Sidst skrev jeg om selvskade, på et eller andet plan kan man vel også sige at det her er lidt det samme. Kan det at man har meget tankemylder betragtes som selvskade når man tvinger sig til at være længere oppe, så man faktisk ændre sit søvnmønster, man ved at børn kan have søvnproblemer, hvis børn kan have det - ja så kan voksne vel også have det.
| »Der er mange med autisme der har svært ved at falde i søvn, nogle bruger kugle- eller kædedyne, andre bruger medicin som Melatonin eller andre præparater for at falde i søvn, jeg har eller bruger engang imellem Melatonin for at sove bedre.« Hvad bruger i for at sove bedre - eller hvad bruger i, for at jeres pårørende kan få en bedre søvn? |
Alene i den her uge, har jeg haft 3 dage hvor jeg har været tvunget til at ændre mit søvnmønster, det betyder i bund og grund at, jeg har været faldet i søvn foran min computer, siddet og sovet en time med min mus i hånden, bare rolig musen er computer musen, og nej den bed mig ikke. Eller jeg har siddet og sovet foran mit fjernsyn. Med det problem , at jeg ikke har kunnet sove om natten. Igen her til aften (red. lørdag aften) har jeg været så træt at jeg bare har sovet fra ved en 17 tiden til omring kl 20.
Men når det går galt for mig, med mit søvnmønster er det så en form for selvskade også?
Men i denne moderne tidsalder, med mobiltelefoner, tablets, måske har man fjernsyn på sit soveværelse eller andre ting, al den elektronik kan være med til at give en ringere søvn. Men jeg har ikke fjernsyn på mit soveværelse, jeg kan ikke se TV uden briller, hvis jeg ligger med maskerespirator så går slangen op mellem begge øjne og gør det svært at se TV udsynet svækkes, hvis jeg ligger med armstrækkeskinner så kan jeg ikke selv få mine briller af, der vil jeg skulle have hjælp. Der er mange hvis' hos mig.
Ofte sidder jeg meget længe oppe og ser film, mest på Netflix, eller bare en serie på Netflix, sætter jeg foran min computer falder jeg meget ofte i søvn, dvs. jeg får sovet om aftnen i stedet for om natten, mit søvnmønster har ændret sig meget på det seneste, ja måske er jeg kommet ind i en ond spiral, men denne spiral har ikke en ende eller en afslutning.
Jeg har snakket med min psykiater om dette, men jeg er ikke meget for at skulle tage medicin, fordi begynder jeg at skulle tage medicin for netop dette problem vil det betyde at jeg ikke forsvarligt kan føre bil længere, jeg vil ikke kunne tage i byen og besøge venner eller familie, og føre bilen forsvarligt. Er den livskvalitet vær at fjerne blot for at få medicin der måske giver ringere livskvalitet?
Det føre mig så ud i at jeg har lagt op til hvad det næste emne kommer til at handle om, nemlig livskvalitet.