Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld

Modtag

Tror du jeg har det godt, når du bliver ved med at spørge mig om det samme? Hvad tror du selv, hvordan ville du have det - med lige så mange spørgsmål?

Nej det har jeg ikke, men jeg har det fanden heller ikke godt når man er provokerende eller man taler ned til mig, og noget man absolut ikke skal, er at tale hen over hovedet på mig. Det seneste møde jeg har haft med min sagsbehandlere følte jeg på denne måde, det var nu mere visitatoren der sad der, og spurgte mig om en helvedes masse ting der fik det til at vende sig i mig indtil flere gange. Jeg sad på et tidspunkt og havde mest lyst til at stoppe galskaben, men jeg lod den desværre fortsætte… 

Og i min kommune arbejder man 150 % rehabiliterende. Det jeg væmmes mest ved er at man, via egen læge har meget fokus på min Klinefelter Syndrom og at jeg måske nærmest kan helbredes 200 %, for kommunen fortæller mig at egen læge er enig med kommunen. Men hvis min egen læge har så meget forstand på Klinefelter Syndrom – hvorfor så henvise mig til Rigshospitalets Vækst- og Reproduktion klinik, så ville det jo være spildte penge at sende mig der over. Nej jeg tænker at min kommune forsøger at få mig til ikke at være som den jeg er. På den måde kan min kommune jo spare penge på hjælp til mig.

Når jeg nu skriver sådan om min kommune så er det fordi jeg lige nu stiller mig meget på tværs, i forskellige sager jeg har kørende i kommunen, jeg bad om aktindsigt i mine sager i kommunens Ældre- og handicapforvaltning den 10. april – den 19. april får jeg så kun delvis aktindsigt, så nu venter jeg på resten af dokumenterne, om jeg så skal rykke for dem flere gange er jeg ret ligeglad med, det skal nok lykkedes mig i sidste ende, ellers må jeg jo gå til ombudsmanden.

Men min kommune kan heller ikke li at jeg igen har taget kontakt til den socialjurist – som jeg tidligere har haft på min sag. Det er som om at de ikke kan li at man har nogen med til at støtte en i sin sag, de skriver blandt andet at X person er med som bisidder – til trods for at jeg højt og tydeligt har både sagt og skrevet at vedkommende ikke bare er bisidder, men har ret til at tale og stille spørgsmål, alligevel bliver de ved med at sige bisidder, og at vedkommende ikke er velkommen til at støtte og rette mig, i at udtale mig under møder, det ser jeg bort fra, hvis jeg vælger, at have nogen med på mine møder så har de tale ret, ret til at vejlede mig i om jeg skal / ikke skal udtale mig. Det skal min kommunale sagsbehandlere, ikke bestemme om de ikke må. Der har jeg selvbestemmelse, til om de må udtale sig. Og har jeg ønske om at de skal udtale sig, under mødet så skal de bare gøre det.

Det betyder så ændret strategi fra min side af, jeg vil fra og med dagsdato sørge for at min hjemmevejleder så vidt som muligt deltager på samtlige møder med min sagsbehandler, og at min hjemmevejleder også fra dagsdato får tilsendt referater fra møder før mig, så min hjemmevejleder lige kan læse referater igennem inden min hjemmevejleder og jeg mødes. Jeg skal så have referatet dagen før hjemmevejlederen kommer.

Og i videst muligt omfang vil jeg undgå telefonmøder med min sagsbehandler – det gavner ikke mig at ringe til min sagsbehandler hvis det viser sig at sagsbehandleren ikke er enig med mig eller at jeg flipper ud, lige nu har jeg orlov fra det Aktivitets- og samværscenter jeg normalt er tilknyttet, jeg har møde med sagsbehandlere og lederen af Aktivitets- og samværscentret onsdag i næste uge. Jeg er temmelig spændt på om det betyder at jeg må starte igen, jeg har dog tilkendegivet at det er på det bestemte Aktivitets- og samværscenter, kan det ikke blive der så er jeg hjemmegående og det er helt uden yderligere diskussion, jeg gider ikke alt det fnidder – fnadder længere, jeg ved godt at de fleste kommuner helst ser at der ikke er handicappede mennesker.

Og så skal kommunen endelig lære, at de ikke må stille diagnoser og ej heller fjerne dem. Det er derfor der er læger til.


Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.

Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst, kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, klik her for at se tidligere nyhedsbreve.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

 

Jeg har fået lov til at slå det her oversatte indlæg op på min hjemmeside, og jeg ser mange af de ting i mig selv plus lidt mere. Det plus lidt mere, vil jeg komme nærmere ind på en anden gang, jeg vil denne gang ikke skrive så meget, for i det nedenstående brev står det nok så fint beskrevet. Der er nogle af punkterne der ikke passer til mig, mens andre gør i meget høj grad. De steder der er markeret med * er hvor jeg genkender det fra mig selv. God læse lyst.

Indlæg fra facebook-siden Autism Discussion Page
Oversat af Autisme-Mor fra Facebook siden https://www.facebook.com/AutismeMor/



Tror I at jeg har det sjovt, når jeg skriger, falder om på gulvet og gentagne gange slår mit hoved? Tror I, at jeg nyder det, når jeg får en nedsmeltning midt i et klasseværelse/lokaet mellem alle de andre børn/voksne, der stirrer på mig?


Tror I at jeg har det sjovt, når jeg ikke kan sidde stille, og i stedet for løber rundt i lokalet, hopper på væggene, og overser jeres hjælp? Tror I at jeg har det sjovt når jeg stirrer ud i rummet med spejlblanke øjne og drejer mig væk fra jer, fordi jeg er for overvældet og derfor ”lukker ned”?


Tror I jeg har det sjovt, når jeg gentagne gange slår mig i ansigtet, indtil alle mine frustrationer er væk? Tror I, at jeg nyder at slå, sparke og bide jer, når jeg elsker jer?


