I dette indlæg er det en julehilsen, og en påmindelse om at være mere sociale lokalt, frem for at være det bag en skærm.

Der er opture og nedture, nedturen kom snigende tirsdag der fik mig til at blegne vildt meget og med frygt for alvorlig sygdom, men det var heldigvis kun en advarsel, så jeg valgte derfor sent fredag aften at fjerne Facebook og Messenger appen på min smartphone – rolig derude jeg har ikke slettet min Facebook konto. Men jeg kan allerede i dag søndag mærke en stor lindring i mine arme og ikke mindst hænder. Det er ene og alene meget belastende at skulle bruge smartphonen.
Det er jo netop på grund af min rysten jeg fik en advarsel om at nu var det nok, jeg havde en voldsom smerte i mine håndled, det var ganske enkelt modbydeligt så ondt det gjorde, og mine håndled var let hævede, det er så væk nu her i dag, der var spor af det i går lørdag.
Og så er der nok nogen der tænker hvorfor ikke medicinsk behandling, der er visse former for håndrysten / tremor der ikke kan behandles med medicin, og den form / undergruppe er en af dem jeg har, end ikke alkohol som ellers også bruges til at begrænse rysten, kan bruges i min situation, derfor er der heller ikke andre former for medicin der kan bruges, ej heller Cannabis hvad enten det er CBD eller THC olie, så det skal absolut ikke afprøves her fra min side af.
Det skal nævnes at jeg ud over min autisme jo har store udfordringer med den håndrysten jeg har, det er den synlige del af mit andet store handicap, men min rysten har jeg også inden i min krop, og det er ligeved at det er meget værre med den indre rysten end den der kan ses, og nej det er ikke angst, den her rysten er der hele tiden og det er ganske enkelt modbydeligt at have den.
Og når jeg så vender blikket mod de af mine venner der er så handicappede at de ikke selv kan betjene hverken smartphone eller tablets, og at de fint fungere så burde jeg også kunne det, jeg har det lidt sådan at kan de så kan jeg også. Men det får mig nu også til at tænke mig om, for hvad lavede vi inden Facebook kom til verden, hvad var det vi lavede i stedet for? For mit vedkommende er svaret – vi var mere sociale når vi var sammen, vi snakkede sammen og kunne måske tage et spil (red. Kortspil / brætspil).
Udover at det er jul så er det lidt træls at der er en del tosser derude i det ganske land, der ikke fatter hvad en lov omkring fyrværkeri betyder for vores dyr, vilde som tamme, men hvad med de mange krigsveteraner der har fået PTSD eller os handicappede der lider at angst, over for de høje lyde og ikke mindst de brag det frembringer.
Men når man læser om de klager over det for tidligt affyret fyrværkeri på de forskelliges nyhedsmediers hjemmesider, så kan man virkelig se at mange er dybt forarget over at man klager, men en lov er jo en lov, det er jo også forbudt at stjæle fra butikker, men i min optik giver det heller ikke mening at man må købe længe før det må fyres af, fyrværkeriet burde først kunne købes fra den 30. december og må kun affyres til og med den 1. januar.
Med det vil jeg ønske, alle mine følgere en glædelig jul.
Næste indlæg vil komme i næste uge (lørdag eller søndag) med en opsummering af 2018 og med forventninger for 2019.
Jeg håber at, du vil dele min historie med din omgangskreds.
Husk at tilmelde dig nyhedsbrev her på min side.