Så skete det igen, sommertid – tiden blev natten til søndag sat fra klokken 2 sat til klokken 3 i stedet for, og den sidste søndag i oktober
sætter vi tiden tilbage til normaltid. Jeg ser det som noget værre rod.
Nu følger der 3 ugers tilvænnings tid, inden ens krop er omstillet til sommertid, og det hjælper altså ikke en dyt at forberede sig på

at det sker, for tiden ændre jo ikke døgnrytmen i naturen, desværre er der nogle mennesker der tror på det, men sådan hænger det jo ikke sammen. Vi har i Danmark haft sommertid siden 1980 hvor man skifter mellem sommertid og normaltid 2 gange om året.
Mange vil sige, at jeg blot skal tage mig sammen, men det er altså svært når man føler lidt at man har været ude på en lang køretur først fra Odense til København og retur til Odense nonstop, for at fortsætte til Aarhus og hjem til Odense også nonstop, og begge ture inden for et døgn. Jeg er smadret og fortumlet og kvæstet.
Jeg ved godt at det lyder voldsomt, men ved du enlig hvordan jeg har det, og ikke nok med at vi lige har stillet uret en time frem, sidste søndag i oktober skal vi stille uret en time tilbage igen, og igen har jeg den følelse om at være ude på en køretur der er djævle lang, jeg hader denne omstilling til sommertid, jeg går så meget ind for at sommertiden skal afskaffes. Jeg skal bruge op til 3 uger på at restituere mig hver gang vi stiller om på de ure. Jeg ville være helt glad for at man bare kørte med normaltiden – den som mange kalder vintertid.
Det er blot ikke kun mit hoved der er forstyrret af denne ændring af tiden, det er også resten af min krop, det er lige stor et problem gang på gang, og det er lige ubehageligt gang på gang. Mit indre ur er nu på vildspor de næste 3 uger, og det er 3 uger hvor jeg ikke har meget styr på noget som helst, og hvor jeg overlader livet til tilfældighederne. Og jeg føler virkelig at jeg går i 2 tidszoner og det er faktisk ikke spor behageligt. Samtidigt med føler jeg også at jeg er i en form for en osteklokke eller stort rungende lokale.
Husk at du som altid er velkommen til at dele mit blogindlæg - du behøver ikke at spørge om lov...
Du kan tilmelde dig nyhedsbrev her - så får du link til nye indlæg i din indbakke sammen med andre nyheder