Har du nogensinde prøvet at sætte dig på et toilet, hvor du troede at sædet var slået ned, men faktisk er slået op, det føles ubehageligt og væmmeligt for selv normalt fungerende. Hvordan føler du det når du sætter dig på et toilet hvor sødet er slået op, diskuter det gerne på min facebook side eller nederst på denne side i kommentar feltet, så lige lidt at tænke over - næste gang du er på toilettet.
Vi har alle sanser, de fleste kan uden videre komme videre med dagens udfordringer ved berøring fra andre og hvor stof rør kroppen, men sådan har jeg det bare ikke. Jeg har ofte sansemæssige forstyrrelser, som fx viser sig ved overreaktion på auditive og taktile stimuli (hørelse og følesans), eller underreaktion på andre sansestimuli. Vedrørende det med at høre, det har jeg skrevet om tidligere her i august, klik her for at åbne det indlæg (åbner på / i nyt vindue / fane).
Et sart sansesystem og sensorisk skyhed betyder, at sanseindtryk, der hos de fleste opleves som uskadelige og harmløse, hos nogle opleves meget ubehagelige. På engelsk bruges udtrykket: ”Fight or fligth”, om reaktionerne, altså: slå eller gå/flygt. Og det er hvad nogle børn gør! Eftersom jeg ikke har vist, hvorfor jeg har reageret på sanseindtryk tidligere, så må jeg sande at det er grunden til min særhed i dag som voksen. Kommer folk bag fra og lægger en hånd på min skulder så fare jeg netop sammen, det er unaturligt for mig, dog når jeg nu er klar over hvorfor jeg har det på den måde, kan jeg til nogle tider godt se at jeg kan omgå det, at folk får lov til at gøre det, men det er meget få der får lov til at gøre det. Jeg kan godt se det i dag at det, jeg blev mobbet i min barndom i skolen nok er lidt af det med berøring. Kan jeg så bruge det til noget - ja jeg kan sige fra i dag og jeg gør det ofte.
Jeg er begyndt som bruger i et Aktivitets og samværdscenter for handicappede i Odense, jeg er der kun 1 dag om ugen her i starten. Om fredagen hvor jeg er der - er der forskellige tilbud til aktivering - sans med mere, i går fredag var jeg så til kørestols dans (det er mere end dans). Der bruges bla en faldskærm og de andre brugere tilbydes at komme ind under, og jeg fik også tilbuddet og takkede nej, efter mit pæne nej, kom en anden bruge ind under og det var meget tydeligt at det kunne vedkommende ikke li, det at faldskærmen stille og roligt daler ned over vedkommende var ikke en rar følelse, mange af brugerne er non verbale, men hvorimod at der var andre der bare syndes det er fedt at få den her oplevelse. At håret bliver statisk og kan rejse sig - det er fedt at nogle har det på den måde, det er nu dejligt at de så også respektere et nej. Det handler om at finde aktiviteter som er til glæde for disse personer som spænder vildt meget i forskellige udviklings stadier. Der bliver også pustet sæbebobler og i går havde jeg så lige fundet et sæbeboblesværd og det med god jubel at det blev brugt, dels fordi de bobler var større end de andre men også fordi man kunne lave mange på kort tid. Så er der noget gang hvor man går mellem kegler med kørestols brugerne. Samtidigt med at der er noget musik (jeg prøver at lukke ned for det). Musik har som sådan aldrig sagt mig noget særligt, jeg har kunne gå med til nogle enkelte koncerter med mere, men det siger mig ikke noget og så er det at man ofte står alt for tæt på hinanden. Det er bare for at præcisere det med sanserne at det her kom med.
At folk kommer bagfra og lægger deres hånd på mig - det lyner gennem mig med følelser der ikke kan beskrives, og dog så har alle jo på et eller andet tidspunkt prøvet noget ligene - jeg har prøvet at lave en lille standart regel - den er så ikke slået helt igennem endnu men mon ikke det lykkedes engang, vil folk gerne røre mig så er det bedst at de kommer og spørgere mig og jeg skal kunne se personen. Sådan meget mere simpel kan den vist ikke være. Det er forså vidt den eneste regel jeg har sat op.
Godt nok omhandler dette problem børn for det meste, men hvis man nu ikke har vidst at der er en grund til dette problem så er det altså ganske umuligt at slippe af med, og nej det er altså ikke pjat selvom nogle vil sige det - For alle der møder børn med taktile problemer, er det godt at vide, at vi - uden at vide det -, For alle der møder børn eller voksne med taktile problemer, er det godt at vide, at vi - uden at vide det -, har prøvet lidt af det, der er tale om. Tænk på de gange, hvor du troede at toiletsædet var slået ned, da du satte dig på toilettet. Men brættet var slået op. Så føles toilettet både ubehageligt og væmmeligt. Det er sådan jeg har det med berøring.
Jeg har det sådan med f.eks. kortærmet bluser, jeg kan blive ved med at pille omkring stedet hvor ærmet slutter, derfor går jeg blandt andet med langærmet bluser, også på varme sommer dage, det samme gælder for bukser, jeg går nødigt med korte bukser - så hellere lange bukser. Jeg kan godt gå med korte bukser men det er svært for mig. Men der er så også en anden grund til at gå med langærmet bluse og lange bukser, hvis solen skinner og der ikke er skyer på himlen, ja - så bliver jeg rød plettet - jeg får ganske simpelt sol eksem, og så må man jo finde en anden måde at klæde sig på. Jeg har som barn og ung godt nok gået med cowboy bukser, det samme gælder skjorter, men jeg har aldrig brudt mig om det, de har været mere til gene end gavn, sådan har jeg det meget med tøj, også i dag.