Der findes både gode og dårlige dage, de findes for alle med og uden Autisme.
Men hos personer med Autisme, eller rettere Autister kan det opleves stærkere at have en dårlig dag - sådan er det ihvertfald for mig, jeg ved at for mit vedkommende så kan jeg på en meget dårlig dag, have svært ved at kommunikere med andre, jeg har svært ved at fortælle hvad der rumler i mit hoved, jeg orker ikke at skulle forklare mig til andre hvad problemet er når det står på, for det kan jeg ikke, jeg skal bare have ro på og have fred så jeg kan komme ud af den nedsmeltning der er igang. 
På dårlige dage undgår jeg øjenkontakt, det er ganske simpelt umuligt at snakke med andre når jeg har det dårligt og så med øjenkontakt, dem der forsøger at skabe den slags kontakt via øjnene de skaber bare konflikt, jeg plejer at kunne nå at advare folk hvis de forventer at jeg kigger på dem under en samtale, jeg kigger væk på den ene eller anden måde, det er ganskegivet at personen jeg snakker med mener noget helt andet, men nu er det altså mig det handler om og sådan er det bare. Og det er sådan jeg taler med andre.
Som jeg oplever det kan gode dage blive dårlige på et split sekund, det har jeg oplevet meget af her i foråret (2015), en dag i april blev jeg spurgt om noget som jeg intet vidste noget om på det her tidspunkt, spørgsmålet kom fra en bekendt - problemet var bare at denne person ikke forstod det jeg sagde, og blev ved og ved med at ville vide, vedkommende var uforstående for det. Og det har tit ført til kontroverser, i de situationer der herved opstår - der får jeg nedsmeltninger, og ved nedsmeltninger går det galt, jeg kan komme til at sige / skrive ting som jeg siden hen fortryder, jeg kan gøre ting som jeg også fortryder. Det er ikke et enkeltstående problem med vedkommende, der har været problemer tidligere. Jeg tror og håber på at vedkommende lære med tiden at der i alle mennesker findes meninger, beslutninger som vi ikke kan enes om. Hvad jeg vælger at gøre er trods alt kun min egen beslutning. Som ingen andre kan bestemme over, men andre kan komme med gode råd. Råd skal kun betragtes som forslag til livet intet andet, det er ikke en bestemmelse.
De ting jeg gør der er det for det meste mig selv det går ud over. Det er aldrig synlig for at - at se hvad jeg har gjort. Dog tyder jeg ikke til at slå andre, eller ødelægge ting som sådan.
På dårlige dage kan jeg ikke samle mig til at skrive og arbejde på min computer så i stedet for bruger jeg tiden på Netflix, jeg har set mange forskellige serier, både de lange med mange afsnit og få afsnit, mange film er blevet set, jeg slapper af med Netflix og så er det en fordel at der ikke er reklamer.
På de gode dage kan jeg sidde og skrive her, eller spille spil på computeren. Det er i mit tempo og der er kun en til at bestemme hvad der skal ske.
Lige for tiden er der nogen der ringer til mig, på hemmeligt nummer - eller ukendt nummer, det stresser mig vild meget at folk bare ringer og evt ikke efterlader besked, men alt tyder på at det er en sælger. Men de opgiver vel på et tidspunkt at ringe til mig, så længe de ikke efterlader en besked jammen så kan jeg ikke vide hvem og hvad det handler om. Ergo så er det heller ikke vigtigt.