Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld

Modtag

Jeg indrømmer det gerne, jeg er til skriftlig kommunikation og absolut ikke telefonisk, det fandt jeg ud af her i dag, nærmere bestemt i morges – det firma der levere hjemmehjælp til mig, har svært ved at acceptere mine behov på at være forudsigelig, jeg har brug for at vide i god tid hvem der kommer hos mig, ellers går min verden i stykker.

Jeg fik en nedsmeltning af rang, 2 minutter efter at hjælperen var gået fik jeg en mail om hvem der skulle komme og gøre rent hos mig, dvs. på grund af min nedsmeltning fik jeg ikke gjort rent, jeg har så i dag i telefon fået at vide at jeg er uartig, når jeg ikke kan være voksen, jeg må indrømme at jeg blev gal over at få at vide at jeg er en uartig møgunge. Jeg kan ikke gøre ved, at jeg er født med Autisme og er blevet tvunget til, at have levet et liv i en mugler verden. Som jo ikke er tilpasse os med Autisme – min Autisme er opdaget i en alder af 42 år. Til december er det 3 år siden jeg fik diagnosen.

Det her er kommet så vidt og så langt ud i tovene, fordi min kommune og ikke mindst min sagsmishandler (Bemærk ingen navne er nævnt så det er ikke personligt), har valgt at træffe en afgørelse på mine sager i kommunen, hvor de har valgt at negligere mine handicaps, ja nærmest at fjerne min handicaps, jeg har anket afgørelsen, så lige nu går jeg og venter svar på hvad de vil gøre.

Ikke nok med det, så præcis en uge efter denne afgørelse, sender de mig en henvisning til en psykiater, det viser sig desværre at jeg ikke har mulighed for at komme ind til denne psykiater, så det ender med at psykiateren kommer ud til mig, og som det hele ser ud så ender psykiaterens konklusion på at den støtter mig. Og bekræfter at jeg har Autisme. Konklusionen slutter med ”Patientens erhvervsmæssige funktionsevne er reduceret til en ubetydelighed og dette er permanent. Der er brug for massive og vedvarende skånehensyn”.

Det undre mig at man først træffer en afgørelse i kommunen, og bagefter bruger man tid og penge på at få mig undersøgt for psykisk sygdom, men hvor det viser sig at psykiateren kommer frem til at jeg har brug for ”massive og vedvarende skånehensyn”.