I dag søndag den 20. september 2015 - var det første foredrag som jeg holdt, jeg var ikke nevøs inden det skulle starte, men de sidste 15 minutter inden start var nervepirrende, men ikke fordi jeg var angst for at jeg skulle fortælle om min livserfaring.
Næ det var mere teknikken der drillede, og vi blev lettere forsinket, og det var ved at skabe sig der oppe for planen væltede mig. Nå men jeg fik tænkt lidt andre tanker, og jeg kan så sige at det er pisse godt at jeg kom i så god tid, jeg hader at komme forsent til aftaler. Og nu var jeg der og så var alt på plads.
Jeg vidste på forhånd at jeg skulle holde foredraget for pårørende til unge med Autisme. Og det skulle vise sig at det skulle være lærerigt for mig men jeg føler også lidt at de pårørende har lært noget i dag, de har hørt om mine problemer med at få de diagnoser jeg nu engang har fået, det har på ingen som helst måde været let. De har også hørt at hvis man ikke har en diagnose så er det faktisk umuligt at få hjælp fra det sociale system.
Det har også givet mig meget at jeg tog springet og er gået ud, så det i sig selv betyder også at jeg vil udvide lidt mere hvad det angår at tage ud, men det kan du, se mere om under, foredrag øverst på siden her. Jeg har så opdaget at jeg skal have lavet et nyt og bedre slideshow - det vender jeg tilbage til en anden god gang. Og det er også med til at give mig stort selvværd, at stille sig op og tale om hvordan jeg har oplevet den store farlige verden.
Til Kompleks Autisme Forening, vil jeg blot sige tak, fordi jeg måtte komme og fortælle om mit liv og min livserfaring.