* Når jeg hører folk tale om min opførsel, hvad er det så der gør, at de tror, at jeg kan lide at gøre dette; at jeg nyder at skabe ravage, stress og angst for mig selv og andre? Tror I jeg vil gøre det, hvis jeg havde bedre måder at håndtere problemet på? Når jeg hele tiden prøver at få jeres opmærksomhed, så siger I at jeg søger opmærksomhed. Tænker I nogensinde på hvorfor jeg har brug for en konstant opmærksomhed i første omgang? Hvorfor jeg handler uhensigtsmæssigt for at få opmærksomhed? I stedet for at ignorere mig, så prøv og lyt og forstå hvorfor jeg har behov for at handle på denne måde. At få opmærksomhed kan måske være en indlysende grund, men spørg Jer selv:

1) hvorfor har jeg brug for så meget opmærksomhed?
2) hvorfor jeg opfører mig sådan for at få opmærksomhed?


Lad være med at ignorere mig. Det lærer mig ikke noget, men gør at jeg føler mig isoleret og uønsket. Det tager ikke hensyn til, hvorfor jeg har brug for opmærksomhed, eller lærer mig bedre metoder til at få det.


* Når jeg reagerer på grund af de krav, I sætter til mig og som I tvinger mig til at overholde, så har jeg ikke andre muligheder end at flygte. I siger, at jeg gør det for at manipulere og for at undgå ting som jeg ikke kan lide. I har sikkert spurgt jer selv om hvorfor jeg ikke vil og derfor løber væk? Hvad er der med de krav, der gør, at jeg har lyst til at løbe væk? Hvis de fleste børn/voksne accepterer kravene, hvorfor er det så at jeg så hårdnakket gør modstand? Tror I ikke, at hvis jeg havde de værktøjer der skulle til, så ville jeg også gøre det? Hvis min hjerne er for overvældet, hvordan skal jeg så kunne tænke og klare det?


* Når jeg bliver overvældet i forsamlinger med voldsomme lyde, effekter og lugte, hvorfor tror I så at det hjælper mig at blive tvunget ud i det? Hvis min hjerne bliver overbelastet pga. stimulering, hvorfor forventes det så at jeg kan håndtere det? Hvad lærer det mig, hvis min hjerne ikke tillader mig at lære under disse forhold? Hvordan kan tvang nogensinde hjælpe mig til at håndtere det?


* Jeg tænker ofte på, hvorfor I ikke stiller spørgsmål. I kalder mig en manipulator, doven, respektløs, hr. modsat etc., som om jeg på en eller anden måde bevidst vælger det. På møderne sidder I og diskuterer indbyrdes hvordan jeg skal lære at opføre mig, ikke blive forkælet, lære at respektere andre, og opfylde jeres krav. I ser ikke på hvad I måske kan ændre, men forsøger at tvinge mig til at ændre mig. I skælder ud, tvinger, straffer og begrænser. Er I så dumme at I ikke tænker på, at hvis jeg vidste hvordan jeg skulle gøre tingene rigtigt, så gjorde jeg det. Hvis jeg turde, så ville jeg havde det så skønt med at samarbejde og modtage positiv opmærksomhed, ligesom alle andre børn/voksne. Se på mit ansigt! Læg mærke til mine reaktioner! Læg mærke til mine følelser! Hvordan kan I tro at det er sjovt?

* Lad mig fortælle Jer noget. Hvis jeg havde det godt, havde selvtillid og blev accepteret af jer, så ville jeg ikke opføre mig sådan. Det afhænger af om kravene i situationen er større end jeg kan klare, hvis den måde I støtter mig på (eller ikke støtter) er overvældende eller hvis jeg ikke føler mig sikker nok. Jeg vil ikke gøre jer vrede! Jeg synes ikke at det er sjovt at I stirrer på mig, skælder mig ud og latterliggør mig. Hvorfor tror I at det hjælper mig at tage mine privilegier væk eller fastholde mig? Når I ser at jeg kæmper, så tro på at jeg føler mig ængstelig, usikker og utilstrækkelig. Jo stærkere modstand jeg gør, jo mere usikker og utilstrækkelig, føler jeg mig.


Så spørg jer selv om, hvordan I kan ændre forventningerne og kravene for bedre at matche mine evner, hvordan I kan give mig større støtte og lære mig færdigheder så jeg kan opfylde disse forventninger. Hvis jeg er midt i en nedsmeltning, hvordan kan I så hjælpe mig til at føle mig sikker, uden at kontrollere mig. Og vigtigst af alt så skal I spørge jer selv om, hvordan I næste gang kan ændre betingelserne, så I undgår at jeg kæmper imod - i stedet for at tænke på hvordan I kan tvinge mig til at ændre adfærd. Det er jer der giver mig disse betingelser – det er jer, der skal lære at ændre betingelserne. Ligesom alle andre børn/voksne, har jeg brug for realistiske grænser og konsekvenser for at lære at være vellykket.

Så mød mig, hvor jeg realistisk set kan lykkes - vær en støttende vejleder og antag ikke, at det er med vilje at jeg opfører mig og reagerer som jeg gør…


Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.

Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst, kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, klik her for at se tidligere nyhedsbreve.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

Jeg har her til aften været ude og handle, normalt handler jeg om morgenen, men det er ikke altid, butikkerne lige har det har brug for fra tidlig morgen, eller også skal jeg nogle andre ting om morgenen eller om formiddagen, det kan være sygehus besøg eller bare noget helt andet som er vigtigere end at handle.

Som du nok har læst, og kan huske så er jeg kørestolsbruger, og nogle situationer kan være ekstra belastende såsom at stå ved kassen og skal betale. Noget af det værste at folk står bag ved mig, og beder mig om at skynde mig med at blive færdig, og det er til trods for at folk kan se at jeg sidder i kørestol, jeg bruger for det meste selvbetjenings kassen i BILKA. Her til aften var det ikke en undtagelse, men jeg blev også stresset af kassen, da den blev ved med at minde mig om, at jeg skulle fjerne de købte vare fra vægten/pladen. Bagved mig stod en meget utålmodig dame, jeg sagde at der var andre kasser der var åbne. Hun blev sur over at jeg sagde noget til hende, men jeg prøvede at fortælle at det er belastende at man står og herser med andre. Hende om det – jeg kan ikke skynde mig mere end jeg gør.

