Det hænder at når jeg er ved psykiater at snakken falder på selvskade, selvskade kan være mange ting, den måde jeg gør det på er at kradse mig forskellige steder på kroppen. Jeg har aldrig og vil heller ikke skære i mig selv dels sviner det frygteligt dels skader det min krop for meget og er alt for synligt. Der imod at kradse sig i hovedbunden eller på armene, benene eller rygge er ikke de mest synlige steder, og for det meste har jeg hår på hovedet så der kan det ikke ses, med mindre det er hjemmeplejen der kommer eller andet personale som jeg omgås.
Jeg kan godt li mig selv, det er heller ikke en straf, men det er mere at kunne få flyttet den indre smerte til det ydre, når man har det røv elendigt med sig selv som jeg har det ofte, ja hverdag - så kan man have behov for at flytte smerte til det ydre. Det lyder skørt måske - for nogen at man kan have det bedre med en ydre smerte end en indre, men hvis man ikke kan fortælle hvordan man har det, med de indre problemer og den indre stemme der siger du er dum, du er ikke god nok eller bare det at man tænker at man har det elendigt, ja så kan en ydre smerte - at kradse sig faktisk flytte sit fokus fra det indre til det ydre og dermed kan man få det bedre med sig selv på længere sigt.
Men hvad tror i der er det sværeste i det her, det er at sætte ord på hvordan man har det, det at sætte ord på kræver så meget at mange vil tro det er løgn, ved i hvad at skrive det her kræver så meget at få det op på skærmen så i kan læse om det, vi kan skabe en debat om det. Min plan er at få lavet et forum her på siden - helt uden om Facebook, et lukket forum hvor man kan diskutere mine indlæg, hvor man kan gemme sig bag sin skærm. Venner det her er så svært at få ud - og få formidlet mine tænker til jer - så det er læs bart.
Det at skade sig selv, ja jeg kradser mig - jeg har aldrig kunne finde på at skære i mig selv, min krop skal ikke skades unødigt. At kradse sig er jo ikke det samme, men det giver lige den smerte jeg har brug for - for at få flytte det indre tanke mylder væk og få smerte udvendigt, men ok selvskade kan vel også være at spise - jeg kan finde på at gå i køkkenet og lave mad sent, bare for sjov - men måske også som en selvskade. Selvskade er vel også et råb om hjælp mig - jeg har problemer, mit problem er at jeg får tankerne ofte sent om aftnen, måske om natten, næste problem jeg ligger med en maske på der hjælper mig med at trække vejret, de 2 næste problemer er at jeg har armstrækkeskinner på og endelig fodkapsler på. Store udfordringer Armstrækkeskinnerne gør at jeg ikke kan betjene telefon, da jeg med 100 % strakte arme ikke kan få briller på, så jeg kan se og skrive.
Nå men som jeg ser det så er jeg meget udfordret på mange punkter, jeg kan huske at jeg i et tidligere skriv til min kommune skrev at jeg ikke havde lyst til livet, men det betyder jo ikke at jeg vil gøre en ende på mit liv, for sådan er det absolut ikke selv om de forskellige mente at det var sådan. De mennesker i min kommune har til med bedt mig om at opsøge psykiatrisk skadestue, men de kunne kun bekræfte at der ikke var hold i deres bekymringer, på psykiatrisk skadestue har de set det jeg har haft skrevet, de var absolut ikke bekymret over det, men de mente dog at min kommune dengang har forsømt mig, jo kommunerne skal spare. Det er det der har ødelagt det hele for mig gang på gang. Men også uvidenhed - men med til historien hører også at den gang vidste jeg ikke at der er tale om Atypisk Autisme. Lige så længe jeg kan huske det, ja så har jeg bidt negle, pillet mig i eller omkring forskellige krops åbninger, se det er sådan jeg er er.
Min tanke med det her er at finde en der gider lytte kun lytte, en jeg kan skrive til der har hjertet det rette sted, en der ikke kender mig, men som godt forstår mig. Det kunne være at jeg om aftnen kunne have en jeg skriver til, teksten kunne være AV, det kunne være NU eller et helt andet ord, hvor jeg ved at vedkommende der modtager beskeden ved at nu kan det gå galt for mig, se det er måske der jeg skal hen. Tak fordi du gad bruge tid på at læse mit indlæg her.