At glemme tiden, ja når jeg laver noget der kan fjerne blikket fra tiden, så står tiden stille her hos mig, sådan var det da jeg var barn - jeg kunne bruge mange timer på LEGO klodserne - men jeg troede kun der var gået en time, da jeg fik min første computer tilbage i 80erene til min konfirmation - det var en Commodore 64, så blev det spil på computeren der tog tiden - tiden står stille. Men dengang var der også tid til LEGO klodserne. Der gik en del år fra min konfirmation, inden jeg tog det store spring ind i en ny verden - jeg valgte ikke en Amiga som alle de andre - jeg tog springet til en PC en 286. Jeg kunne forsat spille spil men kunne også programmere.
 |
| Skærmbillede fra Sim City 5 |
I dag med min computer - spiller jeg også, jeg er meget til spil hvor der bygges ting, eller hvor man skal få en by til at fungere, førhen var det by spil som Sim City, men den tid er gået nu hedder det Cities Skylines - man planlægger veje og hvor der kan bygges osv. Jeg kan bruge timer på det - jeg glemmer alt omkring mig og føler at der kun er gået en time selv om der kan gå 2, 3 eller helt op til 4 timer sådan har det altid været for mig hvad enten det har været LEGO klodser, enten almindelige klodser elle LEGO teknik, eller bare computer.
 |
| Skærmbillede fra Cities Skylines |
Fordybelsen i at have sin egen verden, sit eget - tiden der står stille, jeg ved fra min mor at hun til tider har troet at jeg havde mit værelse fyldt med venner og så komme ned og se at jeg var alene, jeg snakker nemlig med mig selv, det har jeg altid gjort og gør det endnu den dag i dag. Da jeg som barn var fordybet i min egen verden og snakken med mig selv om alt - alt var sludder og vrøvl - jeg kunne og kan modsige mig selv. Jeg kan bruge og brugte lang tid på det.
Det med computeren, der er som om at tiden stjæles fra os, eller fra mig af, jeg er helt væk - fordybet i det - jeg er min egen herre når jeg spiller eller arbejder på computeren. Men på sin vis er det jo logisk at det sker for man kigger jo ikke rundt, man sidder og stirrer lige frem blikket fryses fast - et sted på skærmen. Jeg har forsøgt med alarm på telefonen, jeg kan godt blive ringet op men når samtalen er slut, fortsætter jeg hvor jeg slap på computeren. Det kan være farligt når man har aftaler uden for hjemmet, når man skal til møder, besøg eller andet. En lige så stor tidsrøver er Facebook også - det er farligt at falde i fælden for det er svært at komme ud af den onde cirkel igen.
Som barn var det LEGO klodserne der stjal tiden fra mig, men også det at komme ud, i dag sidder de fleste børn med deres computer, tablet eller telefon, meget få kommer ud og oplever naturen - jeg har også været udenfor, jeg kan husk at jeg elskede at grave dybe huller og komme vand i dem, det blev store dybe huller og mudderbade, det var også tiden der blev stjålet, men det var sundt dengang, i dag med computeren eller andre tekniske ting er det knapt så sundt. Men uden computeren ville jeg stort set ikke kunne lave noget grundet mine fysiske handicaps - ja også de psykiske handicaps. Men det der er værst er nu de fysiske handicaps.