At være social er også at komme ud og handle-, være sammen med familie-, være sammen med venner- eller være sammen med kollegaer. Ja at være social kan være en belastning for systemet, især når systemet i hjernen ikke er normalt men autistisk. Man kan også sammenligne det med at NeuroTypiske (herefter NTer) hjerner bruger Windows, mens autister bruger Linux. Det er da lidt nemmere at forstå ikke?

Lige pt. er jeg ikke sammen med kollegaer, fordi min sagsbehandler har sat mig på orlov fra Aktivitets og Samværscentret, det er jeg faktisk rigtigt meget ked af. Så jeg har i dag været på besøg på Aktivitets og Samværscentret, og hvor var jeg glad for at jeg gjorde det. Jeg havde ikke så meget tid til at besøge dem, men jeg fik dog at vide, at jeg lige skulle sætte mig ned, og tage noget at drikke og snakke lidt for at fortælle hvordan jeg har det. Men jeg fik dem også ønsket en god påske. Og jeg kunne køre, meget glad hjem til min mor, og hygge sammen med hende og få noget god aftensmad. Det var så inden jeg kørte ud for at handle.

At være social kan også være at skrive blogindlæg, dette indlæg har jeg skrevet ved, at tale til min Android telefon. Det er meget få gange at jeg skal ind og laver ændringer i det jeg indtaler, men det er faktisk meget nemt, især når det hele er bare lidt svært i det almindelige daglige liv, mange af jeg som følger mig, kan måske huske at jeg har skrevet, at jeg ryster temmelig meget på mine hænder.

I skrivende stund, er jeg meget træt jeg har måske ikke lige helt taget hensyn til min autisme og mine fysiske udfordringer, men med til det skal det også siges at jeg føler mig stolt af at spørge om hjælp til at nå vare jeg ikke kunne nå. At være meget social, kan for mig ende med, at jeg bliver overstimuleret og det kan resultere i, at jeg skal laver selvskade - det kan for eksempel være, at kradse sig i hovedbunden-, på ryggen eller på overarmene, jeg kradser mig til det bløder og så finder jeg et nyt sted og fortsætter der. Og gentager det gerne flere gange til jeg føler mig klar igen. Men lige i dag sidder jeg massivt overstimuleret og skriver blogindlæg, samtidig med at jeg høre Mike Oldfield – se et eksempel på et nummer fra det album jeg sidder og hører lige nu, klik på Play knappen, i boksen herunder.

Men jeg kan også blive så overstimuleret, at jeg falder i søvn siddende i min kørestol. Men så opstår der et nyt og meget stort problem, og det er at jeg ikke kan sove om natten, så det er en meget svær balancegang hvor meget jeg skal beskæftige mig med i løbet af en dag. Men der opstår nye situationer hele tiden for mig.
I dag har jeg fået brev om at jeg skal starte på ny medicin, medicin der er meget vigtig for min krop, jeg har valgt at lytte til denne læge denne gang, fordi min krop er være så meget i underskud af Testosteron. Jeg skal starte på den mindste dosis som muligt, som skal smøres på inderlår eller maven hver morgen.
Jeg mindes endnu – tilbage til september 2003 hvor jeg også fik Testosteron men dengang fik jeg det i fuld dosis for voksne fra dag et, jeg blev hysterisk, jeg kunne tænde af som et lys fra en klar himmel, og jeg kunne ikke holde ud af at være i min krop, jeg valgte sammen med min egen læge at stoppe behandlingen i april 2004. Min mor beskrev mig som at have 100 teenagere i samme værelse på samme tid… det var frygteligt dengang, det kunne tyde på at det bliver anderledes denne gang. Det har jeg jo lov til at håbe på. Jeg har valgt at gå på Rigshospitalets Vækst og reproduktion klinik, selvom det er langt fra min bopæl. Men for mig handler det om at være tryg og at blive hørt.


Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, kan du klikke her.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

Dagens indlæg handler om det man måske tror, der er verdens bedste velfærdsystem, men det er det så absolut ikke længere. Bare se alle dem der ingen hjælp kan få fordi der tænkes økonomi ind alle steder, jeg vil derfor dennegang overlade ordet til nedenstående sang tekst, den må meget gerne deles. 

Mel.: Vi voksne kan osse være bange…

Jeg’ bange for kommunens pengekasse.
Regeringen, den siger, vi skal spare.
De si’r, det’ for at redde vores velfærd.
Men dig og mig, vi la’ os ikke narre.
Vi borgere kan osse være bange
og synge lange, lange bange sange.
Der er så meget, vi skal passe på.

Vi har vor’s velfærd, vi skal passe på.
Jeg’ bange for budgetter, der bli’r skåret
og også for normeringer, der falder.
Jeg’ bange for, der ’ ikk’ er nogen voksne
i børnehav’n, der hører, når du kalder.
Vi fædre/mødre kan osse være bange ….

Jeg’ bange for, du lærer alt for lidt
i skolen med vikarer hele tiden.
Jeg’ bange for for mange børn i klassen
skal gi’ jer dårlig trivsel – dårlig viden.
Vi fædre/mødre kan osse være bange…

Jeg’ bange for min gamle mor skal falde
og ligge der på gulvet helt alene,
forvirret og forslået og må vente.
Hvordan kan nogen være så gemene?
Vi sønner/døtre kan osse være bange…

Jeg’ bange for selv at blive syg
og ikke blive rask på 20 uger.
Jeg’ bange for virksomhedspraktikker,
der sjælen langsomt ud af kroppen suger.
Vi raske kan osse være bange…

Jeg’ bange for at miste mit job,
så jeg skal ned i jobcentret og melde
mig ledig til kontrol og aktivering
i dagpengesystemets musefælde.
Vi ansatte kan osse være bange….

