommunen adgang til sundhedsdata, specialiserede vurderinger og tidligere indstillinger, som blev ignoreret. De fremlagde kun udvalgte oplysninger – og hørte mig ikke om deres fortolkning. Resultatet var en afgørelse, som ikke byggede på et fuldt oplyst grundlag.
Jeg gjorde indsigelse, henviste til partshøringspligten og anmodede om, at afgørelsen blev genvurderet. Det åbnede mulighed for, at sagen nu skal behandles på ny.
Afslutning
Partshøring er ikke en "formsag". Det er selve fundamentet for en fair behandling i mødet mellem borger og myndighed.
Næste gang du modtager en afgørelse, så stil dig selv spørgsmålet: Har jeg fået mulighed for at kende og kommentere alle de oplysninger, myndigheden bruger imod mig?
Hvis svaret er nej, kan du have ret til at få sagen genbehandlet.
Om forfatteren: Henrik Larsen (født 11. juni 1972) er handicapaktivist, debattør og personlig erfaren i kampen mod systemsvigt. 
Henrik lever med flere medfødte og kroniske diagnoser, herunder Klinefelter syndrom, atypisk autisme med PDA-profil, epilepsi og diabetes type 1. Gennem sit engagement sætter han fokus på retssikkerhed, social ansvarlighed og behovet for en reel reform af måden, vi behandler sårbare borgere på. Henrik arbejder for åbenhed, respekt og retten til et værdigt liv – og deler sin viden og erfaring for at styrke andre i samme situation.