Her til morgen havde jeg, besøg af en fra Filippinerne og en fra Thailand de kom begge fra den kommunale hjemmepleje, hende fra Filippinerne spurgte hvad jeg skulle lave her i formiddag, og jeg svarede at jeg skulle vaske ris, og med et handlede besøget kun om at udstyret skulle vaskes, men al snak om hvorfor og hvordan jeg har det faldt bort og i stedet for faldt snakken om mad og hvordan man laver det, hende fra Filippinerne skal sjovt nok have samme type mad som min mor og jeg skal have i dag, nemlig boller i karry, snakken omhandlede alt det gode omkring mad, så endelig noget jeg har lyst til at snakke om, og ikke alt det om de biologiske familie forhold – som for mig blot er en klods om mine ben.
Så hende fra Filippinerne er mere end velkommen i fremtiden og endelig også hende fra Thailand… fedt endelig at finde mennesker der også går op i mad. Hende fra Thailand fik smagt på et krydderi der hedder Super stærk Chili, og hun fik også lov til at gnaske på en frisk plukket chili (Apache ligger på styrke 5), der trillede end ikke en tåre, hun spurgte ind til nogle flasker der står i mit stuevindue, hvor i der er estragonblade-, og stilke i lage eddike. Hvortil jeg forklarede at det er til at lave Bearnaise Essens af. De fik også lov til at dufte til min hjemmelavet Bearnaise Essens. Det er så dejligt, at man kan snakke om andet end som hvordan man har det samt familieforhold, og hende fra Filippinerne gav mig et par gode råd til kogning af ris. Så følg endelig med på mine opskrifter andetsteds her på min hjemmeside, elles kan i bare trykke her, linket åbner på ny fane / nyt vindue.
De fik også et kig på min super spændende krydderiskuffe, som består af kun 36 forskellige krydderier alle i flotte og pæne krydderiglas som jeg selv har designet med navn på samtlige glas og lidt til bagning såsom bagepulver og natron.
Lige nogle billeder til, at få det hele til at give mening herunder.
Det betyder en del for mig at det er smilende og forstående personer der kommer og hjælper mig i det daglige, på den måde glider det hele meget nemmere end som når det er personer der beslæftigere sig med hvad jeg gør og ikke gør, det kunne være at jeg sidder i min kørestol fordi jeg en dag har det dårligt eller har det dårligere end som dagen før eller sidste gang vedkommende var hos mig, der er en grund til man har hjælpen, og for mig gør hjælpen det at jeg kan bruge min tid på alt det andet som jeg har nemmere ved. Og herved gør det mig muligt at kunne lave mad på min egen måde. Og nu hvor min særinteresse er mad - så er det forenligt med min autisme.