Jeg’ bange for vor’s allesammens velfærd,
det trygge samfund vi har bygget sammen,
skal opløses og gå i tusind stykker,
så vi bli’r ladt alene kun med skammen.
:// Og derfor skal vi ikke kun vær’ bange
og synge lange, lange bange sange.
Vi har så meget, vi skal kæmpe for.
Vi har vor’s velfærd, vi skal kæmpe for. ://.

Tekst og idé: Vibeke Kold & Bjarne Jes Hansen

Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, kan du klikke her.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

I dag den 2. april er det Verdens Autismedag – eller som jeg skriver International Autismedag.

Hvem skulle tro at jeg har svært ved at klare mig, men det har jeg fordi min autisme fylder så meget og især de følge symptomer der er med, jeg har problemer med lyde, syn og generelle følelser, jeg forstår knap min krops signaler, selvom jeg både kan køre bil, lave mad, spise, drikke, skrive og snakke om alt muligt. Jeg er dog ikke højtbegavet - jeg kan kun snakke og skrive dansk, alle andre sprog er det rene volapyk for mig...

Jeg vil derhen med det at selv højtfungerende Autister kan have problemer med at færdes og trives blandt NTer. Jeg har hørt om Autister med IA at nogle er gode til at kunne klare sig, jeg ved ikke om det passer, men vi skal passe på med hvad vi siger og skriver om de forskellige former for Autisme.

Lige for tiden og april måned ud har jeg orlov fra det aktivitets og samværscenter jeg normalt er tilknyttet, det er min sagsbehandler der har givet mig orlov, fordi jeg har følt mig presset af omgivelserne. Jeg har ikke fået støtte nok, her forleden da min sagsbehandler valgte at give mig orlov, og jeg selv gik rundt og fortalte om det, følte jeg lidt at min sagsbehandler gav mig det på et forkert grundlag, jeg passer lidt på med hvad jeg skriver, fordi jeg føler lidt at man kigger mig over skuldre om hvordan jeg fortolker det, et personale mente absolut ikke, at min sagsbehandler så mig anderledes end som på et møde hvor jeg fik at vide at jeg skulle acceptere at jeg skulle være som en åbenbog over for andre.

Men jeg tror ikke at der er nogle personaler, der har set mig med en autisme, de har set mig som en person der ikke helt forstå de sociale regler, de er måske ikke helt vandt til brugerne siger fra når nogle andre handicappede borgere går for tæt på. Sådan som jeg har oplevet.

Der hvor jeg ofte ser at folk undre sig, er måske når jeg siger fra, jeg siger fra når nok bliver nok, og de ikke længere ser mig som en person med problemer, og de tror at jeg snyder dem. Jeg bliver ked af det når de mistror mine problemer. Jeg havde kort forinden denne orlov blev til sendt nogle skemaer og en anden mail til min sagsbehandler, når jeg får kaos – i mit hoved også det som mange kalder jor ”meltdown” – nedsmeltning, så er mit system overbelastet i det øjeblik har jeg brug for tryghed, den tryghed får jeg fra de hjælpemidler jeg har, det er blandt andet armstrækkeskinner, fodkapsler og så min kørestol. Min kørestol har nogle forskellige stofseler, som jeg også bruger, jeg kan tage dem af og på ved egen hjælp, så de er et hjælpemiddel i mine øjne. Men som udefrakommende kan det se voldsomt ud, at jeg må ty til den løsning. Man kan reelt sige at det er frivillig fiksering, på den måde kan jeg finde og nulstille min balance i livet igen. Nå jeg så sidder der i kørestolen så sover jeg også i kørestolen og det sker ret ofte, nogle gange 15 til 20 gange på en måned.

Godt nok er det International Autismedag i dag den 2. april – det er for øvrigt FN der har taget den beslutning at det er den 2. april der er International Autismedag det blev besluttet i 2007, men hverdag er det Autismedag hos mig, ikke kun den 2. april.

I forhold til FN’s konvention om mennesker med handikaps rettigheder, skal denne dag ses som en del af en række af handlinger, der skal skabe en bedre tilværelse for alle. Resolutionen om den Internationale autismedag opfordrer alle medlemsstater til at tage foranstaltninger, der skal øge opmærksomheden om autisme i samfundet.

Her i dag, har jeg gennem dagen på min Autismeliv Facebook side brugt forskellige billeder, for at vise lidt af hvordan jeg opfatter mine Autismedage hver dag – året rundt. De billeder kan du ser herunder, vil du se dem store? klik på dem så er de nemmere at se.

0204 autismedag ask konkret  spilleregler

Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, kan du klikke her.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

Min sagsbehandler i kommunen har indført orlov fra det Aktivitets- og samværstilbud jeg er i normalt, det har jeg pt. frem til den 3. maj hvor der er møde på tilbuddet. Jeg har brugt denne weekend brugt tiden på at tænke tilbage i tiden.

Der er tre ting som jeg på en eller anden måde, ting hvor jeg har meget stærke minder fra og har gode oplevelser fra gennem tiden, som jeg måske til dels savner, men så heller ikke mere end det, men det er store oplevelser jeg har haft med de 3 ting. Det er ting som jeg absolut ikke kan i dag.

Jeg kan ikke længere sidde og male på porcelæn, jeg kan ikke på grund af min rysten, jeg har malet både figurere, platter, tallerkner, jeg har malet bitte små ting og jeg har malet en figur med en pige der sidder og strikker, strikkepigen har fået hudfarve og der er tegnet øjne, men til sidst måtte jeg droppe det fordi mine hænder rystede mere med tiden. Med til historien her hører at jeg måske af dem jeg sad sammen med, havde og har den flotteste kuffert til udstyr til at male med, både til pensler, paletter, farver og olier. Det var min far der havde lavet denne flotte kuffert til alle mine farver og pensler. Se billede af den nedenfor. Man kan også se nogle af de ting jeg har malet.

