I dag har jeg haft et møde med min socialrådgiver, 2 socialpædagoger, afdelings leder og min hjemmevejleder på Munkehattens Aktivitets og samværdscenter (her efter MUNK). Mødet var aftalt tidligere i år og sat til i dag, det gik ud på at lave en opfølgning på hvordan det var gået her i opstarts fasen, hidtil har jeg været gæst og ven af MUNK, nu er jeg blevet bruger, der har hidtil og det går jeg ud fra en lille klausul og det er at det kan bringes til ophør hvis jeg ikke kan finde ud af at være bruger, dvs. at jeg blander mig i de andres brugers adfærd. Hvilket jeg ikke gør, tvært imod, kan jeg føre en ganske udmærket samtale med de få der har tale sprog. Og de der kan føre en samtale har jeg det rigtigt hyggeligt med, nå men så langt så godt. Min hjemmevejleder var med som støtte og for lige at huske mig på et eller flere punkter og til lige at sige sin mening om det jeg har fortalt om det at være på MUNK.
Mødet var afsat til at skulle være 1 time, men det var afsluttet efter ca. 45 minutter. Jeg fortalte lidt om hvad jeg har fået tiden til at gå med de fredage jeg har været afsted, ja ok jeg har været af sted alle fredage jeg har kunnet komme afsted. Og det vil sige alle fredage fra 1. august til dato. Jeg har ikke været syg og til trods for en tysklandstur en torsdag og jeg først var hjemme ved 20 tiden kunne jeg komme op til næste dag og komme afsted på job - som jeg kalder det. Ok jeg var træt og havde ikke megen energi men jeg kom afsted.
Det jeg er med til om fredagen er kørestols dans, men det er lidt forkert at sige at det er dans, det er mere bevægelses motorik, og for at de andre der er meget hæmmet i deres funktion får lidt smil og glæde ind i deres oplevelse, der bruges faldskærm som sanse indtryk med mere, der står jeg så lige af personale vil gerne have mig med ind under faldskærmen, men der er lige noget sanse indtryk der trigger mig lidt meget, det er så en anden side af sagen. Jeg er med i en mande madklub for min ven og en fysioterapeut, min ven er meget småt spisende, men ved hjælp af den mad jeg kan tilberede og tager med så kan jeg få min ven til at spise noget mere, og derved gøre noget meget positivt for. Endelig er jeg oppe og ride på en elektronisk hest hver fredag.
Nå men så kommer jeg lige til det som mødet også handlede om, om jeg kunne få 2 dage i alt på MUNK, og det lader til i starten at det bliver en halv dag mere, for som afdelingslederen snakkede om at vi jeg skal starte langsomt op, så vi ikke ødelægger det der er opnået, og jeg skal jo sige til hvis det bliver for meget, det jeg så skal være med til er noget de kalder for bold "kaos" og kaos er det, briller må ikke bæres da der er bolde i luften, vel og mærke bløde bolde, men trods alt bolde, af forskellige størrelser, undervejs kommer det op i højt tempo, for at komme ned i tempo synges der sange undervejs det kan feks. være jeg gik mig over sø og land, og mange andre børne sange. Og så håber jeg på at kunne få 15 minutter ekstra på den elektroniske hest.
På mødet fik jeg også snakket om pauser, og at det er vigtigt for mig at kunne holde en pause, fra det normale team i 10 til 15 minutter, det kunne være for at undgå en "meltdown" også det jeg kalder for en nedsmeltning, jeg kommer ind på hvad det er på et senere tidspunkt - en lille teaser for at følge min blog. Det kunne også lige være, at jeg bare køre over i deres cafe for at få ro på, og være mig selv i et lille øjeblik. Det skal så aftales at hvis de kan se på mig om det er ved at være for meget, om så personalet lige skal spørge mig om jeg har brug for en pause, så jeg kommer væk inden det går galt.
Så jeg glæder mig allerede nu til den 06. januar 2016, hvor jeg starter op om onsdagen og forsætter som tidligere også om fredagen, jeg kan næsten ikke vente.
Efter mødet fik min hjemmevejleder og jeg lige snakket lidt om mødet og hvordan det var, og fik lavet aftale om hvad der skulle ske i næste uge, og fik snakket om alt det jeg skal igennem i næste uge, på mandag har vi aftalt at vi skal se filmene om Temple Grandin, det er fordi jeg skal ud og holde foredrag på onsdag på Odense pædagog seminarium. Jeg har en tanke om at det vil gøre det nemmere at snakke om min autisme når man kan køre det op mod en anden person.
Jeg nåede også at få et lille møde alene, med min sagsbehandler, hvor snakken faldt på botilbud og hvordan jeg føler at Odense Kommune og min forrige sagsbehandler har taget røven på mig, og hånden på hjertet, jeg tror at min nuværende sagsbehandler forstår mig. Fordi som jeg ikke nævnte længere oppe, min sagsbehandler kan se jeg blomstre op når jeg er på MUNK kontra der hvor jeg bor i dag, mon jeg kan forvente forståelse fra kommune langt om længe, jeg håber det.