Den anden nat vågnede jeg med kraftige smerter i mine arme, til min skræk opdagede jeg at jeg lå med bøjede arme, meget kraftigt bøjede, og ikke nok med det, også bøjede håndled så håndryggen vendte mod mig selv og så med knyttede hænder / fingere. Jeg ved ikke hvor længe jeg havde ligget sådan, men jeg havde meget svært ved at rette det hele ud igen, ja det var umuligt at gøre det næsten. Jeg skyndte mig at få taget mine armstrækkeskinner på så jeg på den måde kunne slappe af i mine arme. Men det er skrækkelig at vågne på den måde, her i dag ca 5 dage efter har jeg store smerter efter det skete, jeg er helt klar over at det skyldes min nedsatte muskelstyrke på den ene eller anden måde. Det værste er at der intet er at gøre mod det.
Der er kun en ting at gøre det er at sidde eller ligge endnu mere, med mine armstrækkeskinner - har du ikke set dem endnu så se billedet nedenfor.
Om de er ubehagelige at have på, ikke i min optik, de hjælper mig jo med at komme igennem min dag, ja de ligner næste et totur værktøj men det er det altså ikke, med mindre man ser på at de besværliggør at få noget at drikke og spise så er det nærmest totur redskab, men de mindsker den rysten jeg har på begge mine arme, for at sætte min rysten op mod noget man kan forstå fra jeres hverdag - forestil dig at du står med en rystepudser (tømmer/snedker redskab) i 8 timer i træk, du vil blandt andet få problemer med grebet om maskinen, men der kunne også komme andre problemer, der måske ville sætte sig i din ryg, se min ryste er ikke begrænset til kun 8 timer i døgnet, min rysten er der i 24 timer i døgnet, den kan ikke bahandles med medicin, da alle muligheder er udtømt. Men helt ærligt så vil jeg hellere bruge armstrækkeskinner end at få medicin der sløver en så man ikke vil kunne opfatte eller sanse særligt meget.
Men på den lange sigt kan jeg nu se at der igen til støder flere problemer pga. den nedsatte muskel kraft, og nej jeg må skuffe dig det er ikke muskelsvind, men nedsat muskel masse pga Klinefelter Syndrom.
Som i ser mig sidde der i kørestolen, så ser i mig med noget rødt på både arme og ben, det på mine arme er som tidligere nævnt armstrækkeskinner, det jeg har på mine ben er fodkapsler, uden dem ville begge mine fødder stå på fodens yderside på højkant, og ja det gør pisse ondt at gå på den måde, da jeg nærmest så går på anklen. Neden for igen mig siddende i kørestol med et billede af fodkapslerne.
Igen kan det nærmest ligne et totur redskab, det vil det måske for nogle være, men det er det ikke i mine øjne, det er et hjælpe middel for at kunne opnår en så normal tilværelse med hjælpemidlerne på. Når det så er sagt, er det vigtigt at få med at jeg faktisk nyder at sidde spændt fast i kørestolen, og have både fodkapsler og armstrækkeskinner på - ja det har så noget med min autisme at gøre at jeg nyder det så meget. Vi autister er alle forskellige, men et kram fra andre personer er ikke noget jeg kan li, men at have noget på der strammer om mig giver mig en tryghed på en eller anden måde, og mens jeg så sidder og skriver det her kommer jeg i tanke om en amerikansk kvinde - Tempel Grandin der også har autisme, hun er så ferm at hun opfinder en maskine der kan give hende tryghed. Det samme som jeg oplever med mine armstrækkeskinner og fodkapsler og min kørestol, vedr. mine armstrækkeskinner så er det officielt at de lindre mine symptomer for den håndrysten som jeg er udfordret med. Det er ikke bevist på nogen måde at armstrækkeskinnerne giver mig tryghed.
Og så vil jeg lige slå fast at bare fordi det hjælper mig, så er det ikke ens betydende at det hjælper for andre, at bruge de hjælpemidler jeg gør.