 DSC0001 16   DSC0012 9   DSC0016   DSC0018 6

Klik på billederne for at se dem store.

Jeg har også været frivillig i det der hed Civilforsvaret, det var jeg fra midt i 80erne og frem til jeg kom i lære som bager i København i 1993, jeg sad mest med radioer og i kommandocentralen på Kragsbjergvej i Odense under Vandrehjemmet, min allerførste køretur i en stor bil under 3500 kg, var i Civilforsvaret hvor jeg kørte som første bil, jeg kom desværre til at køre forkert, og endte som sidste bil. Allerede den gang var jeg svært nevøs anlagt, og havde problemer med min rysten på mine hænder, men jeg har forsøgt. I bunkeren hang der et kort over Odense, det er gennemsigtigt, alle veje er tegnet ind på det, når vi øvede sad der folk på den rigtige side, og så det rigtigt, mens der gik folk på bagsiden og skrev med specielle penne, men man skulle skrive omvendt, dvs. bagfra det var svært – men sjovt og spændende. For øvrigt den radio jeg bar på dengang, var 4 gange større end en mursten og vejede mindst 5 kg. Og sådan en radio slæbte jeg rundt på fra fredag aften til søndag middag, når der var store øvelser. Jeg har været så heldig at rende rundt på blandt andet Lindø Værftet, Roulunds Fabrikker i Odense, og mange andre steder hvor man normalt ikke må færdes, jeg har også vandret rundt ude i Langesø området – vi blev kørt der ud i lastbiler og sat af i mørke, vi skulle så rekognosceringerne, mens vi søgte tilbage mod opsamlingspladsen.

Jeg kan huske, at jeg til min session blev kasseret, på grund af blandt andet skæv ryg, og en mislyd fra mine knæ, som i nok kan læse, har jeg allerede fra tidlig start af været udsat for massive nederlag i mit liv. Og det hænger ved den dag i dag. Jeg har det lidt som den person der bliver sunget om i sangen ”Den røde tråd – af Shubidua”.

 

Eller da jeg kunne spille billard, i dag tør jeg slet ikke prøve igen, men jeg har en del pokaler fra den tid stående, lørdag den 25. marts havde jeg min ven på besøg hjemme hos mig, uden personale – vi snakkede om den gang hvor jeg havde været i København for at spille turnering, han var hjemme hos sin mor, jeg havde lovet at ringe hjem til hans mor for at fortælle hvordan det var gået, og selvom min ven har været meget syg, og næsten været ved at død så kunne han udpege den pokal jeg vandt i København, selv om det ligger tilbage til vinteren 1999 til et Lands Stævne. Han var rævestolt – det var godt nok en holdturnering, men det er lige meget. Jeg er meget ked af at jeg ikke kan spille længere, men jeg savner det faktisk ikke - og dog måske lidt. Jeg har en gang kørt køen hen over dugen, på et billardbord det var det sidste stød jeg havde, jeg var bange for at ødelægge dugen og sådan en dug er ikke billig at få lagt på.

 DSC0003   DSC0004   DSC0007

Klik på billederne for at se dem store.

I dag er min situation den, at jeg dårligt nok magter, at tage tøj på fordi det er så besværligt det hele. Og det koster mig så meget energi at leve et almindelig dagligt liv. Og fordi min rysten er så invaliderende som den nu engang er, og så er der lige den autisme og alle de sanseforstyrrelser som jeg også har.

Tilbage til den orlov jeg er sat på, min sagsbehandler har valgt at give mig orlov, for faktisk at beskytte mig, min sagsbehandler sagde godt nok noget helt andet på et møde den 20. marts, men efter jeg sendte en mail til hende, 2 dage efter mødet – jeg skrev den 22. marts hvor efter hun tog en anden beslutning, og besluttede sig for at give mig orlov, og jeg fik det opfattet som om at hun ville beskytte mig, mod yderligere problemer. Hvad de problemer så er, kommer ikke yderligere ud her på bloggen, jeg havde en rigtig god telefonsamtale med min sagsbehandler i fredags, så nu skal jeg gå hjemme til den 3. maj hvor jeg så forhåbentligt igen kan starte op på Aktivitets- og samværstilbudet, med mindre jeg har brændt en eller flere broer, men nu må vi se hvad der sker, de skal nemlig også rykke sig på det Aktivitets- og samværstilbud – vil jeg mene.

Jeg har i dag sendt en meget lang mail til min sagsbehandler, med mulige løsninger på problemet, der er 3 løsningsmodeller. Den første løsning er den jeg satser på, ellers vil jeg ikke komme nærmere ind på hvad der er af løsningsmodeller.

Jeg vil her i min orlov lave en væsentlig ændring på min hjemmeside, primært på bloggen alle indlæg fra før 1. januar 2017 vil få fjernet alle billeder. Dels for at øge hastigheden på serveren, men også for at rydde op – det trænger der til. Så får jeg også mere styr på mine billeder fremover. Udover det vil jeg hjælpe min mor så godt jeg kan i hendes have, ellers vil jeg stå for maden.

Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, kan du klikke her.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

 

 

Jeg havde på min private profil på Facebook skrevet at dette indlæg rent overskriftmæssigt skulle omhandle ”stress og overstimulation”. Og tro mig det kommer det også til.

Jeg fortsætter faktisk indlægget fra det sidste fordi, jeg har brug for at skrive mig ud af problemerne, jeg læser at jeg er blevet skriftligt pålagt at skulle acceptere, lad os sige det er sådan jeg læser det, at skulle lade en anden person have alt at vide om mig, blot fordi at personen her ikke behøver at skulle forklare noget om sig selv, jeg har fået at vide at folk godt må drille mig, til trods for at mange ved at det kan give mig problemer, fordi jeg jo på grund af min autisme ikke forstår drillerier og smarte hentydninger, jeg mangler på grund af min autisme dette filter.

