Lige præcis det, at vide hvordan man skal opfører sig, og hvordan man skal være, når man er sammen med andre, er ofte meget svært for personer med autisme. Et af de problemer kan være at jeg ser ikke på dem jeg snakker sammen med, jeg kigger væk.

Ordet social betyder selskabelig eller samfundsmæssig. At have en social adfærd betyder altså, at man er indstillet på at være sammen med andre, og at man har en forståelse af, hvordan man opfører sig og gør, når man så er sammen.

Mange med Autisme har det svært, at se andre i øjnene, det føles ganske

simpelt ubehageligt, så derfor vil jeg ofte kigge væk eller ned i jorden eller kigge på noget helt andet, derfor er det heller ikke altid nemt at stå og lave en smal talk.

Ofte hvis jeg skal vise nogen noget, at pege efter noget et stykke væk, så når det at forsvinde eller blive væk inden den jeg vil have skal se det, det er så svært at gøre sig forstående, så man ikke bliver misforstået.

Det er præcis det, der menes med ordet social. At man er sammen med andre børn og voksne og lærer, hvordan man opfører sig, så de gider være sammen med én igen.

Når jeg har haft venner på besøg eller leget hos andre, ved jeg godt, at vi var nødt til at deles om legetøjet. Sådan var det den gang og i dag er det, det samme. Du ved sikkert også godt, at nogle gange er det dig, der bestemmer, hvad I skal lege, og andre gange er det dine venner. Der er nok ikke nogen, der har fortalt dig, at sådan skal det være. Det er noget du har lært ved at være sammen med andre børn og se, hvordan de gør, når de leger. Du kan have set det, den gang du gik i børnehave, når du legede hjemme på vejen eller måske i skolen.


 Mange børn med autisme har svært ved at vise andre, når de er kede af det. De kommer altså ikke og bliver trøstet, sådan som du gør. De kan også have svært ved at trøste andre. Sådan havde jeg det også som barn. når jeg nu tænker tilbage til det jeg kan huske.



Jeg ved at jeg engang på en af mine første cykler kørte galt og fik slået mig, det gjorde ondt, der søgte jeg hjælp, men bare fordi jeg slog mig lidt hist og der, nej det søger man ikke hjælp. Det er så tydeligt.

Jeg kan huske at min yngste storebror havde en knallert, der var sket et eller andet med den, og han kunne ikke få den til at fungere, der var en dag hvor jeg havde det skidt da jeg kom hjem fra skole, og ikke havde lyst til at lave lektier, på det her tidspunkt var min bror under unddannelse til mekaniker, jeg står og piller ved den her knallert motor, hvad jeg piller ved ved jeg ikke, men en ting er sikkert knallerten startede og der stod jeg og hoppede og dansede, min bror havde knoklet med den i en del dage. Og nej det var ikke benzin tilførslen der var noget galt med. Men han var sur over at jeg kunne få gang i den motor. Og det ikke var ham der fik den til at køre.

For nogen gælder det, at der skal mere til før det gør ondt. Vi føler altså ikke smerte helt på samme måde som de neuro typiske. For de fleste børn med autisme handler det dog mest om, at vi kan komme til at rode rundt vores følelser. Vi kan ikke rigtigt mærke, om vi er kede af det, eller om vi er vrede, eller om vi har en helt anden følelse. Så når vi slår os eller bliver skældt ud osv., så kan vi ikke altid genkende følelsen ked af det.

På lidt samme måde er det, når du er ked af det. De fleste af os har det sådan, at når nogen vi kender godt er kede af det, så bliver vi også ked af det. Vi bliver kede af det på deres vegne, ja mange kan faktisk få de samme følelser i kroppen som den, der er ked af det. Det er det, vi kalder medfølelse – vi føler med den anden.

For børn og voksne med autisme gælder det ofte anderledes. Vi kan ikke genkende følelsen ked af det, og derfor har vi ikke en medfølelse. Når vi har svært ved at føle med andre, bliver det også svært at skulle trøste på en ordentlig måde. Derfor er det ikke altid, at din bror eller søster med autisme trøster dig, når du er ked af det.

Måske genkender du noget af det, der er skrevet omkring social adfærd fra din bror eller søster med autisme/Aspergers syndrom. Her er nogle flere punkter:

  • Kan godt blive glad, men han/hun har svært ved at dele sin glæde med dig eller andre.
  • Virker ofte som om han/hun kun tænker på sig selv.
  • Har svært ved at lege med andre.
  • Har ikke så mange venner.
  • Har svært ved at forstå andres følelser.
  • Har svært ved at mærke og genkende følelser hos sig selv.
  • Ser ikke så gerne andre i øjnene – specielt dem, de ikke kender.

 

 
At kunne forestille sig noget
Før skrev jeg, hvordan det kan være svært at lege og få venner, når man har autisme. Jeg skrev om, hvordan det at være sammen med andre og lære hvordan man opfører sig kan være svært.

