Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld

Modtag

Her er forklaringen på hvorfor en ”simpel” tur ned i den lokale butik eller indkøbscenter kan være et helvede for mig. Min hørelse kan være yderst skarp. Masser af mennesker snakker samtidigt, personer snakker sammen, der er måske nogen der snakker i mobiltelefon. Højttalerne annoncerer dagens tilbud. Musik strømmer ud af lydsystemet. Kasseapparater bipper og hyler, der males kaffebønner. Børn der løber og leger som var det en legeplads, baby gråd, indkøbsvognenes knirkende lyde, den flurcerende belysnings summen. Min hjerne kan ikke filtrere alle disse input og jeg er ved at brænde sammen. Ofte må jeg tage flugten jeg går bare ud af butikken eller hvor jeg nu er, jeg sætter bare varerne fra mig - vel og mærke på plads, hvis der ikke er mange vare i kurven og forsvinder. Ud og væk fra larmen.

skolestoej

Jeg er meget overfølsom overfor lyde, lugte, lys og berøring alt det kædet sammen giver ekstrem træthed, fordi jeg ikke har noget filter som normalt fungerende normalt har, det er at personer med en normal kalder Neuro Typiske de har filter som kan fjerne det, som vi andre med autisme får ind med fuld styrke på alle sanserne på en og samme tid, alt det på en og samme tid, kan resultere i en nedsmeltning, som kan være stor eller lille, for det meste ender det i et større nedsmeltninger hos mig, men vi er jo også alle forskellige. Mit ønske er at folk når de kommer og vil hilse på mig, lige husker at komme forfra, kommer de bagfra så får jeg det super elendigt.

Når jeg sidder her hjemme så har jeg mine egne lugte, lyde og oplevelser i mit hjem for mig selv, jeg kan derved finde en ro i mig selv, og jeg udtrættes ikke på samme måde som når jeg færdes ude i de forskellige butikker som jeg kommer i.

Lige for tiden har jeg stort behov for at kunne mærke min krop, det kan jeg gøre på forskellige måder, dels bruger jeg mine Armstrækkeskinner og Fodkapsler, men jeg har også bruge for at mærke min krop på andre måder, det er at sidde spændt fast i min kørestol, med forskellige seler. Jeg kan selv tage alle disse seler af og på, så det er 100 % frivilligt om jeg vil bruge dem, og de hjælper mig meget. Jeg kan ikke forklare jer hvad der sker men – jeg kan mærke kroppen. Når jeg tager dem på, dels hjælper det på min Autisme men også på mine fysiske udfordringer.

Set i bakspejlet, så er mine fysiske udfordringer nok lige så slemme som min Autisme er det, men hvor fremmede ikke kan se min Autisme så kan de i den grad se mine fysiske begrænsninger.

Den anden dag var jeg i IKEA og handle, og havde et stort bøvl med at sætte dankortet i automaten i butikken, jeg er god til at bede om hjælp, og jeg fik også hjælp til dette. Jeg fik dog en lille snak med ham der stod er kigge på, han syndes, at det gik godt og hurtigt med, at jeg selv fik scannet mine vare ind så jeg kunne få betalt. Der var en del andre kunder der havde besvær med at få scannet deres vare. Der var en enkelt der kiggede lidt misundeligt på mig, men jeg tog ikke notits af den kunde for – mine sanser havde været på overarbejde – når jeg skal til kasselinjen i IKEA Odense, så kan man ikke undgå at komme forbi de forbandet duft stearinlys og de trigger mine sanser vildt meget.

lugt1

Onsdag aften var jeg en tur i BILKA, omkring andre menneskers spisetid (kl. 18), og jeg kørte rundt i min kørestol og kom ned til slagterafdelingen, og hilste på en af de ansatte i BILKA, en jeg ofte har snakket med og som kender mig ret godt efter hånden, han spurgte om han kunne hjælpe mig, men jeg sagde bare jeg ville kigge, han bad mig komme til ham hvis der var noget. – Det skulle vise sig at der var noget der opfangede min opmærksomhed, ved en af deres kølere montre, stod der et prisskilt – om Hakket oksekød til en x pris for 3 kg, med en fedt % på 8-12, men i køler montren lå der pakker med 2 kg og fedt % på 3-7, jeg fandt ham jeg havde snakket med, og selvom han var i gang med noget helt andet, gik han med mig ned til køler montren – og gik i gang med at finde en løsning, løsningen blev at han fandt den korrekte pris, og fik lavet et nyt skilt – han sagde mange tak for hjælpen, og han roste mig for at være meget detalje orienteret, og så fik vi lige en lille snak. Og han fik at vide hvorfor jeg så fejlen, og han fortalte mig at dem er der mange af i BILKA og de vil gerne have dem minimeret så meget som muligt.

Men at orientere sig så meget i de forskellige butikker, som jeg kommer i betyder også at jeg udtrættes ekstremt meget og hurtigt.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.