Det at jeg pålægges ting at jeg skal acceptere, at en anden person som jeg ikke ønsker kontakt med, fordi personen er ekstrem nysgerrig i mit liv, fatter jeg ikke – især når jeg intet må få noget at vide om den anden person, jeg må ikke spørge den anden person om noget som helst.

I mandags (20. marts) havde jeg møde på aktivitets- og samværscentret, hvor jeg havde taget emnet op, personalet opfatter denne beboer som drillende, og personalet tillader ikke at lave om på det – jeg skal bare acceptere det og sådan er det. Og jeg skal se denne beboer som en anden person – og det siger de til en Autist, men ok jeg oplever at visse personaler ikke mener at jeg er autist – men at jeg er uopdragen og så at jeg bare skal tage mig sammen. Men hvorfor skal jeg så lave om på mig selv, jeg må åbenbart ikke være den jeg er, det ender bare galt som jeg ser det, jeg har nu her i skrivende stund også bare sent mine tanker efter mødet. Og jeg lægger ikke en finger imellem. Nedenfor har jeg lavet et billede af hvordan jeg føler mig, mange forskellige sygdoms foreninger har lavet et tilsvarende, det er der fra jeg har fået min idé, og vi er jo alle forskellige, og derfor er det ikke en endtlig løsning på hvad der er rigtigt eller forkert.

Henriks Isbjerg
Klik på billedet for at se det stort.

Nogen har bedt mig om at kreditere billedet for ideen til mit Isbjerg - det vælger jeg så at gøre, men jeg vælger at kreditere personen der har lavet eller taget billedet, og kreditere http://nicolepunzi.dk/wp-content/uploads/2013/08/is-bjerg.jpg for idéen, endvidere skal vi ikke glemme https://image.slidesharecdn.com/bips2011-13191148653661-phpapp02-111020075059-phpapp02/95/bips-2011-12-728.jpg?cb=1319097293 og endelig for at Anne Skov Jensen har taget det op i Autisme kredsene. Samt endelig Region Hovedstaden for bruge af et ligende isbjerg http://images.slideplayer.dk/7/1957146/slides/slide_37.jpg

Det generelle billede er at jeg skal arbejde på at rumme alle mennesker, det er igen som om at min Autisme og mine udfordringer ikke er af betydning, jeg ved godt at de andre skal være der også, men er det ikke lidt igen på lige fod begge veje, jeg har det som om at de mener at jeg er uopdragen og så skal jeg bare tage mig sammen, min psykiater i går (tirsdag) mente noget andet, jeg vil dog ikke skrive hvad han sagde. Men jeg føler lidt at man ikke er gearet til en med autisme, desværre kan man så sige. Men jeg ser det desværre ret ofte at der er de her problemer, mon de kan rumme mig – og mine problemer. Jeg ved bare og det de siger også påvirker min mor, fordi hun måske føler sig såret på den måde min mor og far har opdraget mig på.

Men alt det her stresser mig, stress gør mig overstimuleret, og der sker desværre det at når jeg bliver overstimuleret så kradser jeg mig til blods, jeg have i dag en rigtigt god snak med personalet fra det team jeg er i på Aktivitets- og samværscentret – vedkommende jeg snakkede med har arbejdet med selvskadende personer. Og vedkommende kom ind på at når man skader sig selv f.eks. med at kradse sig så flytter man den psykiske smerte ud fra hovedet og laver en fysisk smerte i stedet for, den er ofte mere håndgribelig end tanker der gør ondt – tanker der giver kaos, det er faktisk første gang jeg giver et personale fra det aktivitets- og samværstilbud lov til at se mine skader på mine arme, end ikke min sagsbehandler har set dem, min psykiater har set det.

Men det at få det her skrevet ned, gør det også nemmere for mig at komme videre, med alle mine problemer – det at se mine problemer på skrift gør det nemt for mig at se at det måske ikke er så normalt det jeg vælger at gøre. Min hud er ikke pæn at se på, det er måske også en grund til at jeg nu går med langærmet tøj året rundt, den anden grund er at de armstrækkeskinner jeg bruger, de er ikke spor behagelige at have på den bare hud.

Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.

Skulle du have lyst kan du se alle udsendte nyhedsbreve på hjemmesiden, du kan klikke her.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

Jeg er ude i en situation mellem en anden voksen, hvor jeg har mistet kontrollen over mit eget jeg, vedkommende er også handicappet, vedkommende kan ikke forstå, at jeg ikke tillader at denne person får lov til at blande sig i mit liv, færden og gøren. Jeg føler mig såret og trådt på, som jeg forstår Intimitet er når man relaterer sig til verden og sig selv fra sit inderste. Intimitet handler om at være autentisk, og vise verden hvem man er. Det er ikke afgørende, om man fortæller noget personligt, om man krammer, har sex eller taler sammen. Det afgørende er om man er i kontakt med sig selv.

Jeg kan ikke undgå personen som sådan, da personen bor på det bosted der ligger i tilknytning til det aktivitets- og samværscenter jeg er tilknyttet, som bruger. Når jeg afviser personen bliver personen meget hidsig og gal, jeg bliver såret på min person.

Personen her har fået alt for mange chancer for at ændre sig, og rette ind – nu ændre jeg taktik – det ser jeg mig desværre nødsaget til, men hvilken taktisk det bliver har jeg endnu ikke taget mig en beslutning om hvilken retning det bliver. Det kan gå i retningen af at jeg tager en meget vidt rækkende konsekvens, det er at jeg dropper at komme på det aktivitets- og samværscenter som netop giver mit liv mening og indhold i min hverdag, men det betyder så også at jeg må droppe at besøge min ene ven fuldstændigt.

