Mine handicaps

Indlægget handler om mine handicaps lige fra min barndom, de handicaps der er tale om er epilepsi, Klinefelter Syndromet (47,XXY), Autisme og håndrysten og endelig fejlstilling af fødderne. Beklager at indlægget er noget længere end normalt, men sidst i indlægget ridser jeg op i et skema hvilke handicaps, der er de værste set i mine øjne.

Mine handicaps begynder i den tidligebarndom, min far mistænker på et tidspunkt at jeg kan have epilepsi men egen læge afviser det dengang, det skal sige at min far har arbejdet hos FALCK i mange år og har set mange med forskellige slags epilepsi, en af dem jeg husker fra min barndom - en nabo pige havde en veninde der havde epilepsi, når jeg fik anfald fortalte hende her som var nabo  at mine øjne og udtryk lignede hendes veninde. Men vores familie læge var absolut ikke enig i det med epilepsien, næ jeg havde bare for lavt blodsukker - og hver gang de kontrollerede mit blodsukker ja så var det helt normalt - ja selv på fastende mave.

Da jeg har været omkring 8 år gammel (1980), vågner jeg en morgen ude af stand til at gå, jeg var blevet ramt af hofteleds betændelse, den gang var behandlingen at være sengeliggende og det stod faktisk på i ca. 14 dage, jeg måtte ikke gå på toilettet, skulle jeg forflyttes skulle jeg bæres, og det foregik derhjemme for min mor var hjemmegående hus mor. Jeg fik lov efter 10 dage liggende aller nådigst lov til at sidde og spise på en stol, men kun ganske kort tid. Det skal lige nævnes at jeg i de 14 dage lå på en drømmeseng just ikke det bedste at ligge på. Året efter i 1981 var den gal igen, denne gang den anden hofte. Og ikke helt så slemt som første gang. Klik her hvis du vil læse mere om hofteleds betændelse.

I omkring 4 klasse bliver det opdaget at jeg har problemer med indlæring, men fordi jeg har et godt netværk omkring hjemmet, efter skole tid - legekammerater, så ville man ikke ødelægge dette, men jeg kunne da jeg gik i 4 klasse været kommet i special klasse - dog bare på en anden skole, dette kan i læse mere om i indlægget om indlæringsvanskeligheder. Men man ansøger så undervisningsministeret om jeg kan blive fritaget for sprogundervisning (engelsk og tysk) dette går igennem, men jeg må indrømme at jeg i dag er ked af at jeg blev på skolen, jeg er overbevist om at jeg ville have haft det bedre på en anden skole og i en anden klasse. Mange tror at Inklusion er så nyt, men når jeg ser tilbage på min skolegang så var jeg tvunget til Inklusion.

Jeg mindes min skolegang som det sande helvede, jeg blev mobbet meget
i skolen men det tog for alvor fart i 5 klasse, der kom noget af en rod - af dreng ind i klassen på det tidspunkt, men fordi jeg var den stille og rolige i klassen så var det mig det gik ud over, roden - den onde dreng ville have mig til at stjæle fra de lokale butikker, men fordi jeg ikke ville skulle jeg mobbes, ja der blev også spyttet efter mig. Og jeg var allerede den gang ramt af den forbandet rysten som langsomt blev værre med tiden, dengang var der ikke nogen diagnoser på mig overhovedet, jeg skulle bare tage mig sammen, falde ind i det naturlige og ikke være umoden. Nå jo glemmer helt at jeg også har haft flyveøre det blev jeg også mobbet med.

Da jeg kommer op i 7 klasse, er jeg ved noget zoneterapi og denne zoneterapeut kan ud fra nogle punkter i mine fødder mærke at jeg har en forkert krops holdning, det betyder så at jeg starter op hos kiropraktor, første gang jeg er hos kiropraktor - står jeg i en boks med et lod der hænger i en snor, min mor er med mig og da kiropraktoren forinden har tegnet en rød stiplet streg på min ryg og jeg så kommer ind og står i denne boks kan min mor se at jeg er meget krumrygget, og min mor udbryder at jeg har en ryg der krummer lige så meget som Kaj Munk (præsten), var jeg ikke blevet rettet ud dengang havde det endt galt, mere end det er i dag. Samtidigt med dette skriver skolesundhedsplejersken faktisk hjem til mine forældre om krops holdnings problemer. Jeg har krum ryg. Dette papir har jeg så opdaget - igen her i løbet af denne sommer.

Jeg føler mig i den grad fejlbehandlet i hele systemet, både sundhedsvæsnet men også i det socialesystem, havde sundhedsvæsnet nu haft lyttet til mig og mine forældre, er jeg i dag overbevist om at jeg ville have haft det meget lettere i det sociale system. Og set i bakspejlet ville jeg ønske at jeg havde fået lov til at havde gået i special klasse på en anden skole, som jeg også skrev om i indlægget Indlæringsvanskeligheder. Havde man nu lyttet til mine forældre og mig om at jeg var så alene og anderledes og havde man undret sig over mine små testikler første gang lægerne faktisk selv bemærkede alle de fejl, hvor mon jeg så havde været i dag, var bare en af mine drømme gået i opfyldelse, vi kan kun gætte os til resultatet. Desværre kan jeg intet gøre, de læger fra min barndom er forlængst væk - de er døde.

Her under finder du skemaet over de handicap jeg har, listet i den rækkefølge som jeg ser dem værst.