Der er én anden vigtig ting, vi alle sammen gør, når man leger: vi forestiller os noget. Vi kan forestille os, hvordan et hus ser ud, selv om det ikke er der, eller vi kan forestille os, at vi har en hel hær af soldater, selv om vi måske kun har tre. Vi kan også gøre os tanker inde i hovedet om, hvordan legen skal ende – også selv om vi aldrig har leget den før.

Men når der er autisme er det meget sværere. Jeg kan godt have en rigtig god fantasi, men jeg kan have svært ved at forestille sig noget, der ikke er der og så bruge det i min leg.

Nu tænker du måske, at jeg er rigtig god til at lege og finde på. Det kan du
have helt ret i, men du skal så prøve at tænke på, om det jeg legede, er noget, jeg helt selv har fundet på. Mange børn med autisme leger nemlig tit noget, de enten har set på tegnefilm, film eller har oplevet i virkeligheden. 
Det kunne jeg være rigtig gode til, men jeg brugte noget, jeg havde set, og ikke noget jeg helt selv fandt på. Jeg var rigtig god til at bygge med LEGO.

Lige et par fakta mere:
Andre kendetegn ved stereotyp adfærd (kilde:http://www.autizme.dk/sprgsml_og_svar)
Du kan måske genkende nogle af de kendetegn ved stereotyp adfærd, som vi har forklaret. Her er nogle flere punkter:

    • Er meget optaget af detaljer. Din bror eller søster med autisme ser f.eks. mere på, hvad der sker i baggrunden af et billede, end hvad der sker i forgrunden.
  • Har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og ideer. De kan kun se tingene fra deres egen side.
  • Vil gerne have tingene på den samme måde altid. F.eks. gør tingene på samme måde, på samme tidspunkt hver dag eller altid at sidde på den samme plads i bilen osv.
  • Har svært ved forandringer – f.eks. hvis din mor har fået ordnet hår, din mormor fået briller, der er blevet flyttet rundt på møblerne osv.
Andre ting, der kan være svære, når man har autisme (kilde:http://www.autizme.dk/sprgsml_og_svar)
Her er nogle flere ting, der kan være svært, når man har autisme.
  • Motorik. Nogle børn med autisme kan være lidt klodsede. De kan have svært ved at kende forskel på højre og venstre. Nogle ser også lidt specielle ud, når de går.
  • Sanser. En del børn med autisme er meget følsomme i forhold til lugt, smag, hørelse og følesans. De kan ikke så godt klare høje uventede lyde, og kan blive vrede, irriterede eller bange, hvis de eks. hører et barn, der pludselig græder, hvis du hoster eller nyser, støvsugeren brummer osv. Andre har svært ved at spise mange ting, da de synes det smager eller lugter grimt. Der er også mange børn med autisme, som ikke kan lide at blive strøget over håret, redt eller klippet. De synes faktisk, at det gør ondt.
  • Søvnproblemer. Nogle personer med autisme har svært ved at sove om aftenen og falder først i søvn langt ude på natten. Så har de svært ved at komme op om morgnen. Andre har ikke brug for så meget søvn som alle andre og kan derfor vågne midt om natten og føle sig friske.
  • Særlige evner. Op mod 10 % af børn med autisme kan have særlige evner. Hvis du har set filmen ”Rainman”, lagde du nok mærke til at Rainman kunne tælle, ved kun at se på noget et øjeblik. Andre med autisme kan være meget gode til matematik og regning, til at tegne, til at spille på et instrument og meget mere. 

Jeg kan også blive forvirret og nervøs, hvis der bliver ændret på mine vaner og rutiner. Jeg kan nemlig have svært ved selv at finde ud af, hvad der kan gøres i stedet for.

Mange børn og voksne med autisme har nogle særlige interesser, som de går meget op i og bruger meget tid på. De ved ofte helt utrolig meget om netop denne ting eller emne. Det kan være svært for dem, hvis de bliver afbrudt, når de sidder og er i gang med deres interesse.

Her er nogle eksempler på særlige interesser, som mange børn og unge med autisme går meget op i: LEGO, dinosaurer, anden verdenskrig, teknik, computere, tog og togplaner, bilmærker, geografi, astronomi, dyr, Harry Potter og meget mere.

Mange af de ting der her er listet var ikke opfundet i min barndom, det var computer og Harry Potter. Men jeg kunne interessere mig for andre ting det var madlavning, bagning. Men den største fordybelse var LEGO. Det var først midt i 80erne at jeg fik lysten til at sidde med computer.

Cookies user preferences
We use cookies to ensure you to get the best experience on our website. If you decline the use of cookies, this website may not function as expected.
Accept all
Decline all
Unknown
Unknown
Accept
Decline
Analytics
Tools used to analyze the data to measure the effectiveness of a website and to understand how it works.
Google Analytics
Accept
Decline
Advertisement
If you accept, the ads on the page will be adapted to your preferences.
Google Ad
Accept
Decline
Save