Jeg tror personen der driver denne hetz, mod mig ikke aner hvad der er ved at ske. For et par dage siden var jeg over på en anden afdeling af det her aktivitets- og samværstilbud, for at komme der over skal man udenfor, vejret var godt og det var tørvejr, jeg valgte at gå på mine fodkapsler derover, det som denne person er ude efter, er hvorfor jeg går på mine fodkapsler, til trods for at vedkommende indtil flere gange har fået at vide, at jeg kan gå med mine fodkapsler, og at personen på ingen som helst måde har krav på at vide noget som helst om mit liv. Vedkommende tåler ikke at få et nej, og forstår desværre heller ikke ordet STOP – heller ikke med det der hedder ”Tegn til tale”. Jeg er derude hvor jeg overvejer andre muligheder.

Personen skal stoppe sin lytten til samtaler, når jeg er til stede – for jeg gider ikke personen, personen er meget klisterende til andre, det er fint at han føler sig alene, men man skal ikke blande sig i andres livsførelse, og som vi autister siger – har man mødt en med Autisme – så har man kun mødt en med autisme. Vi autister er lige så forskellige som alle andre mennesker, heldigvis er vi ikke ens, sikke en verden hvis der ikke var forskellighed til, så var der jo ikke noget at leve for.

Personen her som gør det her mod mig igen, har gjort det 7 gange tidligere før, har det at lægge det ind under at jeg har noget i mod personen, det har så bare noget med vedkommendes være måde over for mig som person. I bund og grund ligger meget af hadet tilbage til en tid, hvor jeg kom hos min ven og lavede mad til min ven og hans bofæller, da jeg ikke kunne det længere på grund af mit handicap, blev det lagt ud med fra denne person at jeg ikke kunne li vedkommende. Men sådan hænger det ikke sammen. Hvis man ikke kan noget på grund af handicap – hvorfor skulle det så være på grund af at man ikke kan li en enkelt person?

Vedkommende kan ikke li mig det er så tydeligt at læse i vedkommendes ansigt, vedkommende viser vred når jeg er i nærheden, ikke nok med det så er vedkommende rasende og har det med at hyle op, vedkommende har ikke talesprog. Men jeg må sige at jeg er der hvor at de kan rende mig et vist sted, dem alle sammen her er det vedkommende jeg tænker på men også i høj grad det personale der er på bostedet. Fordi de pakker vedkommende ind i vat – jeg har læst personalet på bostedet, til at de vurdere at jeg ikke er handicappet på nogen måde. Der er personaler der har sagt det til mig, når jeg så spørger om de er læger eller psykiatere, så får jeg at vide at jeg skal tale ordentligt.

Jeg har fået nok, min sagsbehandler samt hjemmevejleder er kontaktet. Jeg gider ikke det her længere, det skal stoppes… og jeg føler faktisk at vedkommende virker som om at jeg skal jages bort - koste hvad det vil, om det her betyder at jeg opsøger en psykiatrisk afdeling må tiden vise, jeg kan bare ikke mere. Men jeg tror nu også at vedkommende ikke helt er klar over at hetz - kan give vedkommende konsekvenser i sidste ende, men det her betyder at jeg blot blæser til kamp. Og at vedkommende ikke vil og kan forstå de sociale spilleregler.

Tak fordi du læste med her i mine stærke og dybe personlige følelser, som jeg i den grad sætter til offentligt skue. Nogle dage inden jeg skal til møde på aktivitets- og samværscentret om min fremtid på det sted. Men jeg finder mig ikke i at alle skal vide alt om mit liv, personer der i den grad tror de er klogere end mig. Personen kan sidde uden for en dør og lytte til en samtale, også selvom døren er lukket. Vedkommende kunne jo gå glip af noget vigtigt.

Som noget nyt udformer jeg selv mine nyhedsbreve, og vælger selv hvad der skal stå i dem fra gang til gang, kunne du tænke dig at modtage mine nyhedsbrev så tilmeld dig her på siden, jeg udlevere ikke mail adresser 3-part, den mail adresse du opgiver her på siden bruges kun til mine nyhedsbreve.  Nyhedsbrevet kan indeholde information som ikke udgives på bloggen eller hjemmesiden. Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrev.


 Husk at dele mit blogindlæg med familien og vennerne.

Jeg har erfaret, at nogle mennesker faktisk ikke helt er klar over, hvad en autisme-diagnose idag egentlig betyder. Så jeg har lavet en kort liste med svar på de misforståelser omkring autisme, som jeg er rendt ind i:

 

 

 

  • Jeg sidder ikke og rokker i et hjørne, mens jeg stirrer intenst ind i væggen.

  • Hvis du taber en æske tændstikker på gulvet kan jeg ikke ved et enkelt blik på dem fortælle dig det eksakte antal.

  • Jeg er ikke blottet for empati.

  • Jeg er ikke et matematisk geni, som kan udregne selv de mest vanskelige matematiske opgaver på et øjeblik.

  • Jeg er ikke arrogant - men når jeg er i større forsamlinger med mennesker, jeg ikke kender, har jeg brug for tid til at "aflæse" folk - og er derfor meget tilbageholdende, indtil jeg er klar til at deltage aktivt.

  • Jeg kan sagtens have øjenkontakt.

  • Jeg kan godt lide knus og berøring fra mennesker, jeg er tæt på. Så undgå berøring.

  • Jeg kan godt kapere ændringer, bare de sker i god tid.

  • Jeg kan godt ændre mine rutiner, hvis det sker i et trygt miljø og miljø-rutine for mig hænger sammen.

  • Jeg kan godt klare spontane planer, hvis jeg selv er den, der tager initiativet (for så har jeg selv forberedt mig på det).

  • Jeg kan sagtens have gode, sociale relationer - bare ikke så mange, som andre.

  • Jeg kan ikke være i et kærligt forhold, det er fordi jeg ikke forstår meningen med det.

