Emnet her denne gang omhandler de lyde, som normalt fungerende uden videre, nemt kan fra sortere uden problemer. Ideen til dette indlæg stammer fra en snak jeg havde med et personale i den anden dag.
Mens jeg stod og snakkede med vedkommende blev der skramlet med tallerkner og bestik, opvask der blev sat i opvaskemaskinerne, en dør der åbner, der bliver snakket et andet sted, der nogen der skriver på computer og jeg kan høre regnen tromme på glastaget. Alle de lyde går ind hos mig på en gang uden jeg har mulighed for, at fra sortere de enkelte lyde. Så er der den rare lugt af forskelligt der er blevet lavet, nogle har bagt kager andre har varmet lækre madpakker, endelig er der lyset – eller manglen på solen – det er gråt og trist med al den regn og atter regn. Alt det bemærker jeg ufiltreret og uden mulighed for at fjerne al baggrundsstøj.
Når jeg beskriver mit problem på den her måde, og i det jeg skriver denne tekst - føler jeg at jeg bliver mødt med forståelse, men alle de lyde der smutter ind på en og samme tid trætter mig så meget at det er umuligt for mig at beskrive hvor meget det trætter mig, jeg ved da godt at det er forventeligt at min sagsbehandler i kommunen forlanger at jeg skal kunne svar prompte på hvordan det virker, men de glemmer også lige at jeg har meget som i umuligt at svare på det spørgsmål. Men det er som om at de ikke fatter at man kan have et usynligt handicap som Autisme jo er. Faktisk er mine 4 ud af 5 handicaps totalt skjult for omverden, de kan ikke se med det blotte øje. Men det kan jeg jo komme nærmere ind på næste gang jeg skriver et indlæg her på bloggen.
Jeg fik med lidt besvær forklaret at jeg har autisme, til den personale jeg stod og fik en lille snak med, og at jeg ikke har det filter som normalt fungerende har, filteret hvor man kun kan nøjes med at høre det som man vil – dvs. den person man står og snakker med, det gav denne person god mening da jeg fik forklaret hvad jeg mener med det, og fik forklaret at jeg bliver hurtigt udtrættet fordi jeg skal koncentrere mig så meget som jeg skal, blot for at komme gennem hverdagens lyde, lugte og lys.
For mit vedkommende, er det dog mest lydene der er mest belastende, derfor er det også yderst sjældent at jeg tager ud og handler i de store shopping centre som f.eks. Rosengårdscentret (ligger i Odense) eller tager ind og handler i Odense Centrum – og netop Odense Centrum er i disse år udsat for mange lyde under opførelsen af Odense Letbane. Og jeg ved at der vil være læsere der vil mene at jeg er pjattet med det og klynker over små ting, nogle vil mene at jeg bare lige kan brug støjreducerende høretelefoner eller høreværn.
Men så indtræder næste problem – jeg kan ikke holde ud at have noget i og henover mine øre, det er det værst tænkelige der kan forekomme for mig. Det er varmt og væmmeligt at have noget på og så trykker det på mit hoved, det er ok at der er noget der klemmer og trykker på mine arme, ben og ikke mindst min overkrop, men intet må komme over / på mit hoved og da slet ikke mine øre – selv den mindste smule ørevoks er til stor gene for mig.
Det der er mest trættende er altså alle de lyde, jeg kan jo ikke filtrere dem fra så når jeg har brug for fred og ro må jeg ty til alternative måder, som måske ikke altid er lige hensigtsmæssige. Det kan være jeg ser mig nødsaget til, at tage noget beroligende her er det Stesolid der virker allerbedst på mig. På den måde kan jeg finde ro og hvile så jeg kan få sovet og få slukket for lyden om man vil det.
Men hos mig er det ikke kun sanseforstyrrelserne der spiller ind, det gør alle de andre profiler også – jeg kravler deropad – sammen med min psykiater har vi målt os frem til hvordan min autisme er – og i nær fremtid vil i kunne finde links til de forskellige tests som der er oversat til dansk her på min hjemmeside, men lige pt. kæmper jeg en kamp – mod systematiske traumatisering af et menneske – som er en del af en titel af en artikel om min sag i Odense Kommune den kan i øvrigt findes her på min blog. Klik her på linket for at komme til den - https://www.autismeliv.dk/nyblog/1009.
Ovenstående er hverdag for mange med autisme og igen oplever vi Autister det forskelligt fra person til person. Jeg er begyndt at sige at de eneste eksperter er os der har problemerne, men gad vide hvor sagsbehandlerne ude i kommunerne så begynder at lytte til os der er eksperter.
Tak fordi du gav dig tid til at læse mit blog indlæg.
Husk du må meget gerne dele det.