Jeg har i snart 14 dage haft en ret voldsom omgang virus, med en kraftig gang hosten og sprutten, jeg har haft en følelse af at jeg har hostet lungerne ud, samtidig med at jeg har følt mig ekstremt svækket, mit infektionstal er på 6,7 så der er ikke noget at komme efter der (målt den 2/3-17).
Af ting jeg skal i løbet af en dag, der skal jeg også til at huske at begrænse mig, for jeg sætter mig måske lidt for høje mål, fordi jeg måske tror at jeg kan mere end jeg reelt kan, det er både med tanke på min Autisme men også det fysiske. Mere følger omkring dette – i et indlæg senere på måneden.
Jeg var lige afsted på Aktivitets- og samværscentret i onsdags – det var dejligt at komme afsted, det var savnet – med længsel. Jeg havde jo rodet mig ud i en voldsom omgang forkølelse, så jeg var tvunget til at blive her hjemme. Men nu er jeg på toppen igen.
Næste uge er voldsom med ting jeg skal, men så er det også slut – jeg har besluttet mig for at begrænse mig meget i mine aktiviteter, jeg magter det ikke længere. Jeg bliver for træt når der er for meget at lave, og jeg sætter alt for høje forventninger til mig selv i hvad jeg kan nå at lave på en dag.
Min krop er jo allerede træt når jeg står op om morgenen, efter at have sovet i min seng, hvor imod jeg er mere frisk når jeg har sovet i min kørestol, hvis min kommune så presser mig til flere opgaver fordi jeg selv drosler ned – så hjælper det jo intet. Jeg vil bare gerne have noget mere hjælp i hverdagen så jeg kan fungere, bare en lille smule bedre end jeg kan på nuværende tidspunkt. Hvad enten jeg sover i min seng eller i min kørestol, så bruger jeg min armstrækkeskinner og fodkapsler, det ser voldsomt ud at sove med men det er nødvendigt, på grund af den rysten jeg har.
Det er jo ikke bare det fysiske der er trættende for mig, det er også alle de lyde og lys og andre sensoriske påvirkninger der er med til at gøre mig træt hen over dagen. I forbindelse med at jeg har fået min autisme diagnose, har jeg fået god mulighed for at få sat ord på mine udfordringer, og jeg har også fået mulighed for at forstå hvad det betyder. Så min kommune må også lære at acceptere, at jeg nu siger fra når de kommer med forslag til hvad jeg skal aktivere mig med. Der er mange forskellige parameter som både de og jeg skal forholde sig til. Men kommunen skal i lige så høj grad acceptere, at vi ikke alle kan være ens. Når vi kan enes på det punkt igen, så er det også nemmere at samarbejde, vil de ikke så er der ikke noget samarbejde.
Skulle du som læser have lyst til at komme og høre mig holde foredrag, om mine udfordringer med Autisme og fysiske handicaps, så kommer jeg til Vinde Helsinge Forsamlingshus på Vestsjælland den 7. marts, Se mere via dette link på Facebook -https://www.facebook.com/events/1821891324718352/