  • Jeg kan godt agere i større forsamlinger, bare ikke så længe ad gangen.

  • Jeg forstår ikke jokes eller vittigheder, jeg kan ikke se det sjove i det.

  • Jeg kan godt klare at have planer 2 dage i træk, men jeg skal til gengæld bruge et par dage efterfølgende på at komme til kræfter igen, fordi jeg bliver udmattet i både hoved og krop.

  • Sidst, men ikke mindst: Jeg er den samme, som jeg altid har været, men nu har jeg mulighed for at forstå, hvorfor nogle ting er svære, og mulighed for at tage hensyn til mig selv. Det er en proces, som kommer til at tage tid, da nogle ting er sværere at acceptere end andre. Jeg har, som tidligere skrevet, mistet nogle venner efter jeg har fået diagnosen - og selv om det gør ondt, så er jeg nu kommet så langt, at jeg mener, at DE har et endnu større problem end jeg. Jeg er sikker på, at jeg med tiden får et meget bedre og mindre stressende liv, fordi jeg nu ved, hvad jeg skal forholde mig til.

  • Det er ikke autisme, der er skyld i at jeg er kørestolsbruger.

 

Tak fordi du gad læse, kan du ha en god dag.

Normalt har jeg en liste over emner til bloggen, men denne gang er det, det som trykker mig her og nu der kommer ud. Vi ved alle at kommunerne skal spare, for der er åbenbart ikke penge i statskassen. Og det med pengemangel kan vi så takke den siddende regering for. Nå men nok snak om politik.

attractive-1010889 1920

For et stykke tid siden kom det frem at der skal spares temmelig mange millioner i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune, og at det betyder prikke runde på forskellige intuitioner rundt om i Odense, jeg blev af en bekendt bedt om at komme og gå demonstration fra et sted til et andet sted, mit problem er jeg ville gerne, men nu har jeg i endnu længere tid vidst at jeg skulle noget andet der er mindst lige så vigtigt, jeg ved at det fylder rigtigt meget for nogle af mine venner, mens det for andre ikke betyder så meget. Men der skal være plads til os alle sammen. I onsdags var jeg afsted på det her samværs- og aktivitetscenter, og der blev snakket ret meget om det, i et lidt for højt niveau for hvad jeg syndes om. Det endte med at jeg valgte at udvandre – eller finde et lidt mere roligt sted at sidde og slappe af.

Vedkommende havde kontaktet mig via Facebook privat besked, jeg kunne godt se at det ikke var godt nok, at jeg afviste at jeg hellere ville noget andet, men noget helt andet er vedkommende skrev til mig ret sent, sådan ca. kl. 2330 på privat besked, jeg var lige faldet i søvn, og blev vækket af den besked, jeg bruger min telefon som vækkeur så nægter at slukke den for at få ro.

img 14748 1  indlæring1  

Det kom så oven på en weekend i sidste uge hvor jeg havde opdaget fatale og mangelfulde samt modstridende oplysninger i noget journal fra Sygehuset, som jeg så har sået rettet, og nu har de forstået at det måske er noget mere alvorligt end bare noget simpelt med mig, man skal f.eks. ikke i min journal skrive at der ikke er sygdomme i familien, når min nu døde mormor havde en bindevævslidelse, eller jeg har en moster med Parkinsons eller andre familiemedlemmer med andre neurologiske sygdomme, jeg har en kusine der har psoriasis. Jeg har til og med, en nevø der har {tip NF Recklinghausen::Den tyske læge von Recklinghausen beskrev NF1 i 1882,Siden er andre former for neu­rofibromatose blevet kendt - såsom NF2. Neurofibromatose er dominante arvelige syg­domme med mange forskellige symptomer fra huden, nervesystemet og undertiden ske­lettet. "Neuro" betyder nerve, og "fibrom" betyder godartet bindevævsknude. NF er karakteriseret ved store lysebrune pletter på huden og ved knuder langs nerverne i underhuden eller andre steder på kroppen. NF2 rammer desuden en eller begge høre­nerver og kan medføre hørenedsættelse. NF er indgribende varige lidelser / handicap. Sygdommenes udvikling er uforudsigelig.}NF Recklinghausen{/tip}.

Jeg syndes at min familie er hårdt ramt i forvejen. Med masser af forskellige problemstillinger, og jeg må indrømme at jeg blev meget overrasket over at læse at der ikke er sygdomme i familien, men det der slog mig mest var at en neurolog begynder at skrive ta der ikke er autisme, hvornår er neurologer mon begyndt at stille diagnoser på Autisme spektret? – så jeg fik skrevet til 2 neurologer på OUH at det er ukorrekt de oplysninger de har efterspurgt, og vupti så har jeg en tid midt august til en længere undersøgelse hos en specialist.

medical-563427 1280

Så uro og problemer har jeg mere end rigeligt med, med i porten er så at jeg her en mild lungebetændelse lige pt. Og nej jeg har ikke fået kulde, men har fejl synket noget væske og noget mad, det vil sige rester af mad efter at have spist, hvor jeg sad og hvilede i min kørestol, så ved at jeg fik spyt i den gale hals, så fik jeg også lidt mad med i købet. Jeg syndes at jeg har mere end rigeligt at se til, så hvorfor skulle jeg aflyse noget for at gå med i en demonstration.

Og det kan være i har set det, eller opdaget det, jeg udgiver ikke så mange indlæg lige for tiden, jeg har besluttet mig for at udgive en del færre indlæg, her hen over sommeren 2016 – for også at have tid til resten af det jeg sidder og laver ved min computer. Så med det her vil jeg ønske jer en god søndag.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.


Jeg kommer gerne ud og holder foredrag, om det at have gået med autisme i 42 år - uden at kende til diagnosen, se mere om mit tilbud her.

Kunne du tænke dig at få et nyhedsbrev, hver gang jeg udgiver et blogindlæg, så kan du tilmelde dig her, det er helt gratis.

Underkategorier